Der er en hule her ude imellem Hårup og Linå, der kaldes Stadsgårdshule. Der er bleven holdt slag imellem to konger, og den ene af dem faldt. Han hed Studsgård (Stasgo), og han blev gravet ned der. Den anden hed Borkat, og efter ham fører den dal navnet Borkedal, der går ned til Sejs fra Hårup, for der er han begravet. Der var forhøjninger i de dale,...
Der var en sysselkonge, som boede på Djønnces, en bitte halvø i Hjulso, der er så at kalde holt indflødt. Det er på Laven bymark og horer nu til Laven Hovgård. Så kom fjenderne fra Skanderborg, og da denne her konge mærkede det, tog han hans hest og red efter at ville til Silkeborg til ham der. Hau red nu gjennem en eng, der horer fil Hårup, og da han...
Den konge på Silkeborg, der har gravet guldet ned, han troede, te fjenderne skulde have kommet oster fra. Så styrkede han muren for osten på slottet, så den kunde ikke lade sig skyde ned. Men de narrede ham og kom fra nordvest og skød så på ham fra Balle bakker. Det var den gang krudtet var bleven opfunden, og nu skod de hans borg ned derfra. På de tre...
A havde to brødre, der gik ned og skulde se efter min faders svin i skoven, og det var sådan i dagningen. Da de kom hjem, fortalte de, at de havde set en vogn komme kjørende med to store sorte heste for, og de drejede ud efter Guldgraverkollen. Den holdt, det første de så den, ved Vostidal, et stykke vesten for Hvorupgård, og da hestene skulde til at...
En brøndmand der vester fra var med en mand, der sejlede med pramme til Randers, og de kommer til min svoger Udstrup, som ejede gården her, og beder om tilladelse til at grave i hans mark. Brøndmanden var en stor og færdig mand, og lad os nu give ham det navn Jens Kristian. Prammanden sagde, at han kunde se alt sølv og guld, der var i jorden. Som vi så...
Når man vil finde guldet her inde i Guldgraverkollen, skal man tage en line fra Tvilum kirke og til Tern kirke og dernæst en line fra Linå kirke og så efter Stenhuset (a: Slottet). Hvor de to liner de render så over hinanden, der skal skatten være nedgravet. søren hansen, hårup.
Der har været en gammel tale om en spade, der skulde laves til af ni hug, og når man satte den om aftenen, blev den flyt om natten til det sted, hvor der skulde være guld gravet ned, og så kunde man grave det op. En sådan spade var af træ, og hvis der var en knot, kunde den godt blive siddende og bruges som trad. Man tog en gren af et træ, som egnede sig...
En kongeløsen er så stor, at når kongen sidder på sine knæ, og man hælder pengene ud over ham, og de ruirer selv ned, som de vil, så kan de helt skjule ham til sidst. Når han bliver taget til fange et eller andet sted, kan han kjøbe sig fri med den kongeløsen. søren hansen, hårup. ;
Der er en kjedel med penge i Sokjær nede i skoven mellem Silkeborg og Hårup, og de har stødt på den med mergelnavere og rørt ved den, men så snart de kom til den, så sank den længere ned. Der er også fuldt af eliefolk i det kjær. rebekka stovstrup, hårup.
Der er et hul der ude i Bjarup mose, de kalder Tyrens hul. Der løber vandet op afodet hul, a har drukket af det mange gange det halve løber til Århus, og det andet halve til Randers. For flere år siden var der mening om, at der skulde have været lavet sejlads til Århus fra Tyrens hul. Løbet skulde have været mudret op til beggeosider, så der kunde have...
Der er en sø herinde i skoven, som kaldes Lille-sø. Den er der ingen bund i, og man kan ikke trække våd i den. Der er rigtig gamle fisk i den sø, og gjedder med mos i panden. Ole Sørensen har virkelig fanget sådan en fisk eller to. Sydost for i en krog i Gudenå ved Ry mølle fangede de en gang 6 læs fisk i ét dræt, og der iblandt var to gjedder med mos i...
Der var tre jomfruer, der boede på Kalbygård, og de sejlede derfra over Bjarup sø til Bjarup kirke, men der tabte den ene sin guldring, og så satte hun søen i band. Fra den tid sank den efterhånden og blev til en mose. Jomfruen skal have skyldt fiskeren for, at han skulde have taget ringen, og så lyste hun søen i band, for at han ikke skulde fiske mere....
Der boede tre jomfruer i Linå, og de opførte Linå og Dollerup og Bjarup kirker. Jomfruen i Linå hed Lene, og hun erklærede, at så længe folkene ikke flyttede gårdene ud, skulde der ingen ildebrand opstå i byen. I min faders og bedstefaders tid var der ingen ildebrand i Linå, men siden de flyttede gårdene ud, har der været ildebrand der flere gange. Hun...
Forfædrene har al tid båret sådan respekt for at komme over den strækning, hvor jærnbanen er kommen til at gå her ost for Silkebory (fra Svejbæk station efter Silkeborg te'n). Der var al tid noget, der færdsiede; der kunde høres sådan susen, og der var noget, der fløj sådan mellem himmel og jord med to store, gloende ojne, ligesom der også såes ild. De...
En mand har fortalt følgende : Den gang jeg var en lille dreng, så jeg en aften en hvid skikkelse gå stille ovre ved den anden side af gården. «Det gik, som jeg tænkte, der døde en af os, som var på gården.* Soren Hansen.
da.etk.DS_02_H_00308
For et par år siden vågnede jeg en nat med den følelse, at der stod noget forved min seng, som absolut skulde og vilde tale med mig. Jeg både så og ikke så, og der var som et brunt gevandt om det, akkurat af den farve, som jorden har, og så vidste jeg, at det var min moder. I det samme ser jeg et skin i samme retning over ad væggen til, så blændende...
Miu fader var til smedje i Linå med hans plovjærn og havde taget hans heste med sig og sat dem derud efter Linå skov te'n, da han drog til smedjen. Da han kommer og går hjem om aftenen, hører han en forskrækkelig puslen og stounen, så han måtte befrygte, at hans heste ikke var i god behold længere. Han tænkte så, om den pusten ikke kom fra nogle dyr, der...
Der var forhen tale om, at nærenstid en karl gik hen og tog den ham, som føllet ligger i, når en hoppe foler, og så går igjennem den, så kunde han blive skabt i en ulv. Der var en karl, som havde gjort det, og så var både han og manden i engen at slå. Da kom det på ham, at han blev til en ulv, og han gik hen og rev føllet ihjel og fortærede en stor del...
De gamle så, at der kom drager flyvende og kom trækkende hen i luften med penge. Det mentes jo da og, når de kunde få et stykke egstål kylt hen over dem, så faldt skatten ned, og de kunde få bold i den. g. Hansen, Hårup.
Dytds jæger det var en jæger, der havde så svær en lyst til jagten. Så bad han til Vorherre, te når han var død, han så måtte jage i luften, og det er det, vi hører om sommeren imod godt vejr, så kan vi høre hans hunde. Der er tre, den ene er grovs i lyden, den anden er imellem, og den tredje er en bitte fin én. Det tager sådan en strækning for og bliver...
