Kristen Andersen fulgtes en aften med nogle andre mænd fra S. til A., og da kom der pludselig en stor sort puddelhund til dem, og den holdt sig til K. A., akkurat ligesom der var noget, den havde at tale med ham om. Både han og de andre stræbte at jage den bort, men den var ikke til at drive af stedet. Det var let at se på K. A., at han ikke holdt af det...
Nede i Rabisdale er en høj, som a lå ved og faldt i søvn. Men a vågnede ved, at det hamrede og smedede, akkurat ligesom når min mand smeder hjemme. Da a havde ligget lidt, holdt det op, men a kom naturligvis ikke på deu høj at ligge tiere. Kirstine Madsdatter, Havredal.
Kristen Kirke kommer en dag ind at besøge Hans Læborg i Brande. I, god dag, Kristen, det er morsomt at se dig i dag." Da er a også glad ved at se dig, foldet minder mig om gamle dage. Min moder havde en grå stumphalet none, og den lagde så mange æg og var så gjæv med hende. Når a nu ser dig, kommer a altid i tanker om den høne." Hvordan det?"...
Ham, a er nævnet efter, han boede i Jebjærg, og han gjorde hove til Nørgård i Salling. Han betalte hans landgilde og gjorde hans hove punktlig, og derfor gav manden ham tit noget efter. De andre klagede over, at de gav for meget, og Kristen Jepsen for lidt. "Ja, han er akkurat," sagde så manden, "og han har så mange børn." Når han og hans kone kom hjem...
Brakbjærg er jo en kjøn stor bakke, og det har sket mig tit, når a har ligget der, te a har tykt, der er kommen én rendende ned imod mig, og når a så lettede mig op, så a ingen ting. Det var akkurat, som den kom trædende ned ad bakken. Så var a også en gang der nede ved de samme bakker, og da så a en stor karl, for mig at tykke, komme op af en anden...
Bertel Jensen har set en trold, da han en aften gik hjem fra Ondløse. Det var en lille bitte en med grøn stumptrøje og rød hue på hovedet, akkurat, som han kunde se præstens røgter. Han bød god-aften et par gange og råbte tilsidst: "Er det dig, Jens ?" Men så forsvandt trolden. Ch. K.
En gammel degn i Ballum, der hed Kaysen, var seminarist og kom der omtrent 1800. Han var meget dygtig, og når de havde haft eksamen, holdt han dagen efter en tale til hornene, men den var akkurat ens hvert år og begyndte sådan: Det er en glæde for jer selv, eders lærer, præst, provst biskop og den hele menighed. .. Lærer P. F. Jensen, Klelund.
A har lige akkurat en eneste gang selv set dem Hyldenborgere. A var et sted at sy, og der kom syv i flok, både mand og kone og en gammel bedstemoder og så nogle store drenge. Den ene af dem blev så forfærdelig torsken, rnen a véd ikke, hvad ondt han havde gjort. De lå på gulvet ude i laden om natten, og de kogte selv grød om aftenen. Det var i Bassihave...
Kvægpesten kom drivende i luften akkurat ligesom en tåge. Hvor den tåge kom over, dode kreaturerne næsten helt ud. Osten gården har vi et par alen nede i jorden fundet mange knokler af kreaturer. Mads Graversen, Svendsgård.
Da Ejler Høeg byggede de to store Lader på Dallund i 1630erne, gjorde han den Akkord med Tømmermesteren, at han, inden han fik Arbejdet, først skulde sige ham, hvor mange Nagler han skulde bruge. Det gjorde han, og nu måtte han hverken bruge flere eller færre, for hvis de ikke slog akkurat til, skulde han ingen Betaling have for Arbejdet. Ejler Høeg tog...
