Vilstedgård havde hele indmarken til byen, og de andre gårde i byen havde udmarken. Da Vilstedgård blev nedlagt, og der blev segs gårde af den, fik de altså hele byens indmark en tid. Der var en kone i den østerste gård i den gamle by, der bad til: Gud give, a kunde leve den dag, vi kunde få ager om ager med Vilstedgårds mænd, og hun levede også den...
Niels Mikkelsen, der altid i daglig Tale kaldtes Hjelmdrup Smed. var Smed og boede i Hjelmdrup i Egtved, og han agerede for klog Mand. Han har fortalt mig, at han en Gang var reden med Hegsene til Bloksbjærg på et Kosteskaft. Der var sådan et langt Rør eller Hul, han skulde ned igjennem, og da han kom dertil, sagde de til ham, at han skulde sige: Ned og...
da.etk.DSnr_06_0_00535
Pastor Wellejus i Vorgod kunde ikke udtale Bogstavet 1. Når han skulde bede for Kongehuset, sagde han, at han også bad for Enkedronningen Karonine Amanie. Han var en meget tarvelig Præst og holdt meget af en stor Snaps. Han red stadig til Nørre-Vium til Tjeneste. En Dag mødte han på denne Tur Madsen på Skrumsager og beklagede sig over sit besværlige...
Æ Overdam her lige norden for vor Gård har været Fiskedam til den gamle Præstegård i Brandstrup. Manden, der er her nu, har pløjet Sten op på den gamle Præstegårds Plads. Havmose er lige østen for Gården, og lidt længere nede er Engesmose. Syd for den er Langmose. Ejendommen her var skjænket til Præstegården fra VindumOvergård. Den Gang havde de Ager om...
En Bjærgmand havde stjålet en kristen Kone, og så kunde hendes Mand se ved Måneskin, hvordan de dandsede med hende i Højen. Så tog han en uskår Hest og red derhen en Aften. Der var en Ager Rug, han red ad, og så snappede han hende og fik hende slængt til sig og red så ned ad Ageren. På den Måde fik han hende igjen. Maren Kristendatter, Folderbakke,...
Oppe i Klokkeholm-skoven mellem Torup og Thorsager var en hellig kilde, og der skulde folk til om st. Hans aften med børn, der havde engelsk syge. På Hjortshøj mark, tæt ved, hvor stationen nu ligger, har også været en hellig kilde. Som dreng var jeg ved den og så, at der lå en potte nede i vandet. Min fader forbød mig at tage den, for så fik jeg den...
Der var en gang en mand i Ods herred, som tilbød at udrydde alle de hugorme, snoge og lignende dyr, der fandtes på halvøen, når blot man vilde borge for, at ingen lindorme fandtes der imellem. Dette blev forsikret ham, og han antændte da en stor ild på en hoj i nærheden af Tolsager by i Asnæs sogn. Nu kom der en mængde hugorme og lignende dyr strommende...
En karl red forbi Dagbjærg Dås, og da så den ud som den villeste herregård. Så vilde han ind og have sig en tår drikke. Der kom en jomfru med et sølvkrus, og det tog han o. s. v. Hver gang han kom over en ager, måtte huu uden om. Ved Hagebro skulde han over rindende vand, og nu slap han fri. Men hun var så forrendt, at hun døde af det. Så kom...
Den sorte so i skoven gik, to grise kun fik, to rode, to døde, to åd kun, og to bar hun hjem med sig. Hvor mange hk hun så? To. p. Jensen.
I et gildeslag blev der fortalt og snakket en hel de* om spøgeri og .spøgelser, og der var da en mand tilstede, som pralede af, at han i mørke turde gå op på kirkegården og slå et søm i et gravkors, for så kunde de da se, han havde været der. Han gik også godt nok ene op på kirkegården, men i mørket kom han til at slå sømmet igjennem sin frakkeflig og...
Lange-Maren er mit navn, fire mile gjør jeg gavn, alle, hvem jeg møder, trænger hverken til klæder eller fode. Dette vers lader man Lange-Maren, en vis kanon, som, så vidt jeg véd, endnu eller dog for få år siden fandtes i tøjhusets gård i Kjøbenhavn. sige. Det er en vistnok ualmindelig malmkanon, som, fortæller man, en gang i fortidens krige var...
Der gror en lind i min faders gård, den vokser så ret som en lilje, tilsammen gror rod, tilsammen gror top, tilsammen gror begge deres vilje, N". N.s hjærte brænder så hårdt, slet ingen kan det udslukke, undtagen N". N., ihvor han (hun) går, Gud råder for begge deres lykke. Til lykke med den unge mand, som Gud dig har beskjæret, jeg véd, han er af ærlig...
Sætter en krage sig på huset og skriger, vil der snart blive lig. P. Jensen.
Dersom der løber en mund ud på et hvedebrod, når vi bager, så betyder det, at den, hvem brødet tilhører, snart vil komme til at gjøre gilde. En mund er en uregelmæssig forlængelse af en af brødets ender. P. Jensen. Fuglevarsler for død.
Bliver et menneske sygt på en søndag, tager man det som et varsel om, at det vil dø under denne sygdom, p.j.
Når man kan hore visse lyd i de gjenstande, som bruges ved begravelser, varsler dette snarlig brug af dem. De gjemmes bos en bestemt mand. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01559
Har kirkeklokken en pibende klang, vil et menneske snart blive bgravet. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01555
Dersom det lyder for os, som nogen kaldte os ved navn, uden at dette er tilfældet, så betyder det, at vi snart dør. P. Jensen.
Når der uden nogen ydre anledning påkommer én en gysen, så siger vedkommende: Nu gik døden over min grav. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01526
Drømmer vi om vand. eller at \i skal erer vand, så betyder det modgang. P. jensen.
da.etk.JAT_03_0_01477
