Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
En dag kom pastor Esmarch til kirken, og da var degnen så fuld, at han kunde snart ingen ting. Så skulde der dobcs et barn, og præeten siger så til ham, om han kunde sige amen. Jo, det kunde han nok. Ja, så skal jeg Fanden slå mig nok klare resten. Marie Kirstine Kjærgård, Ulfborg.
Gud former vor Mad, formindsk vort Had og gjør vort Hjærte glad, velsign vort Måltid. Amen. H. Br.
Over syge læses Fadervor (uden amen) med tilføjelse af: Et sort får eller et hvidt, enten du lever eller doer. p. ],. Juhl.
Fynske pigers morgenbon. Den gamle og den kolde, seilivet mand, o Herre, du seiv beholde, den unge og den venue, o Herre mig sende, den gamle i graven dia, den unge i armen min, Gud høre og gjøre det. Amen. j. b.
Her går et bånd omkring vort hus, Jesus er her inde. Her må ikke en tyv i huset gå, for Jesus er her inde, her må ikke en skalk for doren stå, for Jesus er her inde. Velsign os G. f., velsign os G. s., velsign os G. d. h. Å. Amen. P. Dorph.
Indskrevet i Joh. Arndts Sande Christendom, 1690. Fordansket af S. J. J.: Denne Bog Tilhorer mig Just Lauersen Baden. Gud unde mig Så at Læse og forståe, at ieg det ævige liv og salighed kunde fåe. Amen. Horsens.
Den mand, hvis fader var kusk hos præsten, fortalte også, at hans fader kunde binde snoge med ord, sådan at de ingen steder kunde komme. Men det vilde han ikke lære nogen af hans børn. Han havde så tit vist andre folk, at det lod sig gjøre. Men at løse dem igjen, det vilde han lære dem. De behøvede blot at sige Amen, så var de løste, men lige i det samme...
Her under hviler Kristen Smed, som gjorde ingen mand fortræd; han var en klog, en kyndig mand, beslog en hest med stor forstand, på låse gjorde mange sving, slog øjne ud for ingen ting. Han fødtes i Ringsted og døde i Syv, og Ringsted ligger midt udi verden. Amen! Fortalt meddeleren 1854 af møller Kastrup i Tadre mølle. Chr. Weiss.
En gammel kones bordbon: Jøsses lov og tak, for det vi åd og drak, vi hverken revnet he'r sprak; no æ dær et mejer, Gu sænd wås snåer nå mejer! Amen. Gud velsign madammen. Teilmann, Armvanggard.
Følgende Aftenbøn er lært mig af en gammel Pige, Mette Kirstine Skov, der boede skrås over for mine Bedsteforældre på den nordre Side af den gamle Landevej hos Smed Lynderups og senest i Lund: Gu ,gi mæ lille Båen Viisdom å Fåstand, gowe Næmm te å læær, Øndesi å Nåå hos Gud å all Mennesker. Amen. Min Hustru.
