En dag kom pastor Esmarch til kirken, og da var degnen så fuld, at han kunde snart ingen ting. Så skulde der dobcs et barn, og præeten siger så til ham, om han kunde sige amen. Jo, det kunde han nok. Ja, så skal jeg Fanden slå mig nok klare resten. Marie Kirstine Kjærgård, Ulfborg.
Gud former vor Mad, formindsk vort Had og gjør vort Hjærte glad, velsign vort Måltid. Amen. H. Br.
Over syge læses Fadervor (uden amen) med tilføjelse af: Et sort får eller et hvidt, enten du lever eller doer. p. ],. Juhl.
Fynske pigers morgenbon. Den gamle og den kolde, seilivet mand, o Herre, du seiv beholde, den unge og den venue, o Herre mig sende, den gamle i graven dia, den unge i armen min, Gud høre og gjøre det. Amen. j. b.
Her går et bånd omkring vort hus, Jesus er her inde. Her må ikke en tyv i huset gå, for Jesus er her inde, her må ikke en skalk for doren stå, for Jesus er her inde. Velsign os G. f., velsign os G. s., velsign os G. d. h. Å. Amen. P. Dorph.
Indskrevet i Joh. Arndts Sande Christendom, 1690. Fordansket af S. J. J.: Denne Bog Tilhorer mig Just Lauersen Baden. Gud unde mig Så at Læse og forståe, at ieg det ævige liv og salighed kunde fåe. Amen. Horsens.
Den mand, hvis fader var kusk hos præsten, fortalte også, at hans fader kunde binde snoge med ord, sådan at de ingen steder kunde komme. Men det vilde han ikke lære nogen af hans børn. Han havde så tit vist andre folk, at det lod sig gjøre. Men at løse dem igjen, det vilde han lære dem. De behøvede blot at sige Amen, så var de løste, men lige i det samme...
Her under hviler Kristen Smed, som gjorde ingen mand fortræd; han var en klog, en kyndig mand, beslog en hest med stor forstand, på låse gjorde mange sving, slog øjne ud for ingen ting. Han fødtes i Ringsted og døde i Syv, og Ringsted ligger midt udi verden. Amen! Fortalt meddeleren 1854 af møller Kastrup i Tadre mølle. Chr. Weiss.
En gammel kones bordbon: Jøsses lov og tak, for det vi åd og drak, vi hverken revnet he'r sprak; no æ dær et mejer, Gu sænd wås snåer nå mejer! Amen. Gud velsign madammen. Teilmann, Armvanggard.
Følgende Aftenbøn er lært mig af en gammel Pige, Mette Kirstine Skov, der boede skrås over for mine Bedsteforældre på den nordre Side af den gamle Landevej hos Smed Lynderups og senest i Lund: Gu ,gi mæ lille Båen Viisdom å Fåstand, gowe Næmm te å læær, Øndesi å Nåå hos Gud å all Mennesker. Amen. Min Hustru.
To gamle alsiske Ægtefolks Aftenbøn fra ældgammel Tid. Knikkel, Knukkel, sover du? Nej, såmænd sover jeg ikke. Fri os fra den hvasse Orm, fra den djævelske Død. Jeg gik mig lidt bedre frem, der mødte jeg en gammel Mand, St.-Johannes hedte han, han mig Vejen viste til Paradis. Amen. Als. H. Bech.
Det hellige kors Vorherre selv bar for os, for vore synders skyld, ikke for synderne sine, men han satte dem i nat mellem Djævelen og mig i mine Guds værdige pine. Mit blod ned på korset randt, det slukker ud synderne mine. Amen. Nik. Chr. En hel del lignende optegnelser af gamle bonner findes i tDansk Kirketidendes, udg. af Brandt og Lindberg, 1860 og 6i.
Nu vil jeg til min seng gå og i søvnen hvile få. Men først vil jeg bede til Jesus Krist, så vil han tage vare på os for vist: O, Jesus, kom her ind! kom ind i mit lille hus. Fri os fra alle onde ting; velsign os alle, store og små. Tag os alle i din kjærlige favn. I Gud faders, sons og helligånds navn. Amen.
Andre læser således: Jeg går til sengs med tolv Guds engle: To til hånd og to til fod, to til hvert mit ledemod, to til sovns og to til vågen, to føre min sjæl til Himmerig, amen! J. B.
Lærer Knudsen i Eliested sad en gang og faldt i søvn i degnestolen under prækenen. Så har han vel sagtens drømt, at præsten messede, for han springer op lige med ét og synger amen. Men i det samme ser han, at præsten står endnu på stolen, og så dukker han sig ned igjen i degnestolen. Præsten det var gamle Koldings kapellan, én, der hed Lehn, og så sagde...
Nå, I Bogense parykmagere! I er nok komne her ud for at gjøre nar ad en gammel mand, men det skal min Himmeriges part blive løgn, amen! Da Særslev præst en gang stod færdig i sit studerekammer til at gå ind i kirken, kom der bud ind til ham: Faer, der går en hjort ude i lunden . . . Der blev da sunget: O menneske begræd din synd. . . . L. F.
Hr. Åby i Særslev var bekjendt for sine synderligheder både i og uden for kirken. Fra Bogense gik man tit til Særslev for at høre ham præke, men den opmærksomhed stod ham ikke an. Da han en dag kommer på prædikestolen og så nogle af disse fremmede fugle, lagde han efter skik sin flade hånd som en skjærm over sine plirende øjne. Se, se, hvad er det? jeg...
En ung alsisk Piges Aftenbøn: Herre Gud, himmelske Fader 1 Und mig, at jeg må blive Brud i denne Uge, i dette År, gid jeg en Fæstemand må få, stolten på Gaden, i Kirken gudfrygtig. i Huset forsigtig. Gud unde os et godt Forlig. Amen! Als. Pastor H. Bech.
I en gammel Bog har jeg fundet sådan Påskrift: Kiøbt i Horszens for 3 Sledtdr. gud unde mig denne Ath lesse och grundellig att forstå, att ieg Effter dette liff dett Euig Kunde få. bogen haffuer Engen liff huo den Stiell han Er Iche beder En En Thiyff, bogens eyer Mannd Er ieg Vnderschreffne...... Anno 1669 dend 24' Julij Arffuede min Hustrue Johan...
Vorherre og st. Peder de gik på vejen den brede og signet sen' i sen' og brusk i brusk i et sted, som det var før I navnet G. F. o. s. v. Amen. Denne formular gjentages tre gange, og iraens stryges der med hænderne ned ad på det dårlige sted. Araen tilføjes kun til slutningen tredje gang. T. Kristensen.
