I Farstrup kirke er der en himmel over prækestolen. Så en gang kirkesynet var der, vilde en af synsmændene op at se, om jærnstængerne var solide og kunde holde himmelen. Da han kommer derop, bliver han helt forbavset, for han ser et helt sæt brændevinstøj deroppe. Provsten sender bud efter præsten, der hed Brangstrup, og degnen, der var en gammel mand og...
Faderen til provst Riber i Rårup var præst i Vestjylland. Som han en dag står og præker for en talrig menighed, havde læst evangeliet og var kommen et stykke lien i prækenen, rækker en mand hovedet ind ad kirkedøren og hvisker halvhøjt til dem inde i kirken, men dog sådan, at det godt kunde hores. Der er spejdere i Dal!. Strags var alle mand på benene,...
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
1828 kom den første damper til Ålborg. Fiskerne troede, at han jog sildene væk med al den damp, og gjorde påstand på, at han ikke måtte sejle ind i Fjorden. Kapitainen blev så fortrydelig over forbudet, at han hængte en hestesko ved Hals Tønder (o: indsejlingen til fjorden), da han sejlede tilbage fra Ålborg og skulde ud af fjorden igjen, og flere sild...
Furboerne, der kom herned at fiske, var meget skikkelige folk. Alle mandfolkene gik med langt hår ned ad ryggen. Når vi sagde til dem: Hvorfor klipper I ikke jert hår af? svarede de: Tror du, Vorherre har givet os hår, for at vi skal klippe det af. Man hørte dem aldrig bande. Når de var kommen i skibet, læste de deres Herrens bøn, tog luen af og sang...
Før havet brød ind i fjorden, var der megen ebbe og flod, men nu er der ikke. Når nu fiskerne fiskede med drivgarn, lå de og ventede på flod for at komme ud med garnet. Når den så kom, kunde de drive med den til Logstør med deres garn. Der kunde jo være en 20, 30 i følge. Det var Løgstørfiskernes skik at begynde at drive ved Aggersund. Det gik i skifte,...
Det var kostbart at udruste et bundgarn. En kog førte 12 bundgarn og 3 mand, og dem, der ikke kunde evne selv at udruste en kog, de slog sig sammen med flere om det. Min moder spandt hver vinter 20 lispund hamp til garn, og dertil brugte vi hvert år 6 tønder tjære. C. Brøgger, Ravnkilde.
Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
I fastetiden var kvindfolkene i min hjemegn altid klædt i sort, og pá kapperne var da ingen kniplinger, men alting var slet, det kaldtes så slet hovedtøj. I fasten holdtes heller aldrig legestue og grumme nodig gilder, der medførte støj og lystighed. Langfredag mødte alle sørgeklædte i kirken. C. Brøgger, Ravnkilde.
Til begravelse havde den nærmeste slægt flor om hovedet i min hjemegn, og et langt flor, der hængte ned forpå ligesom et slør. De skulde i kirke at sørge to, tre søndage efter begravelsen og havde cla også langt flor. De blev altid siddende ned under velsignelsen, og de var naturligvis sørgeklædte, når de kom i kirken, i længere tid efter. Den skik at...
da.etk.JAH_04_0_00282
Når der var lyst første gang, flyttede de unge tilsammen. Karen Marie Jensdatter, Ravnkilde.
da.etk.JAH_04_0_00217
Furboerne havde to hold klædninger, der brugtes af brudeparret ved bryllupper, en bitte og en stor, eftersom de var store eller små. De klædninger hængte i kirken eller i præstegården. Når det altså var en lille brudgom, fik han den lille dragt på. Da kongen var der i besøg, vilde han se de klædninger og forlangte, at en karl og en pige skulde i dem, og...
Mændene brugte blot deres støvler og den blå uldhat og bla kofte, når de skulde til alters eller til offers. Dette tøj var ensfarvet. Den grå kofte tog de til kjøbstad med og til gilder, og så gik de i skindbugser og træsko. Disse bugser var sværtede eller hjemmefarvede i blåtræ og vitriol, men det smittede, så huden blev sort af det. Den blå hat m. m....
En mand i Ravnkilde vilde have sig et træ i Skovarmen. Han var nemlig træskomand og havde udset sig en mægtig stor bøg. Bade han og karlen var godt kjendte i skoven og kunde godt finde den i mørke. Aftalen blev så, at når træet var fældet, skulde konen og drengen komme med to vogne, den ene med hestene, og den anden med studene for. De kunde tøve en...
Man sagde, at da Sehgtte kjøbte Nørlund, gav han kun 4 skilling for hvert træ i skoven og forbigik alle dem, der ikke var en favn træ i. Lærer Brøgger, Ravnkilde.
da.etk.JAH_02_0_00347
Herregarden Krastrup har jo forfærdelig store engstrækninger der ude ved fjorden. En karl tjente på Krastrup i mange år og var forfærdelig godt lidt af herremanden. Så blev en fæstegård ledig i Stræt i Vilsted sogn, og den får karlen. Han kommer da op og skulde takke fruen og herren, for det han havde faet denher gård. Men der var slet ikke engsbjærring...
En gang var Peder Kjeldsen på Mølgård kommen til Kloster marked (Bjørnsholm m.), hvor alle egnens folk kom sammen, og han kjendte nu alle folk. Der var et telt, hvor proprietærerne tog ind at spise, og der træffer han en forpagter på Lundgård, som var fremmed der på egnen, og ham kjendte Kjeldsen ikke. "Hvem er du? dig kjender a ikke." "Jeg er...
Kn gammel herremand på Mølgård, der hed Peder Kjeldsen, kjøbte sig selv først, inden han kjøbte garden. lian var jo vornet under Mariager kloster og gav et brunt og tor sig selv. Så kjøbte han Molgård med godset til. Det var "Mi svær stor og stærkt bygget stodder med en forfærdelig stor mose, der egentlig var som tre næser. En gang kom han til Ars...
En herremand her på Nørlund hed Jørgen Mørch, han kjøbte godset mellem 1730 og 40. Det var en god herre, men han levede ikke ret længe. Hans kone, madam Mørch, var ikke adelig, og derfor blev hun blot kaldt madammen; men det var en rigtig god kone. I stedet for at udskrive karle af bendes eget gods kjøbte hun karle fra andet gods, og hvor forældrene døde...
Min bedstemoder fortalte, at en mand fra Ordrup havde forset sig og skulde ride træhesten. Det var en hård fyr, og da han var kommen op, skulde hovfolkene hen at se på det og spytte på ham, og fruen var også med. Da han ser hende, siger han: "Hyp, hyp, hest! tror fruen, a kan komme til Ovdrup i aften." "A, dit lede skarn! Rasmus (sådan hed ladefogden),...
