Min Fader havde været ovre i Ring med et Svin, han havde solgt, og a var med ham; det var, lav a var Dreng. Det var så meget et grusomt Mørke, da vi gik hjem. Ellers gik vi gjennem Ring Skov, men nu måtte vi gå om ad Bræstrup hjem ad. Da vi kom ned på Bræstrup Møllevej, så er der noget, der kaldes Langbjærg Sig nede på Træden Mark, og der tæt ved kommer...
På en lille Høj, der er lidt til nord for et Skovhoved, som er nord for Ring Kirke, er der bleven henrettet én. De var to, der skulde have fulgtes ad, men den ene hængte sig i Arresten Aftenen før. De blev jordede lige udenfor Kirkegårdens nordøstre Hjørne. Der går endnu en hovedløs Mand fra Højen og hen til Kirkegården. Den ene af de to var fra Velling,...
Når man graver en Flaske Vin ned i en Myretue og lader den der stå et År og så tager den op igjen og tager sig en Dram af det hver Morgen, skal en kunne blive så stærk. Hans Rasmussen, Ring Mark (Ring S., Tyrsting H.).
Min Fader tjente for Dreng i Vissing. En Dag de sad og spiste til Middag, så siger han: »Hvad Stads skal her være? der holder 18 Vogne her ude i Gården.« Den gamle Rasmus Nedenskov, som han tjente, svarer og siger: »Din tossede Dreng, kan du se noget?« for der var aldrig nogen af Gårdens Folk, der kunde se det, og de så' jo endda ud ad Vinduerne, alt...
A tjente ved Sidsel Marie i Gammelstrup i 4 År og lå i deres Storstue om Natten. Så en Aften a lige var gået i Seng, hører a en Vogn komme ind i Gården og holde lige uden for Storstuevinduerne. A springer af Sengen og kikker ud, men der var ingen Ting at se. Næste Morgen siger a til Sidsel Marie: »Nu kommer vi snart til Begravelse.« »Nej,« siger hun,...
Min Nabo her nede blev syg og lå af Tyfus. Så en Nat hører a én, der kommer kj ørende her til. Det brød a mig ikke så meget om, for den Gang traf det ikke så sjælden, der kom én efter mig ved Nattetid, a havde jo ikke så lidt Praxis. Noget efter hører a én Vogn til, og så blev a kjed af det, for a tænkte, te nu blev der noget ved det her. Min Nabo han...
En Lindorm lå om en Kirke, og den var så lang, at den kunde nå rundt om den og tage sin Hale i Munden. De opfødte en Tyr i tre År med sød Mælk, og den gik imod Lindormen, men var endnu ikke stærk nok. Så fik den Mælk i tre År til, og nu dræbte den Ormen, men døde selv af Giften. Begge blev begravede i én Grav, og derfra udrandt en Lægedomskilde. Alle de...
I Nedenskov Skov er en stor Dal, og to Mænd, der gik på Jagt, så en stor Lindorm, der hængte i nogle Træer tværs over Dalen. De blev jo bange for den, og så tog den ene den Beslutning at bede til Vorherre, og han lovede ham, at hvis han måtte have Held til at skyde den, skulde han aldrig løsne en Bøsse mere. Han skød så og ramte, så den faldt død ned i...
På Træden Mark er en Høj, den var let op på fire Guldpæller, det så min egen Fader. Hestene gik løse om Natten i den Tid, og så skulde Drengene ud og hente dem hjem, før Folk kom op, for de gik jo, hvor det kunde træffe, og Ejerne kom til at give Bøde, når deres Heste gik på fremmed Mark. Min Fader var så kommen ud en Morgenstund, og da han vilde gå...
Der ligger en Høj tæt østen for Tønning Kirke, der hedder Almindhøj. Der har været en Bjærgmand i, og ham vilde de have gravet ud. Da de kom til ham, sagde han: »Ja, kan I grave mig herfra, så skal a nok komme til et Sted, hvor I aldrig skal grave mig fra.« Der er en store svære Banke ovenfor Pinds Mølle, der kaldes Højelunds Banke, der vilde han så tage...
Vorherre ned ad bjærget red, hans foles fod han vred, nu at trå sen' til sen' og brusk til brusk, så snart som a min hånd til jorden ta'r, så skal du få liu. I navnet G. F. . . . Hans Rasmussen, Ring mark.
A var i Vindblæs for min suster. Hendes mand havde kostet flere tusinde kroner på læger, og de havde alle opgivet hende. Vindblæskonen sagde straks, da a havde forklaret hend3, hvordan det var, at det var nemt kureret, og da a kom hjem, og hun hk brugt hendes råd, kom huu sig også og er rask kone deu dag i dag. Nu er det en snes år siden. A bavde bud for...
Lille-Anderses kone, der var nabo til os, var god til at vise vand. Når de vilde have en kjelde kast, så sendte de bud efter hende. Hun kunde slet ikke holde kvisten. Mig kau den godt gå for, men a kan også holde den. Den kan gå med sådan kraft, at de kan vride bark og det hele af, hvis de vil holde den. Hans Rasmussen, Ring mark.
Her gjorde de hove nede på Matrup. En dag det var varmt, tog en karl, der var noget overgiven, en snog og svøbte om hans hals som et klæde. Så siger min fader til ham, om han var nu ikke snart færdig med det, oliers skulde han snart blive det. Han var jo kjed af at se på det, for karlen havde jo bundet ormen. Men da han havde hørt, at min fader var så...
En gammel kone fortæller: Jeg tjente en gang i en gård i Rågehind. Så sagde konen til mig en aften : "Kan du gå op og lukke gjæstkammerdøren i". Jeg gik også op til døren og vilde lukke den, men jeg kunde ikke, for der var noget imellem døren og karmen. Jeg tog fat nok en gang, men kunde slet ikke få den lukket i, det var akkurat, som én kunde have sit...
En kone fra Moseby, som var ude at gå en aften, fik noget at folges med, der akkurat lignede solen. Det lob ved siden af hende et stykke vej, men til sidst løb det ud i en vanding, hun kom forbi. Det gjorde hende ikke noget. Hans Peter Hansen, Halskov.
Proprietær Brorson på Holimd i Ø.-Hassing bemærkede om deres degn Jakobsens sang: Det er F. hule mig akkurat, ligesom han sagde: heraus. Men Jakobsen kunde nu heller ikke synge. pens. lærer Damgård, Sulsted.
da.etk.JAT_06_0_00427
Kristen Andersen fulgtes en aften med nogle andre mænd fra S. til A., og da kom der pludselig en stor sort puddelhund til dem, og den holdt sig til K. A., akkurat ligesom der var noget, den havde at tale med ham om. Både han og de andre stræbte at jage den bort, men den var ikke til at drive af stedet. Det var let at se på K. A., at han ikke holdt af det...
Nede i Rabisdale er en høj, som a lå ved og faldt i søvn. Men a vågnede ved, at det hamrede og smedede, akkurat ligesom når min mand smeder hjemme. Da a havde ligget lidt, holdt det op, men a kom naturligvis ikke på deu høj at ligge tiere. Kirstine Madsdatter, Havredal.
Kristen Kirke kommer en dag ind at besøge Hans Læborg i Brande. I, god dag, Kristen, det er morsomt at se dig i dag." Da er a også glad ved at se dig, foldet minder mig om gamle dage. Min moder havde en grå stumphalet none, og den lagde så mange æg og var så gjæv med hende. Når a nu ser dig, kommer a altid i tanker om den høne." Hvordan det?"...
