En dag kom pastor Esmarch til kirken, og da var degnen så fuld, at han kunde snart ingen ting. Så skulde der dobcs et barn, og præeten siger så til ham, om han kunde sige amen. Jo, det kunde han nok. Ja, så skal jeg Fanden slå mig nok klare resten. Marie Kirstine Kjærgård, Ulfborg.
»Jomfruen på Slottet« kaldes i Sognet en Kvinde eller Pige i Janderup ved Navn Karen, der skal have udmærket sig særdeles i Hegsekunsten. Jens Sørensen, der fra sin Barndom kunde huske hende, har meddelt mig følgende: Hvor nu Søren Madsen boer, boede forhen Jens Sørensens Oldefader (Bedstef.), Bennet Jørgensen. Hos ham kom ovennævnte Karen til at tjene,...
I Vilslev bor en klog Mand, som også kommer til Varde og Pastoratet her for at kurere. Jeg har en Gang truffet på ham hos en syg i Billum. Han kurerede ham dels ved naturlige og fornuftigt anvendte Lægemidler, dels ved at lade ham afklæde sig og signe ham, for ellers skulde han slide det af, og så kunde det vare længe, inden han kom sig. Også i andre...
Ved Klamsbro syd for Præstegården har det været rent galt med Spøgeri. Folk har således talt om, at der gik en Præst og spogte der. I Bækken skulde der ligge en hvid Svane, som gjorde Vejfarende megen Fortræd, såsom ved at kaste Folk af Vognene, lade dem valte o. s. v. Jens Sørensen i Janderup har således væltet en Gang, han kjørte over Klamsbro,...
I Mølsig, en Lavning mellem Bandsbjærg og Janderup, spøger det også. Nogle har set en hvid Jomfru der nede. En Pige, som en Aften mødte hende, antog hende for et rigtigt Menneske og sagde derfor Godaften, men da sank Spøgelset lige ned i Jorden. Pastor Asks Søn, Ferdinand Ask, skulde en Aften ride vesterpå. Da han nærmede sig Mølsig, så han noget hvidt...
Simon Jensen i Bandsbjærg var en Morgen stået meget tidlig op for at hente Hestene i Havremærsken. Undervejs foer han vild og kunde hverken finde Havremærsk eller Heste. Som han således gik og stjampede omkring, kom der et højt Fruentimmer til ham med et hvidt Tørklæde om Hovedet. Simon troede, at det var hans Søster Maren, der var gået ud for at se...
I Klavses Stortoft (der tilhører Klavs Johnsen i Hylderslev) går der en hovedløs Mand. Det er ofte sket, at Folk er faret vild der, og det er således hændt Hans Sørensen i Janderup. Janderup S., Vester Horne H. H. M. Iversen.
Endnu før Øvad Eng blev udskiftet, var Jens Sørensen i Jandcrup en Mikkelsmarkeds-Morgen ret tidlig nede i Engen for at hente Hestene. Som han bedst går langs med Ridset (æ Rids o: Skjellet imellem Jandrup Præstegårds og Hesselund Bønders Eng), ser han pludselig tre Karle gå foran sig. De gik Side om Side, og de to lagde deres Hænder på den midterstes...
En Aften kom Iver Smed gående fra Varde med Kirkevejen, og som han nåede Tjørnehækken, hvor Kirkevejen tilligemed Vejen fra Præstegården ad Havremærsken danner en Korsvej, ser han en stor, sort Puddel stå i Gangstien. Den lagde Hovedet tilbage og rørte sig ikke af Stedet. Iver kaldte og klappede ad den, men den forblev ubevægelig. Da Iver Smed kom hjem,...
På J. A. J. Andersens Gård i Janderup har der tidligere boet en Handelsmand, hvilken skal have været den Byrgesen, over hvem der findes en Ligsten på Kirkegården. Man kunde endnu for en Del År siden mærke Fugtighed på Loftet af Saltet, som havde ligget der. H. M. Iversen. Denne Kalksten ligger nord for Kirken på venstre Hånd, når man kommer fra Indgangen...
Da jeg for 10 År siden tiltrådte Præste-Embedet her, blev det mere end én Gang sagt mig, at jeg måtte vente, at Præstegården snart afbrændte, da der flere Gange var set Forbrand på den. E. H. Seidelin, Jandrup.
En Gårdmandskone i gode Omstændigheder, med en trofast og retsindig Mand og en stor Børneflok om sig, kastede sig for et Års Tid siden i en Mergelgrav og druknede. Hun havde kort i Forvejen set Lys brænde i den samme Mergelgrav og talt om, at den burde kastes til. E. H. Seidelin, Jandrup.
da.etk.DSnr_02_J_00127
Når man ser Lys på sådanne Steder eller til sådanne Tider, hvor der i Virkeligheden intet Lys er, så varsler det for Lig. En gammel Pige, som jeg en Gang kaldtes til, betroede mig således med mange Omsvøb, at hun havde set Lys brænde under Jorden i sin Have, og siden havde hun haft sådan sælsom Uro over en Bordkniv, hun havde, der skete bestemt en Ulykke...
En af mine Naboer er synsk. Han så' for nogle År siden ved Nattetid en Ligfærd, der drog frem på Vejen til Kirken fra Hylderslev, altså skulde én snart dø i Hylderslev. Han kunde rigtignok hverken kjende Mændene eller se, hvis Heste det var, dertil var han ikke nær nok, men så slap han også for at komme ind i Ligfærden. Kan en ikke komme bort i Tide, er...
Nisserne har forhen været temmelig almindelige her i Sognet. Der har således været en Nisse i Præstegården, og i Bandsbjærg har der været én. De to vilde gjærne stjæle Fodring hos hinanden. Undertiden hændte det da, at de mødtes, hver med sin Dragt. Det kom da til Kamp, og man kunde nu næste Dag finde Fodringen spredt omkring på Kamppladsen. Det samme...
I Kristen Nielsens Jorder på Søvig Mark ligger tre små Høje. En Gang Morten Jensen i Kjærup og hans Farbroder Niels Mortensen kom forbi, hørte de tydelig en Kiste slå i Lås i den ene af dem. H. M. Iversen.
I Vilslev bor en klog mand. Jeg har en gang truffet ham hos en syg i Billum. Ham kurerede han dels ved naturlige midler og dels ved at afkl
En fuldkommen pålidelig mand har fortalt mig, at man ved en reparation af Jandrup kirkegårdsdige for en 10, 12 år siden fandt levninger i diget af en muret indgang, svarende til den nuværende. Denne indgang synes da ikke at kunne være bestemt for andre end dem, der kom fra den anden side af åen. Men jeg antager dog, at kvinderne har haft deres særegne...
En gårdmandskone iJandrup kastede sig for et år siden i en mergelgrav og druknede, liun havde kort forinden set lys brænde i samme mergelgrav og talte om, at den skulde kastes til. Pastor E. H. Seidelin.
da.etk.DS_02_J_00160
En gammel pige i Jandrup, jeg en gang blev kaldet til, betroede mig under mange omsvøb, at hun havde set lys brænde under jorden i sin have, og siden havde haft sådan sælsom uro over en bordkniv, hun havde; der skete bestemt eu ulykke med den. Pastor E. H. Seidelin.
