Brødløs skal egentlig være Brolos, idet der ingen bro var nord for Vestcr-Tørslev kirke, men kun et kjorested gjennem åen, og i gammel tid et færgested. Mollen hører endnu til Mariager og har én mil til kirken der, men til Tørslcv er der kun nogle hundrede alen. jens jensen, brødløs mølle.
da.etk.DS_03_0_01635
Når det rumsterer i kjokkenet, skal huset snart have eu anden kone. Går hakkelsekniven af sig selv, kommer der snart en ny karl i gårde. M. Meller.
da.etk.JAT_03_0_01158
Når en bondo sælger sit hø og halm, da græder hans ager. Borge Pedersen.
I gammel tid havde de her ager om ager. Så er der en løkke eller et stykke, som de endnu til dags kalder »det forsvorne stykke.» Det kom deraf, at en mand fyldte sine træsko med jord og stod på det og sværgede, at det var hans jord, men det var det jo ikke. Det ligger vest for Broager by. En gammel kone, Marie Kirstine Kordtsen, siger, at hendes moder...
På Horsens ejendom havde hver mand to agre ved siden af hinanden, og sådan blev det ved marken rundt, ager om ager. På de to østerste der pløjede de tidlig om aftenen. Hjulene skreg, og træhamlerne skralrede og knærkede i naglerne. Det var jo dødninger, der pløjede. Det blev ikke fornummet, inden Niels Povlsen var død, så det var naturligvis ham, der gik...
To brødre var ude på den ager, hvorpå Pesthøjen ligger, at pløje om kap, men da de kom i ordstrid sammen, slog de hinanden ihjel med deres plovstave, og siden den tid skal der have gået spøgeri på samme sted. Det er nord for Stoense by og en 700 alen øst for landevejen. sødinge skole.
Item på Galsted mark ligger en høj agervang, som kaldes Dohøj. Derpå siges af de gamle, at de haver begund at ville bygge en kirke, men hvis om dagen er tilført, det er om natten bleven borte og fundet på det sted, som vor kirke nu står, en ager lang fra Agerskov. jonas petræus, acerskov. Præsteindb. til Ole Worm.
da.etk.DS_03_0_00829
Lars Jensen gik en aften fra Bonderap til Nørager, og da han kom til Steusbjærg, da horte han i Nørager-høj en lyd som af et menneske, men han tænkte, at det var noget, der ikke kom ham ved. Han har set Ellebjærg stå på tre ildstøtter og har undertiden hort musik der. Nik. Christensen.
De havde først ager om ager hor, men senere fik de lagt to og to agre sammen. Så havde de den ret, at når de satte tøjrhælen midt i ageren, måtte de gjøre tøjrerne sa lange, de vilde, om også de nåede ind på naboéns. Min fader var nu tøjrbæls hos Anders Nielsen i Jerup. Der havde de tøjrerne så lange, at han ikke kunde rinke dem. men lagde dem i ringe,...
Km mand skulde sidde ved en ager boghvede og passe pa den for vildsvinene. Sa gik han hen til den ene ende af den og satte sig. Noget efter kom en hel flok og lob ind i hveden, og han blev sa ræd, at de drev ham for ved dem helt hen til den anden ende af hveden, og alt imens sa sagde han : Jøsse Kristi kas, Jøsse Kristi kàs. Da det nu ikke lod ti! at...
Kvielæsset (kvædelæsset) kaldes det sidste læs foder, der bjærges hjem i hostens tid. Er det ikke alt for stort, skal der ages på det, og den, der ager, har den pligt at synge viser oppe på læsset. E. T. K.
Ovre på Mors i Vejersier sogn er en ager, de kalder Trædeageren, for der blev sådan en træde om den. Og da der ingen kunde gjore det skjel, hvem den horte til, så kom den til at hore til prøstegarden. Gravers Damsgárd, Lem.
Udi Legeveds Mark i Fjelkinge Sogn der ligger en Høj, som kaldes Mjøje Høj. Der siges endnu på denne Dag, når nogen om Aftenen silde ager der frem og vil kalde på Mjøje Højs Kaffuen, da kommer han strags og ager med hannem. »Kaffuen« uvist, da en Rettelse, selv ulæselig, har gjort det oprindelige utydeligt. (Præsteberetn. t. Ole Worm.) Fjelkinge,...
da.etk.DSnr_01_0_00382
Øst for Tilsted i Oster-Hassing ved diget er der en gård, hvor Svenskerne har haft deres lejr. Der findes her en ager med potter, forkullet træ og smedesinder. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_00311
Findes en høj på Trøstrup mark, kaldes Stenkisten, på hvilken der ligger en kjæmpe, hvilken der havde en dater, som gik en gang ud på marken og fandt en bonde, pløjede på sin ager. "a tog hun den ganske plov med manden og bar hjem i sit forklæde. "Fader, se dette fandt jeg på marken, som gik og smølede i jorden." Da sagde faderen: "Lad dem gå, de skal...
Den forste kaffe fik man fra et skib og kogte bønnerne, som de var. En præstekone lærte folk at riste dem. Et sted havde man fået et pd. kaffe og et pd. the og kogte suppe derpå, Det var den strageste suppe, jeg har spist i mit liv, sagde siden manden, havde vi ikke vidst, at det skulde være så godt, skulde det været kastet på møddingen, C. Sørensen.
Før jorderne blev stykkede ud, havde man ager om ager, men da marken blev udskiftet, skete der store forandringer. Sådan gik det også i Astrup. Der kom markskjellet et sted til at lobe om ved en stor sandknude, som datidens mænd ikke brod sig om. De sagde: i Fanden med den sandbanke! og efter den tid blev den sá kaldt Fandens ejendom. Men i daglig tale...
Bønderne havde i gammel Tid Ager om Ager og vilde ploje hinanden for nær. Mathis Frandsen i Dørken pløjede så efter sin Død, og mange har set det. Samme Mathis havde en Søster, som skulde have et Stykke af Toften. Det blev ikke skrevet i Papirerne, og så tog Mathis det hele. Derfor gik han så igjen efter sin Død. Per Refsgård i Dørken havde været henne...
Præsten I Ir. Nakskov i Munkebo havde gjemt noget Sølvtøj, da Svenskerne kom, og da de ikke kunde få ham til at åbenbare, hvor del var, så druknede de ham i Dammen i Præstegårdshaven. For en Hel År siden fandtes Sølvtøjet på en Ager, der før Udskiftningen havde hørt til Præstegårdsmarken. Der taltes så meget om, at det var Præstens Solvtoj. Degnen i...
Der fortælles, at da Ansgar rejste rundt her i Norden, kom han en Aften til det ene af de to Huse, der lå i Dalen mellem Agerskov og Branderup. Han var meget træt af Rejsen og bad om at blive der. Konen var så god ved ham, som hun kunde være, og gav ham varmt 01 til Nadver. Så kaldte han Dalen Ølkonens Dal, og siden har den haft det Navn. Hans Nissen...