Jeg var hos min Broder, som ejede Gården. Så blev han syg. °g når jeg så om Aftenen var ude at fodre af, kunde jeg så tydelig se ham komme og stikke det ene Ben ind i Foderloen til mig, men han kunde ikke trække det andet med sig. Det var akkurat at se på, ligesom mens han var rask, men Synet varede kun et Øjeblik, for der var jo ikke noget. Han døde da...
Gårdboerne skulde have bmør i deres Grød om Juleaften. En Pige havde Kommers med dem......Stor rød Ko vred de Hovedet om på......En anden akkurat lige sådan. Han tog den døde Krop og bar over Skrølles Hede østen for Børglum Kloster ......Også den levende Ko på Ryggen. Koen hjem. »Å, min Ryg, Skrølles Hede war lang, og den røde Ko war tång.« Johanne Marie...
Peder Bråd sagde til mig en dag: »Da kan du tro, a blev ræd i aftes, lige da a vilde til at putte mig i min seng. Det var, ligesom der var gloende ild i jer bopæl, men så kom det skridende hen mod Lushøj med den gi. landevej, og der standsede det. Det var akkurat ligesom et bål ild. Det skal vel henregnes til ham på Tjele, der somme tider kommer...
En mand og en kone i Brørup gik hjem en aften. Da så de hele deres hus oplyst. Men der havde dog ikke været tændt lys af hornene i noget af værelserne. Så døde der kort efter et af bornene, og ved begravelsesgildet var mand og kone fulgt med nogle på vej, og da de gik hjem ad, så huset akkurat lige sådan ud som den aften. P. Klemmensen, Hoven hojskole.
Den sommer for a fik tvillinger, var der en bar plet i vort korn, der var ikke groet det mindste. Der var ligesom to pletter med et lille skjel imellem dem, men begge lige i en firkant. Da begge bornene var døde, og a kom op på kirkegården, randt det mig lige i tanker, hvad det var, for det var akkurat lige sådan en plet i facon, som den i kornet. Marie...
Der var tre jomfruer, der fulgtes ad ud i skoven at plukke æbler. Da de gik hjem, kom de igjennem tre led og skulde give tiende, ved det første gav de de halve æbler og en halv, men intet blev skåret i stykker. Sådan gik det alle tre gange. Da de kom hjem, havde de tre søstre, der skulde hver have et æble, og dem fik de akkurat, så ingen blev tilovers....
En biskop fra Norge, der hed Krog, skulde på visitats sejle ud til en o, og det var en temmelig lang sejlads, og det blæste noget. Så siger han til rorgjængeren: Må jeg styre nu? Ja, nok nu, men ikke senere. Han ser på biskoppen, om han styrer rigtig, jo, det gik meget godt. Faer styrer godt. Som de nu sejler ind under oen, siger han: Lad mig nu...
Peder Kræsten på Lille-Hammer gård han brugte altid det mundheld: Æ pidde ja, og så brugte han meget at sige alting bagvendt, En gang fortalte ban om, hvordan han havde skudt en hare. A greb æ hjælk, som æ bos plæjed å hænng, å så skod a pidde æ håår, liig te den skvat. En dag vilde han have én til at skrive et brev for sig Men så skal du skrive...
I gammel tid var det sådan her i Lime, at de gamle skulde til alters hen på sommeren. Min bedstemoder, madam Kolling, og så én, der hed Gamle-Kirsten i Nørhede, de fulgtes altid ad til alters. Min bedstemoder var tunghor, og da præsten kom noget hen ad i prækenen, så sagde hun helt højt, som de dove jo altid gjør: Jeg kan ikke vide, om han ikke snart...
Der var Krigsfolk indkvarterede i Vinding. Der var iblandt dem en, de kaldte Landseneren, han var så slem efter Pigerne, og Danske Sagn. V. 6 de kunde ikke gå i Fred for ham, når de skulde ned i Skoven og malke Køerne, som gik løse der inde. Så var der nogle af dem, der blev ens om at overmande ham og slog ham ihjel, og så tråd de ham ned i et Eliekjær...
