Ude, hvor de nu graver gabet, har ligget en fire, fem gårde, de kaldte Lønne Bjærggårde. Man kan se, agrene har ligget i oster og vester, og kjende ryggene og furerne lige ind for gabet. De gamle snakkede meget om, at det var den bedste by, der var til Lønne. kristen vad, n.-n"bel.
Der er en sti fra præstegårdsladens port og til Havgårds lade. Den er kun en tre tommer bred, og ingen færdes ad den, men den er lige godt kjendt over alle agrene og gjennem kornet. niels mortensen, aby.
I Myrehøj har agrene gået langt ud i heden. Den by og Ælrtbølle blev fordærvede i hoveriets tid, for de gjorde lige så meget hoveri som Strandbygårde og havde endda at kalde ikke uden det halve hartkorn. Konerne skulde følge med til hove, for de havde ingen tjenestefolk i de smågårde og skulde have fire arbejdsstærke kreaturer lige så vel som på de store...
da.etk.DS_03_0_01592
Vor hede her i hrestiup har også forhen Yæret pløjet, og agrene ligger lige så rette endnu derude i lyngen. En kunde så tydelig se det ved en stor sten, for der havde de kjørt uden omkring, når de pløjede, og så var der blevet en hel ryg af jord uden Om Stenen. jens Kristensen, ersted.
Om Hellested kirke fortælles ellers det samme som om Varpelev kirke (og mange andre), nemlig, at den først skulde bygges på den plads ved Torstrup, hvor agrene endnu deraf kaldes Kirkerøgel, men bygningen kunde ej have fremgang, hvorfor den blev sat der, som den endnu står. peder syv. 1667. Indber. t. P. Resen.
Når kvæg haver ædt ageren. Giv dem en fed kålret med ister.
Når kosten begyndte, var det først, konerne blev glade, for så skulde koerne have lov at gå i stubberne, og så skulde man ret til at samle smør. Der var nemlig meget mere græs i stubberne end på agrene. Per Rytter, Tøstrup-
Det var ikke alene bruden, der havde horiskage med sig, men også de andre koner og kvindfolk. Børnene stod ved siden af vejen og greb efter det, når det blev smidt ind pa agrene. De smed det jo så godt de kunde, på de steder, hvor der var noget græs eller lyng, for at det ikke skulde blive alt for sandet. Frederik og Niels Horsbøl, Yderik.
En Karl spurgte om Forlov til at ride op til en Høj, der var rejst på gloende Pæle. Der dandsede nogle Piger så pæne der inde, men de var hule i Ryggen. De bød ham noget at drikke af en Guldstob. Han red først langs ad Agrene, der kunde han ikke komme fra dem; så red han tvært over og kom endelig over en Bro. Derefter nåede han Kirken, red ind på...
Gamle Hans Nielsen fra Hov gik tillige med hans Kone om Aftenen, siden de havde hørt op med Arbejdet, ude i Bødkermarken og var ved at vende Byg. Da så han ved den anden Ende af Ageren en bitte ussel én med en rød Lue på, og den var også ved at vende Byg. Konen kunde derimod ikke se ham. Så gav han hende et Skup og sagde: »Kom nu, Kjæsten, og lad os gå...
Folk mødte én, der kom kjørende fra Vestborg med 6 Pommerkokke. Når de gik så af Vejen og ind på Agrene, hvor Leen havde gået, kunde de slippe. Den kjørende råbte: »Følg Båren og ikke Skåren,« for han vilde have dem over på Vejen. Hans Mand, Pilemark.
En dreng i Emmersbo havde læst i Cyprianus. Han kunde, når han spredte mog, sætte greben ved enden af ageren og sålægge sig og sove. Det var da spredt, når han vågnede. Voldby.
Orium, en urt, presenter et ansigt på sig, vokser på agrene, stiller vrede, når den kastes imellem dem. H. Povelsøn Næstved.
Før nogen tager af sit såkorn, og det på ageren udbærer, skal han over kornbunken eller det kar, det står i, med et fyrtøj slå nogle gnister ild over kornet eller og kaste hede gløder over det, så kommer det år ingen forbrændte aks i kornet. j. b.
Klemmen var en gang rejst til bryllup i Torsager, og imens var der nogle henne at stjæle i skoven. Der var éu, de kaldte Bandesmeden, for det han var så slem til at bande, og ham havde folk ingen god tro til. »Hvad om han nu kommer og stjæler i skoven, mens du er her til bryllup«, siger de. »Ja, så skal han komme til at stå og høde med øksen, til a...
En bonde i Harris fortaltes der om, at han kunde om søndagen stå og synge i sin kirkestol, medens hans naboer, som imidlertid var ude på marken for at se efter et og andet, kunde skinbarlig se, bvor han tæt ved dem gik og betragtede sin rug på ageren eller beså sin kvægbesætning i stalden. a. L.
Jørgen Skovs tofteport i Dømmestrup vilde aldrig stå lukket om natten, der var noget, som kom kjørende, og så fløj den op. Det kom al tid nede fra et vist sted i toften, hvor folk mener, der har ligget en borg i gamle dage, for de har pløjet nogle store mursten op. En gang fik de i sinde at ville lukke porten til gavns, de satte en tyk stang for, men...
Min fader og moder var i Svejbæk en dag, for der var min moder fra. Det blev noget sent, inden de kom hjem ad. Hendes moder fulgtes med dem ud ad Dover kirke til, og da de skiltes, sagde hun: Ja, nu var der ikke noget i vejen, nu kunde de sagtens gå. Den gang de kom ned i Nygårds skov ved Højhule, hvor der var sådan en ager mellem skovene, gik de med en...
Før den sorte pest har hele Morsland været beboet, men så døde folk ud, sådan at der blev én stor hede. At den har været beboet, kan sees af, at agrene og renene kan kjendes, hvor der er noget jan-n jord. 1 den hede stoder fire sogneskjel sammen ved Kløvenhøj. Peder Skriver.
En mand i Klostetlund fortæller, at i den hede, som ligger nord for Engesvang-vejen og som nu til dels er opdyrket, fandtes mange gamle agerrene, så at den før har været opdyrket. På hans mark fandtes spor af en bolig fra ældre tid. En anden mand i Klosterlund har ved at pløje i dalen ved Hjøllund dam fundet en stenbro. Ved udtoningen af Bølling sø fandt...
