Et par gammelagtige folk var til alters, men de folte Mg sa meget, at manden sagde til konen, da de var komne ind: Havde a vidst, der var ikke andre end stakler til alters i dag, Mitte Katrine, så vilde vi lige godt ikke have været te'n. Da de nu går op til alteret, kommer der én, som er krevl, og han går ned igjen. Da giver denher mand ham et skub, så...
Dem, der er undfanget i en kobås, de kommer til at tygge drøv. Lærer Søe, Gudum.
Ejeren af Løvenlwhn, Pind, lå på sygelejet. Tre dage før han døde, kom en sort hund og lagde sig uden for hans dør på måtten. De vilde jage den ud, men andendagen kom den ind i værelset, uden at døren var lukket op, og de kunde ikke få den væk. Tredjedageu lagde den sig ved hans hovedgjærde, og så døde han Hunden blev ved at ligge inde underneden kisten,...
En klog præst iJærne kunde mane. Havde været henne at mane. Vognen tung . . . Ud i dammen. Så måtte han ikke se efter den inden næste morgen, men kunde ikke dy sig, men kikkede gjennem et hul i porten og så en sort puddelhund holde ved den ene aksel. Så blev den væk. Han sagde det til præsten. Ja. han måtte ikke have set ud, for hunden skulde have stået...
da.etk.DS_04_0_01169
Da præsten i Allerup havde været i besøg hos mester Matrin i Jærne og kjørte hjem, kom han over Fannikerbroen og op på den mark, der ligger ved møllen i Allerup. Da kunde hestene ikke trække vognen for nogen sag. »Stå af vognen, tag det ene baghjul af ...» Så var der intet i vejen, og han syntes, der var ligesom en ildring om akselen. »Tag nu vognen og...
Sorte-Søren her i byen kunde se nytårsaften, hvem der skulde dø. Han gik ud der, som farten er med dem, der døer her i byen. En aften havde han fået en bitte knægt med, som også vilde ud at se, og han skulde da stå og se op over Sorens aksel, for ellers kunde han ikke. Så kommer hans moder, hende kunde knægten kjende, og så blev han forknyt, og Soren...
To rakkere fra Sønder-Resen var i Skive for at kjobe glar. Den ene hed Daniel, og den anden Aksel Tallehals. Daniel fik hans glarkiste fuld hos kjøbmand Knot, men selv blev han også fuld, og det blev Aksel for resten også. Så skulde de ud af byen. Den gang var der ingen bygninger på højre side af vejen ned efter banegården, men der var en dyb grob, og...
Da Frederik Kjær kappedes med Præsten om at komme til Munkebro, var der Udsigt til, at Præsten kunde komme først. Men så tog Frederik Kjær fat i det fjerde Hjul og rev det af Vognen, for at Akselen kunde komme til at slæbe. Men så havde Præsten så megen Magt over ham, at han tvang ham til at bære Akselen, og på den Måde kom Præsten først, da han jo sad...
Uden for en smuk gård i Hammer ved Næstved var ophængt et gammelt hjul. På spørgsmål om, hvorfor manden vilde have sådan en underlig prydelse på sin kjønne gård, svarede han: "Det hænger der for at gjenne troldene fra huset, for når der kommer én og vil ind, så må han først gå lige så mange gange om gården, som hjulet er løbet rundt om akselen, og derfor...
En præst kjørte hjem ad ved nattetid og med ét gav det et ryk i vognen og hestene, og kjøretøjet standsede. Præsten spurgte kusken, hvad der var i ve)en, og bad ham piske løs, men hestene kunde ikke trække. Så stod præsten af, gik hen bag vognen, tog det nærmere baghjul af og mumlede nogle ord, stod så op i vognen igjen, og de kjørte videre. Præsten...
Borge Krog i Vesterbølle var altid på kommers med den slemme dreng. Han var ude at kjøre en aften, og da de havde væltet tre gauge, tog karlen hjulet af. Det var heuue ved Spanggård. Sa skulde han biude hjulet rigtig godt fast, og når han nu fik det gjort i skik, så skulde han give hestene af pisken, og de kjørte, te det torduede, ad Vesterbølle til, meu...
Der var en mand, som skidde til Lokken med et læs korn, og han vilde kjøre langs med stranden. Så kom der én løbende og nåede ham, og han siger til denne her mand, at han skulde kjøre rask. Ja, så begynder han at kjøre raskere, men det kunde ikke blive rask nok. Han skulde kjøre endnu meget sårrer (o: hurtigere). Han svarer, at det kunde han ikke, for...
En mand rejser fra Kjøbenhavn til Korsør, hælder pengene af pungen, og værten giver han de halve. Han giver pigen en skilling og rejser til Nyborg. Der gjør han lige sådan, rejser til Middelfart og gjør ligeså. Nu har han ingen tilbage. Hvor mange fra først af? 14 skilling. Jørgen Hansen.
I en gi. bibog, som mange kom for at låne, havde fader skrevet: Bogen haver ingen liv, hvem den stjæler, er en tyv, han skal så med bodlen tale, ravne og krager skal over ham gale. Bindslev, Vendsyssel. Friskolelærer Jørgen Hansen.
I julestuerne legede vi også : Den rige hr. Randsbjærg. Han var svært udpyntet, og for det meste havde han klokker på. Han hoppede og sprang og havde en flok svende med sig. Bag efter ham kom fattig Per Eriksen, skrutrygget, pjaltet og med alle sine lurvede sønner. Jørg. H., Mads Jensen, Udby sogn.
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Leveren af en høne og ikke af en kanin, alt vand var omvendt til vin, alle nelliker til muskater, alle skillinger til dukater, alle grønne skove var kjærlighedsfuld', så vil jeg være min kjæreste huld, at vi kan være så frydefuld. Jog. H.
Bliver der en hvid rose blandt en klynge røde, skal man bære lig af huset. Jørg. H.
da.etk.JAT_03_0_01669
