En dag kom pastor Esmarch til kirken, og da var degnen så fuld, at han kunde snart ingen ting. Så skulde der dobcs et barn, og præeten siger så til ham, om han kunde sige amen. Jo, det kunde han nok. Ja, så skal jeg Fanden slå mig nok klare resten. Marie Kirstine Kjærgård, Ulfborg.
Gud former vor Mad, formindsk vort Had og gjør vort Hjærte glad, velsign vort Måltid. Amen. H. Br.
Over syge læses Fadervor (uden amen) med tilføjelse af: Et sort får eller et hvidt, enten du lever eller doer. p. ],. Juhl.
Fynske pigers morgenbon. Den gamle og den kolde, seilivet mand, o Herre, du seiv beholde, den unge og den venue, o Herre mig sende, den gamle i graven dia, den unge i armen min, Gud høre og gjøre det. Amen. j. b.
Her går et bånd omkring vort hus, Jesus er her inde. Her må ikke en tyv i huset gå, for Jesus er her inde, her må ikke en skalk for doren stå, for Jesus er her inde. Velsign os G. f., velsign os G. s., velsign os G. d. h. Å. Amen. P. Dorph.
Indskrevet i Joh. Arndts Sande Christendom, 1690. Fordansket af S. J. J.: Denne Bog Tilhorer mig Just Lauersen Baden. Gud unde mig Så at Læse og forståe, at ieg det ævige liv og salighed kunde fåe. Amen. Horsens.
Den mand, hvis fader var kusk hos præsten, fortalte også, at hans fader kunde binde snoge med ord, sådan at de ingen steder kunde komme. Men det vilde han ikke lære nogen af hans børn. Han havde så tit vist andre folk, at det lod sig gjøre. Men at løse dem igjen, det vilde han lære dem. De behøvede blot at sige Amen, så var de løste, men lige i det samme...
Her under hviler Kristen Smed, som gjorde ingen mand fortræd; han var en klog, en kyndig mand, beslog en hest med stor forstand, på låse gjorde mange sving, slog øjne ud for ingen ting. Han fødtes i Ringsted og døde i Syv, og Ringsted ligger midt udi verden. Amen! Fortalt meddeleren 1854 af møller Kastrup i Tadre mølle. Chr. Weiss.
En gammel kones bordbon: Jøsses lov og tak, for det vi åd og drak, vi hverken revnet he'r sprak; no æ dær et mejer, Gu sænd wås snåer nå mejer! Amen. Gud velsign madammen. Teilmann, Armvanggard.
Følgende Aftenbøn er lært mig af en gammel Pige, Mette Kirstine Skov, der boede skrås over for mine Bedsteforældre på den nordre Side af den gamle Landevej hos Smed Lynderups og senest i Lund: Gu ,gi mæ lille Båen Viisdom å Fåstand, gowe Næmm te å læær, Øndesi å Nåå hos Gud å all Mennesker. Amen. Min Hustru.
To gamle alsiske Ægtefolks Aftenbøn fra ældgammel Tid. Knikkel, Knukkel, sover du? Nej, såmænd sover jeg ikke. Fri os fra den hvasse Orm, fra den djævelske Død. Jeg gik mig lidt bedre frem, der mødte jeg en gammel Mand, St.-Johannes hedte han, han mig Vejen viste til Paradis. Amen. Als. H. Bech.
Det hellige kors Vorherre selv bar for os, for vore synders skyld, ikke for synderne sine, men han satte dem i nat mellem Djævelen og mig i mine Guds værdige pine. Mit blod ned på korset randt, det slukker ud synderne mine. Amen. Nik. Chr. En hel del lignende optegnelser af gamle bonner findes i tDansk Kirketidendes, udg. af Brandt og Lindberg, 1860 og 6i.
Nu vil jeg til min seng gå og i søvnen hvile få. Men først vil jeg bede til Jesus Krist, så vil han tage vare på os for vist: O, Jesus, kom her ind! kom ind i mit lille hus. Fri os fra alle onde ting; velsign os alle, store og små. Tag os alle i din kjærlige favn. I Gud faders, sons og helligånds navn. Amen.
Andre læser således: Jeg går til sengs med tolv Guds engle: To til hånd og to til fod, to til hvert mit ledemod, to til sovns og to til vågen, to føre min sjæl til Himmerig, amen! J. B.
En karl i Nørre-Løgum sogn var en lystig broder, og arbejde var ham en klemhærke, hvorimod en flaske brændevin hans lyst. Nu gav han sig til at spille i Hamborgs lotteri, og lykken var således med ham, at han vandt det allerstørste lod. Efterretningen herom modtog han en formiddag, da han slog græs i Tornskov enge. Han kastede leen med de ord: Nu ikke...
I en lille by i Nøvre-herred holdtes ikke aviser for i 1848. En skrædder, som havde rejst noget i sine unge dage, formåede byens mænd til i forening at bolde Århus stiftstidende avisen blev da enten lejlighedsvis besørget eller hentet ved bud i Grenå to gange om ugen. Tiere kunde det ikke ske, da Grenå kun fik post de to dage. Nu måtte det indrømmes,...
En enke ved Løvenholms skov havde to sønner, som hun vilde fri for tjenesten. Hun gik da til kronprindsen og sagde ham rent ud, uden omsvøb og i ægte jysk mundart: De andre frier deres bum ved kjæltringeri og luskeri, men jeg synes, at når en gårdmand med en 40 60 tønder land dyrket jord kan få en son fri, så er det en skam, fallit, at en enke med 200...
16S. Folk var så bange for den rode trøje, at de enten gjorde den højre hånds pegefinger, aftrækkerfingeren, ubrugelig eller trak én eller to fortænder ud for at være uduelig til at bide patronpapiret i stykker. Der var den gang mange frifolk: alle kjøbstadfodte, alle embedsmænds sønner, herremænds, præsters og læreres sønner, og var en gårdmand 60 år,...
da.etk.JAT_05_0_00168
Når man fik noget i øjet. brugtes følgende råd: 1. Man puttede en krebssten ind i det, når man gik til sen om aftenen, og var i regelen vis på at have det renset o morgenen. 2. Nogle havde færdighed i at slikke skarnet ud. De løftede øjelåget, stak tungespidsen ind og kjorte rundt med den. I Nørre-Logum var Jakob Tyskers kone en mester i den kunst, og...
