En halv fjerdingvej vesten for Guldager skal der vane gravet hoveder ned i en pest, som var her i gammel tid. Det er ene smågiave som på en kirkegård, og tuerne ligger i rader. Lars Harken, som ejede jorden, har fortalt mig det. Manden, der nu ejer stedet, vil ikke have det brækket, sa dit ligger i grønne endnu, som det tiltid har gjort. M. K. G.
Da Jesus gik ud i sin urtegård, da svedte han vand som blodige sår, han så til sine fem sår, han talte til sin son: Min son, stat og strid endelig, strid mandelig, pinen er uendelig, glæden er evindelig. Hvem der læser denne lille bon tre gange om aftenen, tre gauge om morgenen, forend de opstår, forend de ud går, forend de smager verdens brod, deres...
Manden en varulv .... Konen følger efter ham ud i skoven, ser, at han lagde sine klæder og blev til en varulv. Går hjem og tager klæderne med sig. Manden foer nu flere dage tudende og hylende omkring i skoven og kom ikke igjen hjem efter nogen tids forlob, som han for havde plejet. Hun bar da atter klæderne der ud, og manden kom nu straks efter hjem. M....
En varulv har en stor lådden plet på brystet. Den ligner en stor glubende hund med et fladt hoved og store, gronne, tindrende og rullende ojne. Hårene er lange og strittende. Den humper af sted på tre ben, det fjerde stikker den bag ud i steden for hale, da denne mangler. De søger især frugtsommelige kvinder, som de sønderriver for at få et stykke af det...
Et par gammelagtige folk var til alters, men de folte Mg sa meget, at manden sagde til konen, da de var komne ind: Havde a vidst, der var ikke andre end stakler til alters i dag, Mitte Katrine, så vilde vi lige godt ikke have været te'n. Da de nu går op til alteret, kommer der én, som er krevl, og han går ned igjen. Da giver denher mand ham et skub, så...
Dem, der er undfanget i en kobås, de kommer til at tygge drøv. Lærer Søe, Gudum.
Ejeren af Løvenlwhn, Pind, lå på sygelejet. Tre dage før han døde, kom en sort hund og lagde sig uden for hans dør på måtten. De vilde jage den ud, men andendagen kom den ind i værelset, uden at døren var lukket op, og de kunde ikke få den væk. Tredjedageu lagde den sig ved hans hovedgjærde, og så døde han Hunden blev ved at ligge inde underneden kisten,...
En klog præst iJærne kunde mane. Havde været henne at mane. Vognen tung . . . Ud i dammen. Så måtte han ikke se efter den inden næste morgen, men kunde ikke dy sig, men kikkede gjennem et hul i porten og så en sort puddelhund holde ved den ene aksel. Så blev den væk. Han sagde det til præsten. Ja. han måtte ikke have set ud, for hunden skulde have stået...
da.etk.DS_04_0_01169
Da præsten i Allerup havde været i besøg hos mester Matrin i Jærne og kjørte hjem, kom han over Fannikerbroen og op på den mark, der ligger ved møllen i Allerup. Da kunde hestene ikke trække vognen for nogen sag. »Stå af vognen, tag det ene baghjul af ...» Så var der intet i vejen, og han syntes, der var ligesom en ildring om akselen. »Tag nu vognen og...
Sorte-Søren her i byen kunde se nytårsaften, hvem der skulde dø. Han gik ud der, som farten er med dem, der døer her i byen. En aften havde han fået en bitte knægt med, som også vilde ud at se, og han skulde da stå og se op over Sorens aksel, for ellers kunde han ikke. Så kommer hans moder, hende kunde knægten kjende, og så blev han forknyt, og Soren...
To rakkere fra Sønder-Resen var i Skive for at kjobe glar. Den ene hed Daniel, og den anden Aksel Tallehals. Daniel fik hans glarkiste fuld hos kjøbmand Knot, men selv blev han også fuld, og det blev Aksel for resten også. Så skulde de ud af byen. Den gang var der ingen bygninger på højre side af vejen ned efter banegården, men der var en dyb grob, og...
Da Frederik Kjær kappedes med Præsten om at komme til Munkebro, var der Udsigt til, at Præsten kunde komme først. Men så tog Frederik Kjær fat i det fjerde Hjul og rev det af Vognen, for at Akselen kunde komme til at slæbe. Men så havde Præsten så megen Magt over ham, at han tvang ham til at bære Akselen, og på den Måde kom Præsten først, da han jo sad...
Uden for en smuk gård i Hammer ved Næstved var ophængt et gammelt hjul. På spørgsmål om, hvorfor manden vilde have sådan en underlig prydelse på sin kjønne gård, svarede han: "Det hænger der for at gjenne troldene fra huset, for når der kommer én og vil ind, så må han først gå lige så mange gange om gården, som hjulet er løbet rundt om akselen, og derfor...
En præst kjørte hjem ad ved nattetid og med ét gav det et ryk i vognen og hestene, og kjøretøjet standsede. Præsten spurgte kusken, hvad der var i ve)en, og bad ham piske løs, men hestene kunde ikke trække. Så stod præsten af, gik hen bag vognen, tog det nærmere baghjul af og mumlede nogle ord, stod så op i vognen igjen, og de kjørte videre. Præsten...
Borge Krog i Vesterbølle var altid på kommers med den slemme dreng. Han var ude at kjøre en aften, og da de havde væltet tre gauge, tog karlen hjulet af. Det var heuue ved Spanggård. Sa skulde han biude hjulet rigtig godt fast, og når han nu fik det gjort i skik, så skulde han give hestene af pisken, og de kjørte, te det torduede, ad Vesterbølle til, meu...
Der var en mand, som skidde til Lokken med et læs korn, og han vilde kjøre langs med stranden. Så kom der én løbende og nåede ham, og han siger til denne her mand, at han skulde kjøre rask. Ja, så begynder han at kjøre raskere, men det kunde ikke blive rask nok. Han skulde kjøre endnu meget sårrer (o: hurtigere). Han svarer, at det kunde han ikke, for...
Der var en stærk mand i Vorupør, de kaldte ham Bitte-Kræn. Han var fisker og roede på havet. En gang fandt han en vinamme på en 5, 600 potter, og den slæbte han op i bjærgene og gik og drak af. Det blev nogle andre kloge på, og de gik også derhen. Han kunde slage dem, og så tog han en dag et stykke reb med sig til havet og vilde bære ammen hjem i. Det...
Den gamle Provst Aáboe i Kragelund havde en Gang været ude i Kristianshøj Skole på Visitats. Det blev sent om Aftenen, inden han kjørte hjem, og da han så kom kj ørende forbi Revsel Sande, stod Vognen stille, og Hestene kunde ikke trække dem et Skridt videre. Da Provsten havde gået i den sorte Skole, befalede han Kusken at stå af Vognen, tage det ene...
Den Gang Herremanden på Vosborg vilde have Skjærum Kirke brækket ned, var der ingen, der turde tage den forste Sten. Men så tog Ladefogden den. Siden den Tid havde han aldrig Ro på sig, og til sidst tog han sig selv af med Livet. Hans Lig blev nu lagt i en Kiste, og den blev sat på en Slæde, som de spændte to rodbrogede Kvier for, så skulde de rende med...
Slante-Lavst, der var præst \Blegind, han gav sig meget af med at mane Fanden, og når der var nogle døde, der gik igjen, så skulde han hentes. Han havde aldrig uden tre hjul, når han kjørte nogen steder, for han kunde drive Fanden til at bære den ene aksel. Hver gang skulde han have en firskilling at kylle til ham, når han manede, for han vilde lade ham...
