En dreng oppe i Rosborg gik ved fårene, og da fandt han en bog, som han kom til at læse i. Det var en Cyprianus, men han kom til at læse det gale stykke, og da kom Fanden og spurgte, hvad han skulde bestille. Ja, han kunde samle stenene af agrene. De fløj til alle sider, og det var snart bestilt. Så kom han atter og spurgte om, hvad han nu skulda...
Der har været megen snak om at kjøre og ride baglænds. De gamle troede, at der kunde komme én op at ride eller kjøre med, og han vilde den anden vej, så når han kom op, var det for den ridende (eller kjørende), som om han red (kjørte) baglænds. A var en gang kjørende til bryllup med en mand fra Hviding, og vore koner var med. De tre af os mærkede...
På Gråsand mark her i Haderup sogn skal til sine tider være set et gjenfærd, som går og pløjer ved nattetid. Det er en mand, som, mens han levede, havde pløjet skjellet for nær og derved forurettet sin nabo, og til straf derfor må han så efter døden gå og pløje tilbage, hvad han i livet havde tilvendt sig på nævnte måde. Sker det, at en eller anden...
I den sydostlige gård i Egitslevmagle har der før været slemt med spøgeri, og det skal være en mand, som ejede gården ved den tid, da jorderne blev udskiftede, som ikke kan finde ro i graven, fordi han, mens de endnu havde agrene til fælles, aldrig kunde få sine agre store nok og derfor om natten pløjede furer fra naboernes agre ind til sine. Så måtte...
Afkog af Djævelens rod er godt for blodgang. Sådan kaldes krybende ranker, der løber langs hen ad agrene og bærer gule blomster. De kommer først frem efter regn, og blomsterne kan springe ud på et par nætter. Det er de seneste blomster, vi bar om efteråret. Chr. Møller, Ringive.
Alle folk uddøde i pesten, og skovene voksede op, hvor der før var mark. T min tid er der ryddet flere hundrede tonder land, min farbroder ryddede også et stykke, og der kunde man tydelig so gamle agerrene. Peder Hovgård, Udby.
Stederne syd for Darum kirke i Nørre-grandelag kaldes Østergade, og sydvest for kirken er Vestergade. Vester på derfra og ud efter færgen til Sneum kaldes stederne Sviegade (for det var de mere fattige, som her boede) eller Refgade (da vejen derfra ud i nordvest kaldes Refvej). Osten for Refvej er et gammelt dige eller en vold, som kaldes Refdige. Det...
Anders Baks farfader og farmoder og en karl kom en aften kjørende fra Ålborg og så et blus på Sortehøj og en hel del småpuslinger, der løb fra ilden ned på agrene og tilbage igjen. Mandfolkene vilde have haft konen til at holde hestene, medens de undersøgte, hvad det var, men dertil var hun ikke til at bevæge. Kl. Gj.
I Atrup regjerede ellefolkene. Kræn Bjerregård boede i den vesterste gård, og de havde et bitte barn, der stod ved enden af ageren, mens de hostede. Da de kom til enden igjen, stod der to børn. Men så var manden så klog, at han siger: "Ja, det bliver der nok råd til." Der var en uskåren hest i byen, og den blev hentet, og så trækkede de den ind imellem...
Ude ved Bratbjcerg mellem Mollerup og Kvorning har Folk set en kone sidde og løske sine børn. En mand, der kjorte forbi, sagde et ord, som fornærmede dem, men a kan ikke huske, hvad det var, og så løftede det åsættet af vognen og satte det ovre på ageren på den anden side af grøften. Bæsterne gik hjem med undervognen, og de blev ved ad vejen, men manden...
En aften i hoveritiden var en mand ude at hoste på Vester-Heerup mark, og det blev meget sent for ham. Da han endelig holdt op, så han eu hel mængde småpuslinger komme ud af Tophøj, der lå i nærheden, og løbe omkring på agrene. "Da skal a snart flytte jer ind igjeu," sagde han højt, rejste sin hole op på enden, strøg den og begyndte at gjore mine til,...
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 129798. Jakob Snedker, Ry.
Både kokken og skytten og gartneren på l~ntj> havde hver sin ejendom at bo i. Kokken boede i det sted, der endnu hedder Kokhuset, og gartneren i Gartnerhuset, og skyttens sted hedder endnu Jægersborg. Banken der op til hedder (Jallibak. og i daglig tale hedder det så: op til manden i Galliinark. Folkene i Hamted skulde betale tiende til Urup, og så...
Hr. Knud Storm i Gjellerup var så gruttende stærk. Han kunde tage en tønde rug i en strikke i hans lillefinger. Min fader tjente ham som avlskarl. Så vilde han tage bæsterne hjem og give dem et foder, imens han spiste meldmad, og til samme tid spiste en daglejer, Knud Povlsen, også meldmad. Han skulde tærske sæderug. Præsten kaldte på ham og sagde: Gå...
Der er et stort fald agre ud efter Hvidding, der kaldes Skruv-agre og deri findes to agre med særlige navne. Den ene af dem kaldes Davrestumpen. En karl og en pige skulde ud at hoste den. Han klagede sig over, at den var så stor. Pigen sagde, at det var ikke mere, end at hun kunde hoste den, til hun skulde have hendes davre, og så fik ageren sit...
Kristen Degn var så klog til at føre hans sager for retten, at herredsfogden bød ham 300 daler for at flytte af jurisdiktionen. Han indrettede også hans sager derefter og flyttede. Så kom han og forlangte hans 300 daler, og herredsfogden måtte ud med dem. Han vilde have sit hus brændt af og gik så til legestue, men havde fået det godt nok stilt an der...
Her rendte de på gade andendagen ved bryllup. Ungkarisførerne (4 i tallet) skulde fjæle brudgommen, og mændene skulde finde ham. Ligeså brudepigerne og konerne med bruden. Når de var fundne, dandsedes der en gammelmandsvals (eller monnevet eller firtur) ude på agrene, og så var parret ude af de unges lag. Mads Pedersen, Gassum.
Før udskiftningen levede der en mand i Væggerløse sogn, som vel havde et navn, men blev mest kaldt Tyhyhy efter hans latter. Når kornet var mejet, bar han ved skinnet af en lygte dette fra de andre bymænds agre ind på sin egen. Når så nogen ytrede, at det var godt korn, sagde han: Sådant noget kommer af god elske. Siden blev ageren kaldt Tyhyhys...
Pintse-løverdags-eftermiddag skulde de unge her ud at lege på agrene. Pintse-eftermiddag har hjorderne pintse-vækild. De tændte ild på marken. Alle dem, der kom i nærheden, snærede de med et stykke reb, og de løb langt omkring, ja, helt ned til gårdene efter dem. Så kom pigerne med øl eller mjød i en flaske og skjænkede dem, og så måtte de af med en...
Når deres korn blev tjenligt, så skulde de sende bud til herren om at komme og tage tiende, og så kom tiendetageren efter det på ageren. Men det vilde Kræn Hyldgård i Årestrup (?) ikke vente efter, han tog hans korn, når han havde lyst. Så kom der bud fra fru Bjørn, at han skulde komme ned til Buderupholm, hun vilde tale med ham. "Hvordan er det, bitte...
