Den 16 april har bonderne i forrige tider og nogle enduu udbåret mad og øl på ageren i temmelig overflødighed, gjort så meden stav ret hul i jorden, deri nedsat først en busk enebærris, derpå nedslaget et hønseæg og nedkastet derpå noget af hver slags korn, som skulde såes, dette med eu kjæp tilhobe rørt, havde derved nogle ærdeles bønner, som de læste...
I jordfællesskabets dage skulde bymændene jo altid møde på samme dag til arbejderne, der skulde udføres på marken, for at den ene ikke skulde komme den anden for nær. Det gjaldt især i pløjetiden, da de ellers kunde pløje over skjellet, ligeledes i hostens tid. Men når kornet stod hostet på agrene, så var det jo nemt for en mand at bære en kjærv fra...
Den gang, de gjorde hovning, da var der en forvalter på Buderupholm, der var så slem imod bønderne ved at tage tienden på ageren. Nogle af dem blev da enige om at slå ham ihjel, og det blev også udført oppe ved chansseen imellem Hobro og Ålborg ude i heden. Han gik jo igjen og gik og skreg og skrald ved nattetid. Enten der nu var betaling bøjen ud for...
Min mand havde svindsot i syv år, og han døjedeså svært med, at han aldrig kunde stille maden i sig, og der gik så meget til på den måde af fødevarer, for han var altid lige sulten. Så var a en dag ude i heden at plukke lyng, og der var a inde i et lille hus at spise min meldmad. A klagede min nød for konen, og hun sagde: «Vil du komme i morgen tidlig,...
Tæt op til byen Sebber og Sebbersund ligger Sebbersutidsbjærg, som også kaldes st. Nikolaj bjærg, sandsynligvis efter kirken, der har stået der. Der er også oppe i en dal en kilde, som kaldes st. Nikolaj kilde. Ruinerne af kirken stod endnu i min drengetid, men blev brugte til bygningen af broen. Oven på bjærget var markjord. En dag går en mand der og...
Der boede en mand i Ørritslev, der hed David. Han var på en måde ordentlig nok, men var noget rap i det og vilde godt drive nogle spilopper. i den tid gik der skomagere omkring på landet og solgte af deres sager, og så kom der også en fra Odense ind til ham og bad om at blive der om natten. Det fik han lov til, og da det var beskidt på vejene, så vilde...
Vi gjorde hove til Modulet. Så var det i hostens tid, vi skulde kjøre korn hjem. Ingen måtte begynde at læsse, inden manden selv rakte sin stok i vejret med sin hat på. Stokken var en kikkert, og han stud på et dige for enden af agrene. Så skyndte de dem allesammen at læsse, for den, der kunde forst komme op til vejen ind til gården med læs, han var for...
Ethvert sommerarbejde som plejning, såning og høst begyndte alle til én tid, men det endtes aldrig på én gang, der til var kræfterne for ulige. En fordel var det at være foran, og fornemmelig gjaldt dette i høsten, ti alle agrene blev da mejede på langs, og den, som hag det første skår, beholdt almindelig rundstråene, og stundum lidt til, og opvaktes...
Begtrup sogn. De bruger meget der, som på nogle flere steder pa Mols, at lade et bud gå med hver mands køer for sig for at trække dem ved tøjre marken om i agerrene og siger, hvor der er noget græs. Denne synderlige kvægvogtning giver stor besværligbed om sommeren for hele byen. Ti når hyrdevogtningen går omkring i byen, kan det ofte ske, at vogtningen...
Når byvangen var tilsået, samledes bymændene til en bestemt dag og tid der for at afmale og afdele, hvad der ved plejningen og saningen var af skjeld bragt i uorden. Imellem agerskifterne sattes ompløjede sten, som skjellede, .igjen i deres orden ved nedgravning, og agrene indbyrdes afdeltes til lige bredde ved opmaling med et reb. Mændene havde ved...
