På skjellet mellem Dalum sogn og Stenløse findes nogle temmelig høje bakker, hvor der boer trolde. En aften kom en rytter der forbi. Han så da bakkerne hæve sig op på tre flammende piller, og rundt om højen var der sat utallige flammer og blus, gule og blå. I selve højen dandsede troldfolket. Rytteren greb i forbifarten et temmelig stort blus og skyndte...
I nærheden af Odense findes en høj, der bærer navn efter Palnatoke og kaldes Palles høj. På den dandser der hver aften i måneskin tre hvidklædte piger. En aften kjørte en modig og forvoven mand ved navn Anders Nielsen torbi højen. Da han så de dandsende piger, råbte han: "Go' avten, lille piger! moo' je' dandse med?" Ingen svarede, og han kjørte videre....
Fra vejen mellem Dømmestrup, Nørre-Lyndelse sogn, og Søbygård går en sidevej ned efter nogle udflyttere. Tæt ved den vinkel, disse veje danner, er der indenfor i marken et vandhul, kaldet Damsåle, Herved sad en aften en del unge folk og havde nogen morskab for, men pludselig hørte de omtrent neden uuder dem en ringlen som af en del solvtøj. De blev...
I Nørre-Lyndelse sogn ligger en høj på en mark midtvejs mellem Dømmestrup og Bramstrup. Det var en gammel kjæmpegrav, hvorfor manden, der ejede den, fik i sinde at lade den gjennemgrave. Næppe havde han begyndt på arbejdet, før der kom bud til ham, at en af hans kvier var ved at dø. Han opgav da sin plan for denne gang, men siden gjenoptog han igjen...
Den gang Vorherre udstødte de faldne engle af himlen, faldt de ned på jorden og blev til alt det troldtøj, der findes. De, som faldt på tagene, blev nisser; de, som faldt i vandet, havfolk; de, som faldt på bjærgene, bjærgfolk, og de, som faldt i moser, blev til ellefolk. H. Hansen, Hjallese.
Gud former vor Mad, formindsk vort Had og gjør vort Hjærte glad, velsign vort Måltid. Amen. H. Br.
Over syge læses Fadervor (uden amen) med tilføjelse af: Et sort får eller et hvidt, enten du lever eller doer. p. ],. Juhl.
Fynske pigers morgenbon. Den gamle og den kolde, seilivet mand, o Herre, du seiv beholde, den unge og den venue, o Herre mig sende, den gamle i graven dia, den unge i armen min, Gud høre og gjøre det. Amen. j. b.
Her går et bånd omkring vort hus, Jesus er her inde. Her må ikke en tyv i huset gå, for Jesus er her inde, her må ikke en skalk for doren stå, for Jesus er her inde. Velsign os G. f., velsign os G. s., velsign os G. d. h. Å. Amen. P. Dorph.
Indskrevet i Joh. Arndts Sande Christendom, 1690. Fordansket af S. J. J.: Denne Bog Tilhorer mig Just Lauersen Baden. Gud unde mig Så at Læse og forståe, at ieg det ævige liv og salighed kunde fåe. Amen. Horsens.
Den mand, hvis fader var kusk hos præsten, fortalte også, at hans fader kunde binde snoge med ord, sådan at de ingen steder kunde komme. Men det vilde han ikke lære nogen af hans børn. Han havde så tit vist andre folk, at det lod sig gjøre. Men at løse dem igjen, det vilde han lære dem. De behøvede blot at sige Amen, så var de løste, men lige i det samme...
Her under hviler Kristen Smed, som gjorde ingen mand fortræd; han var en klog, en kyndig mand, beslog en hest med stor forstand, på låse gjorde mange sving, slog øjne ud for ingen ting. Han fødtes i Ringsted og døde i Syv, og Ringsted ligger midt udi verden. Amen! Fortalt meddeleren 1854 af møller Kastrup i Tadre mølle. Chr. Weiss.
En gammel kones bordbon: Jøsses lov og tak, for det vi åd og drak, vi hverken revnet he'r sprak; no æ dær et mejer, Gu sænd wås snåer nå mejer! Amen. Gud velsign madammen. Teilmann, Armvanggard.
Følgende Aftenbøn er lært mig af en gammel Pige, Mette Kirstine Skov, der boede skrås over for mine Bedsteforældre på den nordre Side af den gamle Landevej hos Smed Lynderups og senest i Lund: Gu ,gi mæ lille Båen Viisdom å Fåstand, gowe Næmm te å læær, Øndesi å Nåå hos Gud å all Mennesker. Amen. Min Hustru.
To gamle alsiske Ægtefolks Aftenbøn fra ældgammel Tid. Knikkel, Knukkel, sover du? Nej, såmænd sover jeg ikke. Fri os fra den hvasse Orm, fra den djævelske Død. Jeg gik mig lidt bedre frem, der mødte jeg en gammel Mand, St.-Johannes hedte han, han mig Vejen viste til Paradis. Amen. Als. H. Bech.
Det hellige kors Vorherre selv bar for os, for vore synders skyld, ikke for synderne sine, men han satte dem i nat mellem Djævelen og mig i mine Guds værdige pine. Mit blod ned på korset randt, det slukker ud synderne mine. Amen. Nik. Chr. En hel del lignende optegnelser af gamle bonner findes i tDansk Kirketidendes, udg. af Brandt og Lindberg, 1860 og 6i.
Nu vil jeg til min seng gå og i søvnen hvile få. Men først vil jeg bede til Jesus Krist, så vil han tage vare på os for vist: O, Jesus, kom her ind! kom ind i mit lille hus. Fri os fra alle onde ting; velsign os alle, store og små. Tag os alle i din kjærlige favn. I Gud faders, sons og helligånds navn. Amen.
Andre læser således: Jeg går til sengs med tolv Guds engle: To til hånd og to til fod, to til hvert mit ledemod, to til sovns og to til vågen, to føre min sjæl til Himmerig, amen! J. B.
Lærer Knudsen i Eliested sad en gang og faldt i søvn i degnestolen under prækenen. Så har han vel sagtens drømt, at præsten messede, for han springer op lige med ét og synger amen. Men i det samme ser han, at præsten står endnu på stolen, og så dukker han sig ned igjen i degnestolen. Præsten det var gamle Koldings kapellan, én, der hed Lehn, og så sagde...
Nå, I Bogense parykmagere! I er nok komne her ud for at gjøre nar ad en gammel mand, men det skal min Himmeriges part blive løgn, amen! Da Særslev præst en gang stod færdig i sit studerekammer til at gå ind i kirken, kom der bud ind til ham: Faer, der går en hjort ude i lunden . . . Der blev da sunget: O menneske begræd din synd. . . . L. F.
