Min Oldefader gik en Aften sent sådan ved 11, 12-Tiden sammen med min Bedstefader hen ad Vejen imellem Vejle og Fredericia. Lige med ét siger min Oldefader: »Kom her over til mig på Stien.« »Nej, jeg går godt her,« siger Bedstefader. Han gjentager sin Opfordring, og da det endnu ikke hjalp, så bliver Bedstefader skubbet over på Stien, uden at han selv...
En Aften Fru Tychsen i Fredericia havde tændt Lampen og vilde rulle Gardinet ned, så hun en gammel Kone stå udenfor og læne sig op ad Vinduet med Ansigtet ind imod Ruden. Hun bliver bange og kalder på sin Mand, men da han kommer, er der ingen Ting. Et Par Dage efter døde den gamle Kones Datter. Marie Schmidt, Fredericia.
Mens jeg var Dreng, var min Plejemoder en Dag ved at bage. Som hun nu havde travlt med det, trak min Plejefader forbi Vinduerne med et Par Køer og ind imellem et Par Huse. Vi hørte da begge to, både hun og jeg, at min Plejefader kaldte ad mig tre Gange og sagde: »Søren, Søren, Søren!« Plejemoder skyndte så på mig, jeg skulde stræbe at komme ud til ham,...
Da Biskop Balles Kone var død, gik han hver Dag ind i sit Kontor til en bestemt Tid, og når han kom ud derfra, så han altid meget glad og oprømt ud. Da man trængte ind på ham for at få at vide, hvad der gjorde ham så glad, undslog han sig for at give nogen Forklaring, men bemærkede dog, at det var nogle af hans lykkeligste Timer. Overfor en Ven skal han...
En Tømrer fra Silkeborg tilligemed to andre Mænd der, hvoraf den ene også var Tømrer, og den anden Smed, blev enige om at udgrave Bredhøj, som lå ved Landevejen mellem Kejlstrup og Kjærsgård Mølle. Det var, før Landevejen efter Viborg blev lagt over Silkeborg Sø. De begyndte at arbejde med deres Værktøj og kunde flytte Stenene så nær som én, men hver...
For at forjage tandpine skal man skjære et lille stykke af hver af sine negle på hænder og fødder, begge stykkerne, indsvøbte i en tot blår, ind til den smærtende tand. Derpå skal man gå hen til et sted, hvor jorden ikke dyrkes, udskjære en græstorv ved et snit med solen, lægge blårtotten med neglene i hullet, ånde tre gange ned i dette uden tilbagedrag...
da.etk.DS_07_0_01637
En klog mand skrev således for tandpine: Argos sargos fargos. Vedkommende, der fik rådet, måtte ikke læse seddelen, men skulde bære den om balsen. Efter at tandpinen var gået over, skulde seddelen begraves.
For tandpine læ3es : Orm, er du der inde? er du rod, E. T. Kristensen: Danske sagn VI. ø7. skal du dø, er du sort, skal du bort, når jeg mine ti fingre til jorden sætter i navnet F., S. og den H. Å.
At fordrive holdfeber. Følgende formular skrives i skorstenen eller på den syges kammerdør: N. N. (den syges navn) er ikke hjemme, koldfeberen blive borte. Postb. Pedersen, Fredericia.
Der var en mand, som nok var søn af en skolelærer; han var bleven vred på en mand i Bredstrup, han måtte nok ikke få hans datter. For at hævne sig satte han spøgeri på gården. Første aften kom det med musik hen foran huset. Konen slog da døren op og sagde: »Væe så gujå kom inden for.« Det kom også; der var ikke noget at se, men torv, pinde og andre...
Når kalven bliver født, så sidder der noget imellem klovene, det skal én give koen, for at den kan blive ren. Postbud Pedersen, Fredericia.
Når man ikke kan få smør, må der én have stjålet dette af fløden. Man skal da, hvis man vil straffe tyven og måske derved få at vide, hvem tyven er, varme ovnen og kaste fløden derind, da vil den, der har stjålet smørret, blive skoldet. Man troede almiudelig N. S. til at kunne hekse, og man var derfor ikke fri for at være bange for ham. Etsted, hvor man...
Et par koner var komne ind et sted, hvor man var i lag med at kjærne. De gik igjen, men da de derefter kom til åen, tog den ene en kjæp og piskede i vandet. Der kom da et stykke smør, indsvøbt i et stykke hvidt tøj, sejlende ned ad åen. Konerne tog smørret og solgte det i Ribe. På tilbagevejen var de atter inde, hvor man havde kjærnet, der var ikke...
Når man sætter sig ved en korsvej under en harve med en mønnetørv på hovedet, kan man se heksene ride på kosteskafter til Troms kirke st. Hans aften. Postbud Pedersen, Fredericia.
I heden et stykke nord for Vorbasse findes en lille sø af ringe dybde. Hvor søen nu er, stod en gang en herregård. Herskabet og folkene var meget ugudelige. En aften var der gilde og lystighed på gården, og da man havde drukket og moret sig godt, tog man et svinehoved, gav det en kappe på, lagde det i sengen . . . Præsten kom, den syge var så dårlig, at...
Om tilblivelsen af Vorbasse marked har jeg hørt folk fortælle følgende: På den ene side af kirkegården har der været en hellig kilde, og den dag i året, samme havde lægende kraft, kom både syge og sunde vidt og bredt fra. Af handelsfolk og kræmmere kom der også nogle. Kilden tabte sin kraft derved, at en mand misbrugte den, idet han vilde helbrede en...
De havde først ager om ager hor, men senere fik de lagt to og to agre sammen. Så havde de den ret, at når de satte tøjrhælen midt i ageren, måtte de gjøre tøjrerne sa lange, de vilde, om også de nåede ind på naboéns. Min fader var nu tøjrbæls hos Anders Nielsen i Jerup. Der havde de tøjrerne så lange, at han ikke kunde rinke dem. men lagde dem i ringe,...
Km mand skulde sidde ved en ager boghvede og passe pa den for vildsvinene. Sa gik han hen til den ene ende af den og satte sig. Noget efter kom en hel flok og lob ind i hveden, og han blev sa ræd, at de drev ham for ved dem helt hen til den anden ende af hveden, og alt imens sa sagde han : Jøsse Kristi kas, Jøsse Kristi kàs. Da det nu ikke lod ti! at...
Kvielæsset (kvædelæsset) kaldes det sidste læs foder, der bjærges hjem i hostens tid. Er det ikke alt for stort, skal der ages på det, og den, der ager, har den pligt at synge viser oppe på læsset. E. T. K.
