Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
Norden for Agerskov er et bjærg, som kaldes Nulbjærg, der har forhen været rettersted. En gang da én var bleven hængt der, var der en del folk forsamlede i Agerskov kro om aftenen, og så er der én, der siger: Da kan a ikke vide, hvordan han har det der oppe. Du kan jo gå op og spørge ham ad, siger en anden, men det tør du ikke vove. Jo, han...
Der var en Frue på Hesselund, som var noget slem til at drikke, men ellers havde Folkene det godt nok ved hende. Hun sagde altid: »Det er jo mit eget, jeg drikker.« Følgen blev, at Pigerne også så småt gik og pimpede. En Dag var der blevet en Flaske Brændevin borte, som stod i et Vindue. Der blev spurgt om, hvem der havde taget den. Da sagde en Mand, som...
Da jeg som dreng var hjemme i Landeby, da var der en gammel kvinde i Kloster, de kaldte Kjesten Tamburs, og hende troede folk om, at hun kunde hekse. En skjcn dag kom hun gående over til Landeby, og da en gårdmand ser Kjesten komme gående lige efter hans, så går han ind efter nogle boghvedegryn, og derefter går han ud igjen og putter sig et sted, mens...
Mads Tuxen fra Bømø havde en Cyprianus og gik og doktrede med den. Men den, han havde, var ikke den bedste. Der var en mand i Søvang i Højst sogn, han hed Mumme og havde også en Cyprianus, men den var heller ikke af de bedste. Den, der skal være den bedste, ligger omme ved Sogn kro i en kalgur under en hyld. En stakkels karl fra Landbg blev ved fiskeri...
Pastor Bloch (?) fra Lydum var klog. Folk mente, at han havde gjort en pagt med Fanden om aldrig at binde hans hosebånd. Han gik også altid med æ ål i æ hose. En gang da der var nogle forsamlede, hørte de noget klage sig ude i kjæret. Præsten sagde: »Der er nogen i betryk nede ved vandet.« Men de andre havde nu deu mening, at det var noget spøgeri, og...
En dag kom pastor Esmarch til kirken, og da var degnen så fuld, at han kunde snart ingen ting. Så skulde der dobcs et barn, og præeten siger så til ham, om han kunde sige amen. Jo, det kunde han nok. Ja, så skal jeg Fanden slå mig nok klare resten. Marie Kirstine Kjærgård, Ulfborg.
Gud former vor Mad, formindsk vort Had og gjør vort Hjærte glad, velsign vort Måltid. Amen. H. Br.
Over syge læses Fadervor (uden amen) med tilføjelse af: Et sort får eller et hvidt, enten du lever eller doer. p. ],. Juhl.
Fynske pigers morgenbon. Den gamle og den kolde, seilivet mand, o Herre, du seiv beholde, den unge og den venue, o Herre mig sende, den gamle i graven dia, den unge i armen min, Gud høre og gjøre det. Amen. j. b.
Her går et bånd omkring vort hus, Jesus er her inde. Her må ikke en tyv i huset gå, for Jesus er her inde, her må ikke en skalk for doren stå, for Jesus er her inde. Velsign os G. f., velsign os G. s., velsign os G. d. h. Å. Amen. P. Dorph.
Indskrevet i Joh. Arndts Sande Christendom, 1690. Fordansket af S. J. J.: Denne Bog Tilhorer mig Just Lauersen Baden. Gud unde mig Så at Læse og forståe, at ieg det ævige liv og salighed kunde fåe. Amen. Horsens.
Den mand, hvis fader var kusk hos præsten, fortalte også, at hans fader kunde binde snoge med ord, sådan at de ingen steder kunde komme. Men det vilde han ikke lære nogen af hans børn. Han havde så tit vist andre folk, at det lod sig gjøre. Men at løse dem igjen, det vilde han lære dem. De behøvede blot at sige Amen, så var de løste, men lige i det samme...
Her under hviler Kristen Smed, som gjorde ingen mand fortræd; han var en klog, en kyndig mand, beslog en hest med stor forstand, på låse gjorde mange sving, slog øjne ud for ingen ting. Han fødtes i Ringsted og døde i Syv, og Ringsted ligger midt udi verden. Amen! Fortalt meddeleren 1854 af møller Kastrup i Tadre mølle. Chr. Weiss.
En gammel kones bordbon: Jøsses lov og tak, for det vi åd og drak, vi hverken revnet he'r sprak; no æ dær et mejer, Gu sænd wås snåer nå mejer! Amen. Gud velsign madammen. Teilmann, Armvanggard.
Følgende Aftenbøn er lært mig af en gammel Pige, Mette Kirstine Skov, der boede skrås over for mine Bedsteforældre på den nordre Side af den gamle Landevej hos Smed Lynderups og senest i Lund: Gu ,gi mæ lille Båen Viisdom å Fåstand, gowe Næmm te å læær, Øndesi å Nåå hos Gud å all Mennesker. Amen. Min Hustru.
To gamle alsiske Ægtefolks Aftenbøn fra ældgammel Tid. Knikkel, Knukkel, sover du? Nej, såmænd sover jeg ikke. Fri os fra den hvasse Orm, fra den djævelske Død. Jeg gik mig lidt bedre frem, der mødte jeg en gammel Mand, St.-Johannes hedte han, han mig Vejen viste til Paradis. Amen. Als. H. Bech.
Det hellige kors Vorherre selv bar for os, for vore synders skyld, ikke for synderne sine, men han satte dem i nat mellem Djævelen og mig i mine Guds værdige pine. Mit blod ned på korset randt, det slukker ud synderne mine. Amen. Nik. Chr. En hel del lignende optegnelser af gamle bonner findes i tDansk Kirketidendes, udg. af Brandt og Lindberg, 1860 og 6i.
Nu vil jeg til min seng gå og i søvnen hvile få. Men først vil jeg bede til Jesus Krist, så vil han tage vare på os for vist: O, Jesus, kom her ind! kom ind i mit lille hus. Fri os fra alle onde ting; velsign os alle, store og små. Tag os alle i din kjærlige favn. I Gud faders, sons og helligånds navn. Amen.
