Der rider en mand uden hoved i Markdal i skjellet mellem Nørbeg og Rejstrup. Han rider der formoden*'ig fra markudskiftningens tid. knud andersen, nørbeg.
da.etk.DS_05_0_00197
En af pastor Sadolins formænd havde været i Randers og kjørte hjem. Da de kom her i byen, befalede han kusken at kjøre ned i præstegården, men stod selv af og gik ind gjennem haven. Så kom en hel del unge styrtende ud imod ham af en baglåge, og da han kom ind i bryggerset, stod der en pige bunden ved en øltonde, som hun havde været ved at tappe af til de...
Der er en stor jordvold ude i Nørbegs hede sydvest for byen og lige efter Hvidding, og på den jordvold, som nu kaldes Dosset, skal have boet en konge, der hed kong Have. Han skulde have haft hans tryggeste havn under Kragebjærg i Lejsten, hvor der nu er helt tort land. Der er al sandsynlighed for, at her har været sejlads, for en gammel mand, der gik og...
Det hele her skal have været begroet med skov, og stolperne til hovgårdens store lade skal være skovet på Lide bakke nordvest for byen, hvor der nu ikke er mindste spor af, at der har været skov. Der skal også ligge en bjælke her i kirken, som skal være skovet i Hviding krat, og der er endda også et vist sted betegnet, hvor den er groet. Det er på en...
Der er en holm, der kaldes Hvidæingholm. Det er en stor holm, der var helt omgiven af kjærmorads og tuer og udørk, og det er slet ikke hegnet. Alle de kreaturer, der blev gjent der ud om efteråret, de gik aldrig derfra, når de havde fået ligget der den første nat, så søgte de altid derud og lå der hver nat siden. Det var som et helt fristed der ude, og...
Norbeg skal en gang have været en enlig gård. Der er nogle gårde, de kalder Hovgården, og den skal da have været stamsædet. Hovgården her i Norbeg har ligget norden og osten i byen. Kristen Hovgårds og Kristen Baks gård er resterne af den, men nu er pladsen helt sløjfct, for begge gårdene er flyttede ud. Der var mange sagn fra den gård. Der fortaltes om...
Der skal have været en hellig kilde ved Vorning bro, og der er en jomfru bleven myrdet. Der var også en hellig kilde henne i Venning bakker. Den var så berømt, at folk langvejs fra har søgt efter den De kom st. Hans aften med deres børn, og vi kunde høre, de græd der nede, når de toede dem. Det er et godt stykke sønden og osten for byen. Der var lige...
Når én spændte fra og så smed puden sådan, at den kom til at vende avet (o: med svedsiden op ad), så skulde han spytte igjennem den, for han vendte den om, for hvis det ikke blev gjort, og én så krøb igjennem den pude, den blev til en varulv. Det kunde jo godt tænkes, at en dreng kunde få i sinde at gjore det. I forrige tider brugte de jo al tid pudetoj....
En aften a var i marken at flytte øgene, da horte a noget hvisle i luften. Så troede a, det var Woens jægere, og løb hjem, som om der var ild i mig. Knud Jorgensen, Norbeg.
Der er en høj på Skovagre lige ved Hriding krat, de kalder den Jaivwhøj, og der hørte Niels Andersen, mens han var barn, at de slog kister i låse, og børnene i gården lige oven for bakkerne var sikre på, at der var bjærgfolk der. Niels Andersen bandte på, at han havde set dem. Knud Jørgensen, Nørbeg.
Når fattige folk gik ud at høste og tog deres små børn med dem, gravede de en grav ude i marken for enden af ageren, og den satte de børnene ned i. Gangsted.
Der står et Lys på et Skjel imellem to Mænd her i Astrup. Stedet kaldes Hundehøw, skjøndt der nu ingen Høj er. Det er på Agrene imellem Blokkerne. Mig og en Pige vi så' Lyset en Aften, og så gik vi ind og kaldte på de andre, men da vi kom ud igjen, var det væk. En Karl, der hed Basmus Jensen og var fra Søndergård i Astrup, gik en Aften vild ved at se...
Næsten al vor lynghede er fureskåren (fuurskon) jord. En kan se de gamle agerrene i Hedeby, Bregnehoved og Ulken heder. chr. h. møller, hedeby.
Vi gjorde hove til Batldousdal. Om morgenen kunde vi have seks heste for en plov, og dot var tit, vi ikke kom hjem med mere end to. De andre var falden pi ageren, og så skulde vi enten hente dem, eller de selv kunde komme daskende hjem, når de havde ligget der en tid. Ras Pedersen, Tåstrup.
Har mandfolkene deres trøjer på, når jorden om varen pløjes, bliver sådant vejr. de og ma have trøjerne pa, nar kornet "in sommeren Bkjæres pa ageren. .1. B.
For en 14, 15 År siden skar en Kone i en Gård i Mandrup Halsen over på sig. Karlen i en Gård tæt ved havde Aftenen før set en Mand komme rendende op over Agrene og ind i Gården, men da han så gik der ind og vilde se efter, hvad der var galt, da var der intet. Aftenen efter kom Manden virkelig og vilde have dem til at kjøre efter Doktoren. Hun døde en tre...
En gammel mand her i byen, der hed Lars Mors, tjente som rlyttehjorde på Skjærum Munkegård. Han traf en dag en hare, der lå på agrene, og kom så nær til den, at han kunde slå den med køllen. Men idet han vilde slå til, fløj køllen op i panden på ham og slog, så han faldt baglænds over. Maren Søreusdatter, Egå.
En aften vilde a gå hjem til Torup, hvor a tjente, og så skulde a om ad Vrejlev kloster. Med ét hører a sådan brølen og handel, og lidt efter blev det til sådan græden og jamren. Da a nu kom forbi klosterets heste, der stod ved vejen, så a under bringen af den ene en mand med hvide hoser på. A sagde godaften. Det svarte ikke. A gik derhen og sagde igjen...
En gammel kone i Benstrup, Sofie, fortalte, at hun oppe ved Wonnishøje, som ligger nordvest for byen ved landevejen, måtte en aften kjøre for en plovmand der, og hun var nødsaget til at kjøre med. Men da hun var kommen ageren rundt den tredje gang, kunde hun slippe tommen og var fri. METTE marie nielsdatter, bendstrup.
