En aften vilde a gå hjem til Torup, hvor a tjente, og så skulde a om ad Vrejlev kloster. Med ét hører a sådan brølen og handel, og lidt efter blev det til sådan græden og jamren. Da a nu kom forbi klosterets heste, der stod ved vejen, så a under bringen af den ene en mand med hvide hoser på. A sagde godaften. Det svarte ikke. A gik derhen og sagde igjen...
En gammel kone i Benstrup, Sofie, fortalte, at hun oppe ved Wonnishøje, som ligger nordvest for byen ved landevejen, måtte en aften kjøre for en plovmand der, og hun var nødsaget til at kjøre med. Men da hun var kommen ageren rundt den tredje gang, kunde hun slippe tommen og var fri. METTE marie nielsdatter, bendstrup.
Imellem Jedsted og Hillerup foer en landmåler om natten. Det var ligesom en ild, der foer ned over agrene. Han havde JO gjort uret. marie vind, hornum.
Nordvest for Kjærgàrd har ligget en by, der kaldtes Tudal. Der er endnu en dal, der går i oster og vester og kaldes Tudal flaske. Agrene til byen har ligget i sønder og nord, og man kan skjelne de enkelte agre fra hinanden og godt tælle dem. thomas jensen, henne.
På Erslev og Galten mark har der været en skov, en mil i omkreds. Agrene kaldes Skovslande, og der kan kanske findes rødder endnU. JOHANNES pedersen, skader.
Inde i Klavsholm skov kunde de se agerrene, så det må forhen have værer beboet mere end nu om stunder. povl madsen, gadbjærg.
Rakkeby skal have ligget en halv fjerdingvej vesten for, hvor den nu ligger. Der er gamle agre og lyngstukken jord, og agrene vendte i sønder og nør. Det er tydeligt, at hele heden har været i brug. De har og fundet brolægninger flere steder. Måske byen flyttedes, fordi der er lavere og bedre jord, hvor den nu ligger. mocens Kristensen, culdacer.
Lige nord for den dal, der går i øst og vest lidt nord for Voldum by har stået et kapel. Agrene der, kaldes endnu Kapelsagre. Ved Tjæreby vest for byen har der også stået et kapel, og de pløjer endnu mursten op der. Pæ Gferlev mark, en fjerdingvej nord for byen, er nogle agre, som kaldes Kapel-agre, der har også stået et kapel. lærer korsgård, halling.
Der har været dvarre i Kalkø'j nord og vest for byen. Der har også været i Røjenhøj vest for byen. Det er den største høj, der er her til byen. En hjordepige, der lagde sig til at sove på agrene, hun lå et stykke neden for, da hun vågnede. Svingelbjærg.
I Xørre-Lide kan endnu ses agerrene, og det er bevis på. at jorden her forben har været opdyrket. Nu bliver det atter lagt under plov. Kødding.
De havde først ager om ager hor, men senere fik de lagt to og to agre sammen. Så havde de den ret, at når de satte tøjrhælen midt i ageren, måtte de gjøre tøjrerne sa lange, de vilde, om også de nåede ind på naboéns. Min fader var nu tøjrbæls hos Anders Nielsen i Jerup. Der havde de tøjrerne så lange, at han ikke kunde rinke dem. men lagde dem i ringe,...
Når de om Efteråret færdedes på Vejen herfra og til Salby, kunde de høre, at der gik én inde på Agrene og brakkede til Rug ved venstre Side af Vejen, og de kunde tydelig høre, det raslede med Lænkerne. Lars Larsen, Mesinge. Mesinge S., Bjærge H.
Ude, hvor de nu graver gabet, har ligget en fire, fem gårde, de kaldte Lønne Bjærggårde. Man kan se, agrene har ligget i oster og vester, og kjende ryggene og furerne lige ind for gabet. De gamle snakkede meget om, at det var den bedste by, der var til Lønne. kristen vad, n.-n"bel.
Der er en sti fra præstegårdsladens port og til Havgårds lade. Den er kun en tre tommer bred, og ingen færdes ad den, men den er lige godt kjendt over alle agrene og gjennem kornet. niels mortensen, aby.
I Myrehøj har agrene gået langt ud i heden. Den by og Ælrtbølle blev fordærvede i hoveriets tid, for de gjorde lige så meget hoveri som Strandbygårde og havde endda at kalde ikke uden det halve hartkorn. Konerne skulde følge med til hove, for de havde ingen tjenestefolk i de smågårde og skulde have fire arbejdsstærke kreaturer lige så vel som på de store...
da.etk.DS_03_0_01592
Vor hede her i hrestiup har også forhen Yæret pløjet, og agrene ligger lige så rette endnu derude i lyngen. En kunde så tydelig se det ved en stor sten, for der havde de kjørt uden omkring, når de pløjede, og så var der blevet en hel ryg af jord uden Om Stenen. jens Kristensen, ersted.
Om Hellested kirke fortælles ellers det samme som om Varpelev kirke (og mange andre), nemlig, at den først skulde bygges på den plads ved Torstrup, hvor agrene endnu deraf kaldes Kirkerøgel, men bygningen kunde ej have fremgang, hvorfor den blev sat der, som den endnu står. peder syv. 1667. Indber. t. P. Resen.
Når kvæg haver ædt ageren. Giv dem en fed kålret med ister.
Når kosten begyndte, var det først, konerne blev glade, for så skulde koerne have lov at gå i stubberne, og så skulde man ret til at samle smør. Der var nemlig meget mere græs i stubberne end på agrene. Per Rytter, Tøstrup-
Det var ikke alene bruden, der havde horiskage med sig, men også de andre koner og kvindfolk. Børnene stod ved siden af vejen og greb efter det, når det blev smidt ind pa agrene. De smed det jo så godt de kunde, på de steder, hvor der var noget græs eller lyng, for at det ikke skulde blive alt for sandet. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