Søren Smed og Jørgen Torlund de havde en gang et spil med Per Martin og Mikkel Klinker. Søren bildte dem ind, at der var en stor skat begravet i Torhind huj i Ølgod, den var på 769 daler og nogle mark og skilling, og han foreslog dem at kaste den ud. Der skulde kastes et kors gjennem højen ved nattetid og stiltiende, og skulde der komme noget djævelskab...
Min faders bedstefader, Jens Gammelgård i Hover, var anklaget for, at han pløjede ind i baronens skov. Han var fæstebonde til Vengegård. De havde jo den gang ager om ager, og når en mand var noget driftig, fristedes han let til ved enden af ageren at hugge et træ, der stod ham i vejen. På den vis kunde han lidt efter lidt forlænge sin ager ret betydelig....
Et sted i Vonsild havde de et lille udskud til gang, og der stod svinetruget. Så gik svinet derind og drak sådan af og til, når det havde lyst, og gik ellers ude og lå ved fårene om natten. Folk havde forresten deres svin alle mulige steder, hvor der kunde blive en bøvl til dem. Om sommeren hk de kun græs på agrene om ved husene, og ellers gik de og...
I Solb jærg var jorderne ikke udskiftede for i E. Kristensens minde. Byen var indhegnet, og ingen matte kjøre ind med korn. før alle kornhæssene holdt uden for leddene, og der blev lukket op af oldermanden. Agrene var omtrent en 78 favne brede og høje i midten, da den gode jord der blev sammenpløjet, for at den ikke skulde komme for nær ved de andre...
Peder Sillesthoved var min Morbroder. Da a en Gang var nede ved ham, kom der en Karl på 18 År ridende og gav ham en Femdalerseddel, for det han havde kureret ham, og så sagde han: »Vi kunde jo have sendt den, men min Moder tykte, du skulde se mig.« Nu var han helt rask, men da han kom første Gang, var han så fuld af Kjærtier over hele Ansigtet, og hans...
For Udskiftningen var det ingen Sjældenhed, at Folk stjal Korn fra hinanden, når de kjørte ind ved Nattetide, og de var jo så godt som nødt til at kjøre om Natten, for om Dagen gjorde de Hove. Men hvem, der forgreb dem på den Måde, måtte kjøre efter sin Død. Tit og mange Gange hørte de Efterlevende da, når de var ved Kornet om Natten, hvordan disse...
Kristen Hjort i Starholm (Gale Kristen Hjort) ejede Råbjærg Kirke, og så bød han Beboerne den til for en Bjærgelod, da der lige var strandet et Skib her norden. Men de kunde ikke blive enige om at kjøbe den af ham. Deres Bjærgelodder var lige store, men de mente ikke at burde give lige meget for Kirken, det skulde gå efter deres Hartkorn, tykte de. De...
Fru Ingeborg Skeel, der opførte Voergård i Dronninglund Herred, var bekjendt for sin Gjerrighed. Da hun havde fået Gården opført, sendte hun en Tjener efter Bygmesteren, og Tjeneren skubbede ham i Borggraven, da han gik over Vindebroen, og hun bemægtigede sig så Bygmesterens Løn, som hun nys havde udbetalt ham, og som han bar hos sig. Når hun kjørte til...
Der blev sådan ol Had imellem Mændene i to Gårde, der lå lal sammen, så de Vidste aldrig det onde, de vilde gjøre hinanden. Den ene var sådan sindet, at han godt vilde gjøre den anden Fortnrd ved Nattetid, eller når han ikke så det, men den anden vilde aldrig sådan være imod hans Modpart. En Aften slog han sådan hans Huder ind med små Kampesten. Nå, han...
En Mand her fra Ulkebøl var en Dag ude i Sønderborg, og det blev lidt sent for ham, inden han kom på Hjemvejen. Da han nu kommer uden for Byen, ser han, at en af de Høje, der ligger til venstre for Landevejen, den havde hævet sig og stod på nogle Støtter rundt om i Kanterne, men inde i den var der fuldt belyst. Det havde han aldrig set før, og så red han...
