Udi Legeveds Mark i Fjelkinge Sogn der ligger en Høj, som kaldes Mjøje Høj. Der siges endnu på denne Dag, når nogen om Aftenen silde ager der frem og vil kalde på Mjøje Højs Kaffuen, da kommer han strags og ager med hannem. »Kaffuen« uvist, da en Rettelse, selv ulæselig, har gjort det oprindelige utydeligt. (Præsteberetn. t. Ole Worm.) Fjelkinge,...
da.etk.DSnr_01_0_00382
Øst for Tilsted i Oster-Hassing ved diget er der en gård, hvor Svenskerne har haft deres lejr. Der findes her en ager med potter, forkullet træ og smedesinder. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_00311
Findes en høj på Trøstrup mark, kaldes Stenkisten, på hvilken der ligger en kjæmpe, hvilken der havde en dater, som gik en gang ud på marken og fandt en bonde, pløjede på sin ager. "a tog hun den ganske plov med manden og bar hjem i sit forklæde. "Fader, se dette fandt jeg på marken, som gik og smølede i jorden." Da sagde faderen: "Lad dem gå, de skal...
Den forste kaffe fik man fra et skib og kogte bønnerne, som de var. En præstekone lærte folk at riste dem. Et sted havde man fået et pd. kaffe og et pd. the og kogte suppe derpå, Det var den strageste suppe, jeg har spist i mit liv, sagde siden manden, havde vi ikke vidst, at det skulde være så godt, skulde det været kastet på møddingen, C. Sørensen.
Før jorderne blev stykkede ud, havde man ager om ager, men da marken blev udskiftet, skete der store forandringer. Sådan gik det også i Astrup. Der kom markskjellet et sted til at lobe om ved en stor sandknude, som datidens mænd ikke brod sig om. De sagde: i Fanden med den sandbanke! og efter den tid blev den sá kaldt Fandens ejendom. Men i daglig tale...
Bønderne havde i gammel Tid Ager om Ager og vilde ploje hinanden for nær. Mathis Frandsen i Dørken pløjede så efter sin Død, og mange har set det. Samme Mathis havde en Søster, som skulde have et Stykke af Toften. Det blev ikke skrevet i Papirerne, og så tog Mathis det hele. Derfor gik han så igjen efter sin Død. Per Refsgård i Dørken havde været henne...
Præsten I Ir. Nakskov i Munkebo havde gjemt noget Sølvtøj, da Svenskerne kom, og da de ikke kunde få ham til at åbenbare, hvor del var, så druknede de ham i Dammen i Præstegårdshaven. For en Hel År siden fandtes Sølvtøjet på en Ager, der før Udskiftningen havde hørt til Præstegårdsmarken. Der taltes så meget om, at det var Præstens Solvtoj. Degnen i...
Der fortælles, at da Ansgar rejste rundt her i Norden, kom han en Aften til det ene af de to Huse, der lå i Dalen mellem Agerskov og Branderup. Han var meget træt af Rejsen og bad om at blive der. Konen var så god ved ham, som hun kunde være, og gav ham varmt 01 til Nadver. Så kaldte han Dalen Ølkonens Dal, og siden har den haft det Navn. Hans Nissen...
Min Morbroder og min Moder fulgtes ad og vilde til Guldager. De kom fra Lund Præstegård. Så kom de imod en Ligskare vesten for Byen og vilde ind til den. Skaren kom fra Vrejlev Kirke. Han så' Vognene og dem, der sad på dem, men hun kunde ingen Ting se. »Mariane, Mariane, de kjører over dig,« hviskede han, og så gik han af Vejen for det, men hun blev ved...
En mand havde stadig uheld med sin avling, den slog fejl for ham, og han søgte råd hos en klog mand, der fortalte ham, at hans agre var forheksede. For nu at få at vide, hvem der vai skyld i det, skulde han læsse et læs gjodning og kjøre ud på en bestemt ager og lade den stå der påskenat over. Påskemorgen sad der så en kone og red på moglæsset. Det...
