I nordsiden af Tisted plantage har ligget en gård ved navn Bisgård, der nu er forsvunden. Man har længe efter kunnet finde en brønd inde imellem træerne ved en af de mørke gange i plantagen. Der i nærheden var det efter sigende ikke rådeligt at færdes ved aftenstid, ti da færdedes en hvidklædt jomfru der. Hun havde tjent på Bisgård og havde ombragt sit...
I Møgelvanggårds stald, Skjoldborg, skulde der i ældre tid hver nat gå en løs stud i stalden. Ingen kunde finde dens bås, ti de var alle fulde af kvæg; den løsgående var tilovers og var borte om morgenen. n. p. jensen, hassing.
På Gisselbækgård i Hassing skal efter sigende en kræmmer være bleven myrdet i et torvehus, der var blevet ham anvist til natteleje. Siden den tid skal det være slemt til at rumstere på nævnte sted, ja, endog den dag i dag mener man at høre tummel i pigekammeret, der netop er på den plads, hvor tørvehuset har stået. lærer n. p. jensen, hassing.
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
Ane Søes søn eller eftermand til Vesløsgård, Svinth, var en stor regnemester. Man sagde, at han havde udregnet sin dødsdag, og havde af den gejstlige øvrighed fået tilladelse til at måtte jordes i sin store have, hvor han havde udpeget en plet dertil. Det blev imidlertid ikke til, ti han ligger på Vesløs kirkegård. Skjøndt han var en regnemester, gjorde...
I Hassing, ikke langt fra St.- Tcgers kilde, findes en dal, kaldet Troldgab, og en høj, Troldhøj. Nogle mener, at det skal være Trollesgab og Trollesbøj, idet en anfører, Trolle, i en af svenskerkrigene med sin trop blev nedsablet der. Han skulde så være begraven i højen, og denne da have fået sit navn. Til bekræftelse herpå kunde for resten tjene, at i...
Ty bar vel ikke lidt mest ved fjendens indfald, dog skal der være nogle minder om dem. Således på herregården Lyngholm, Hvidbjærg v.- A, hvor der på bjælkerne i laden endnu sees sabelhug, fremkomne ved, at Svenskerne afhug havren til deres heste der. N. P. .lensen, Hassing.
Hjtlpensbjixrg, beliggende i Kobberø, Sydty, har oven på to knolde eller småhøje. Bakken skal dække et skib med gyldne skatte. Masterne dækkes af knoldene, n. p. jensen, hassinc.
I en høj ved herregården Øland, Ty, der er omsluttet af haven, er en skat. Den nuværende ejer freder smukt om den, men en af de forrige ejere, der lod grave efter skatten, begik kort efter selvmord. n. p. jensen, hassing.
Sandflugten har været hård ved Lodbjærg by og ikke levnet andet end kirken og en gård, Svegård. Kirken har endog måttet flyttes, og man påviser ude i klitterne stedet, hvor den har ligget, og kan finde spor af kirkegården. Da pladsen til en ny kirke med kirkegård skulde udpeges, var man i tvivl om, hvor det heldigste sted var, og besluttede da en aften...
Et af de ældste sogne i Ty er Hassing, som har givet herredet navn. Som en følge deraf er Hassing kirke også gammel, og sagnet fortæller, at en mester med sin svend arbejdede på murene således, at mesteren satte sydsiden, og svenden nordsiden. Da arbejdet var endt, så mesteren på sit arbejde og sagde: "Den side skal stå i tusende år", men svenden sagde:...
Jannerup kirke blev betragtet for et helligt sted, hvor de syge kunde hente lægedom, og hvor de søfarende burde knæle, inden de vovede sig fra kysten. Derfor blev der givet kirken store gaver. Der fortælles, at en mand en gang kjørte derhen med sin stakkels søn, som havde mistet sit syn. Da de var i nærheden, sagde sønnen: "Fader, hvad er det, vi ser der...
I forhold til sognet er Hassing kirkegård stor, men den nordligste side af den har også hidtil stået ubenyttet og bærer navn af Han herredernes kirkegård, idet man siger, at ligene i ældgamle tider førtes op fra det til Ty grændsende Han herred og jordedes her. Man havde nemlig selv endnu ikke hverken kirke eller kirkegård der. Der findes og spor af...
På en Mark ved Sarup er der en ganske lille Tørvemose, og her skal efter Sagnet ved Aftenstid løbe et hovedløst Føl omkring. Opt. af Peter J. Petersen, Sarup v. Tandslet, Als, 1904. Lysabild S., Sønderborg A.
da.etk.DSnr_05_0_00130
To mænd mødtes i Give marked ved aftenstid. Den ene siger: God aften! Den anden svarer: A har kjøbt en so, a har været ovre at se til din søster. Ja, a véd det nok, hun har fået grise. Forst favnede folk, og siden grinnede de, som tækket skulde have været af huset. Povl Madsen, Gadbjærg.
En gang var nogle folk komne ud på en isflage i Ringkjøbing fjord, og den drev til havs med dem. De kom ud gjennem gabet ved aftenstid, og folk hørte dem synge salmen: Hvo véd, hvor nær mig er min ende. Det var vist nagle ålestikkere fra Stavning. Hans Nielsen, Adum.
Brudesoen ligger sønden for gamle Ry Kro og ved Vejen til Vissing. I fordum Tid skulde et Brudefølge derover ved Vintertid. Brudgommen var fra Gården Bakbjærg og skulde til Vissing Kirke. De vilde så kjøre over Isen; men den brast, og en hel Del af Vognene sank ned, og Folkene druknede. Siden den Tid har Folk kunnet se Gjenfærd ved Søen ved Aftenstid. S....
I Ikast er der et sted ved Gjellerup sogneskjel, som hedder Albuekrog, og i Bording tæt ved Kragelund sogneskjel er der et sted af samme navn. Begge steder har det i gamle dage spøgt en del, så folk ikke var for at færdes der ved aftenstid. Ved broen, som fører over åen mellem Tulstrup og Ikast, har der heller ikke været rart at komme ved midnatstid, der...
da.etk.DS_05_0_02038
I Ammeshoj \ Vedersø måtte der aldrig blive gravet, for så vilde gården Abjcerg brænde. For en snes år siden ejedes den af en mand, der hed Niels Mølgård. Han lod sine karle jævne lidt ud af hojen, men samme dag henved aftenstid såes der en sort fugl flyve fra hojen og ned over Abjærg, og morgenen efter brændte gården. Maren Bonde.
En mand enten fra Gudbjcerg eller Lakkcndrup kom ved aftenstid gående hen ad en vej. Nu horer han noget komme lobende ham i møde, det trampede i vejen som en firskoet hest. Nærmere ved så han, at det var en uhyre stor hund af det grimmeste udseende og en meget lang lådden hale. Den foer lige ind på ham, drejede så lidt til siden og forsvandt, P. jensen.
