Vi havde en rod tre-års hest. En morgen tidlig rejser min fader sig og vil ride et sted hen. Han sætter sig på hesten, og da han kommer forbi den nærmeste gård, kommer Jens Nymark ud og stiller sig forved hesten og gjør sig så skjønt til. Min fader hilste på ham, men han hilste ikke igjen. Da min fader så siden kom hjem, snakkede han om, at det var så...
Jens Sæsager og Mette Odden de var gode venner, og det var hendes forældre så kjede af. Så fik de Kræn Tørholm til at få hende fra det, og en dag han kom til at følge med hende fra kirke, så siger han: »Du skulde lade den tingesten være, det kan du ikke være bekjendt.« »Det gjør a ikke«, siger hun lige så hvas. »Ja, da skal a Fanden forrette mig lære...
En gang kunde vi ikke få smør og kjærnede i 2, 3 dage. Fløden var sej og ingen ting til, så vi kunde ikke en gang bage pandekager af det, men slog det hen. Så kommer der en gammel Nordmand, som gik med bikuber, og han vilde da bede om noget at spise. Min moder gav ham noget surt mælk at søbe og så en bid brød til. "Det er godt mælk", siger han, som han...
Der var to mænd, der lå oppe i bakkerne og læste i deres boger. Det var Kristen Tørholm og Jens Nymark. A gik der og var høvre og hørte dem læse. Den ene sagde: »KomU og den anden: »Nu skal vi ikke læse mere«. Det var vel Fanden, de vilde læse til dem, for det var netop dem, der gik og forheksede alting her omkring. Dorte Lavstdatter, Hesselbakke.
Der var en frue på Baggesvogn, de kaldte hende den gale frue. De skulde miste en stud på gården hvert år, og så vilde hun have at vide af Fanden, hvorfor de skulde miste den. Hun henvendte sig til en gammel klog kone, det var netop moder til Grydekonen, de kaldte hende Kirsten Slotved, og hun havde hendes væsen med hende. De fik så støbt et lys, der var...
En kone var så forlegen med hendes mand, fordi han var frimurer, og så gik hun ud til dem og spurgte, om hun kunde få ham ud. Ja, hvis hun kunde kjendeham, svarte de, også viste de hende nogle billeder. Hun fandt ham også, og så skulde hun tage en nål og stikke ind i hans billede. Da hun kom hjem igjen, var manden død. Dorte Lavrsdatter, Hesselballe.
Når det rumsterer i kjokkenet, skal huset snart have eu anden kone. Går hakkelsekniven af sig selv, kommer der snart en ny karl i gårde. M. Meller.
da.etk.JAT_03_0_01158
Når en bondo sælger sit hø og halm, da græder hans ager. Borge Pedersen.
I gammel tid havde de her ager om ager. Så er der en løkke eller et stykke, som de endnu til dags kalder »det forsvorne stykke.» Det kom deraf, at en mand fyldte sine træsko med jord og stod på det og sværgede, at det var hans jord, men det var det jo ikke. Det ligger vest for Broager by. En gammel kone, Marie Kirstine Kordtsen, siger, at hendes moder...
På Horsens ejendom havde hver mand to agre ved siden af hinanden, og sådan blev det ved marken rundt, ager om ager. På de to østerste der pløjede de tidlig om aftenen. Hjulene skreg, og træhamlerne skralrede og knærkede i naglerne. Det var jo dødninger, der pløjede. Det blev ikke fornummet, inden Niels Povlsen var død, så det var naturligvis ham, der gik...
To brødre var ude på den ager, hvorpå Pesthøjen ligger, at pløje om kap, men da de kom i ordstrid sammen, slog de hinanden ihjel med deres plovstave, og siden den tid skal der have gået spøgeri på samme sted. Det er nord for Stoense by og en 700 alen øst for landevejen. sødinge skole.
Item på Galsted mark ligger en høj agervang, som kaldes Dohøj. Derpå siges af de gamle, at de haver begund at ville bygge en kirke, men hvis om dagen er tilført, det er om natten bleven borte og fundet på det sted, som vor kirke nu står, en ager lang fra Agerskov. jonas petræus, acerskov. Præsteindb. til Ole Worm.
da.etk.DS_03_0_00829
Lars Jensen gik en aften fra Bonderap til Nørager, og da han kom til Steusbjærg, da horte han i Nørager-høj en lyd som af et menneske, men han tænkte, at det var noget, der ikke kom ham ved. Han har set Ellebjærg stå på tre ildstøtter og har undertiden hort musik der. Nik. Christensen.
De havde først ager om ager hor, men senere fik de lagt to og to agre sammen. Så havde de den ret, at når de satte tøjrhælen midt i ageren, måtte de gjøre tøjrerne sa lange, de vilde, om også de nåede ind på naboéns. Min fader var nu tøjrbæls hos Anders Nielsen i Jerup. Der havde de tøjrerne så lange, at han ikke kunde rinke dem. men lagde dem i ringe,...
Km mand skulde sidde ved en ager boghvede og passe pa den for vildsvinene. Sa gik han hen til den ene ende af den og satte sig. Noget efter kom en hel flok og lob ind i hveden, og han blev sa ræd, at de drev ham for ved dem helt hen til den anden ende af hveden, og alt imens sa sagde han : Jøsse Kristi kas, Jøsse Kristi kàs. Da det nu ikke lod ti! at...
Kvielæsset (kvædelæsset) kaldes det sidste læs foder, der bjærges hjem i hostens tid. Er det ikke alt for stort, skal der ages på det, og den, der ager, har den pligt at synge viser oppe på læsset. E. T. K.
Ovre på Mors i Vejersier sogn er en ager, de kalder Trædeageren, for der blev sådan en træde om den. Og da der ingen kunde gjore det skjel, hvem den horte til, så kom den til at hore til prøstegarden. Gravers Damsgárd, Lem.
Udi Legeveds Mark i Fjelkinge Sogn der ligger en Høj, som kaldes Mjøje Høj. Der siges endnu på denne Dag, når nogen om Aftenen silde ager der frem og vil kalde på Mjøje Højs Kaffuen, da kommer han strags og ager med hannem. »Kaffuen« uvist, da en Rettelse, selv ulæselig, har gjort det oprindelige utydeligt. (Præsteberetn. t. Ole Worm.) Fjelkinge,...
da.etk.DSnr_01_0_00382
Øst for Tilsted i Oster-Hassing ved diget er der en gård, hvor Svenskerne har haft deres lejr. Der findes her en ager med potter, forkullet træ og smedesinder. Nik. Chr.
da.etk.DS_04_0_00311
Findes en høj på Trøstrup mark, kaldes Stenkisten, på hvilken der ligger en kjæmpe, hvilken der havde en dater, som gik en gang ud på marken og fandt en bonde, pløjede på sin ager. "a tog hun den ganske plov med manden og bar hjem i sit forklæde. "Fader, se dette fandt jeg på marken, som gik og smølede i jorden." Da sagde faderen: "Lad dem gå, de skal...