Aftenen før st. Hans dag måhørren rises. Før solen går ned, sættes tre løvede helst pileris langs ned ad hver besået ager, så at der står ét midt på og ét ikke langt fra hver ende. Sker det ikke, bliver der næppe tave i hørren, for kommer heksene over det og ser på det med onde øjne, kan man gjærne skyde en hvid pind efter det gavn, man får af deu. A. C....
Min fader han hed Iver Simonsen skulde ned på Engelsholm at arbejde, men så var vor klokke gået i stå der hjemme, og han korn da for tidlig te'n. Da han nu var kommen der nad, så hører han, køerne de brøler så voldelig henne i nødset, og røgterne turde ikke en gang ligge der, de var gået af det og lå ovre i et andet kræhus. Sådan var det nu hver nat,...
Når de gik på nogle agre, der er vesten for Tarup, Borris sogn, oppe ved Fusager skjel mellem Foldbjærg og Fusager, så kunde de se plovdriften, når det var månelyst, og kunde høre ploven knarke. Men de skulde vare dem for ikke at komme for nær, og holde hånden lukket, for ellers faldt tommen i hånden på dem, og så skulde de kjøre en omfer. Men så skulde...
Gamle Ma Drues i Fravde (ved Odense) fortalte så grangivelig, at når hun om morgenen tidlig gik ud i marken for at malke, så hørte hun tit en raslen og ringlen med kjæder, og så vidste hun, at der var flyttet pæle om natten. Hun så også en gang en mand, som var død nogle dage før, gå og trække skjelpæle op, flytte dem til siden og så slå dem i med sit...
Min fader og moder var i Svejbæk en dag, for der var min moder fra. Det blev noget sent, inden de kom hjem ad. Hendes moder fulgtes med dem ud ad Dover kirke til, og da de skiltes, sagde hun: Ja, nu var der ikke noget i vejen, nu kunde de sagtens gå. Den gang de kom ned i Nygårds skov ved Højhule, hvor der var sådan en ager mellem skovene, gik de med en...
De havde fællesagre her i gamle dage og så gik de og pløjede her oppe vesten for byen i Græsballe lige vest for Langdal. Da gik kongen i laud ved Kongslette, og så kom han hen til præstens karl, der gik og pløjede på præstens ager. Han tog ved ploven og pløjede lidt, og så spurgte han, hvis karl han var. Han svarede, at han var præstens. »Så kan du hilse...
Imellem Kvissel og Nygård er der på den hårde agerjord et sted, hvor der er et lille hul af omtrent 3 alens diameter, der altid står fuldt af vand, men aldrig løber over. Det fryser aldrig i de strængeste vintre, ingen kan nå bund deri med nogen stage. Her er en gang én bleven manet ned. i". c. r.
En mand fra Erslev skulde gjøre hoveri til Dueholm. En dag skulde de allesammen harve, men da han kom, havde de andre allerede givet deres ager en overgang på langs, for han kom for sent. Ladefogden stod og kommanderede, hvordan de skulde harve, og så råbte han: Alle mand sni! lige da Erslev-manden skulde til at begynde. Han gav sig straks ligesom de...
Baron Kosenkrantz på Villestrnp havde en person, der agerede tjener for ham, han hed Kornelius og kunde sådan omgåes sin herre. Når han fik lyst til en af baronens frakker, så sagde han: Den kan De ikke være bekjendt at gå med i selskab, den klæder Dem ikke. De er jo så pæn en herre, og den frakke vansyner Dem helt. Den må om6yes. Nej, jeg vil ikke...
Dersom man såer børfro på den dag, som den forste sne er falden, på den ager, som man vil så udi, da vokser den lang og bliver hvid og god. Giv derfor flittig agt på den dag, den forste sne falder på den mark, som den ager ligger, som du vil så borfro udi, og glem den ikke til den tid, du vil sa børfro. Så da i Herrens navn, skal du befinde i sin tid...
