Næste års høstfolk var altid fæstede før jul, og de spiste da altid jule- nytårs- og helligtrekongersnadver (natowei i den gård. hvor de skulde hjælpe at høste, og hver af disse tre aftener, når de gik hjem, fik de skiver at tage med sig hjem. Disse bestod af en skive af hver slags lu-od. som var bagt til julen, og hver skive var på omtrent to tommers...
En gang, da en kone fra Onsbjærg gik på vejen til Tanderup, kom hun forbi den store bakke på Onsbjærg mark, som kaldes Dyret, og der på vejen hoppede en stor, tyk skruptusse. Idet konen gik forbi denne, siger hun, uden at tænke videre der over: "Må jeg ikke komme med, når du skal barsle?* Nogle aftener efter, da folkene i den gård i Onsbjærg, hvor konen...
Der er mange aftener træffet i Lcrkenfeldt, at der kom én kjørende ud på aftenen op for den store dør, og bindhunden tog til at gjø. Men man fik aldrig noget at se. mikkel jensen, grynderup.
da.etk.DS_05_0_00262
Den kone, som vil ikke miste sin kat, hun smører fodderne tre aftener med smør. j. B.
En Aften kjørte min Fader med Pastor Momme i Stovby hjem fra Horsens. Da de kom nær til Præstegården og kjørte ind ad en Forte, da kom der en Vogn kjørende ud imod ham. Min Fader sagde Godaften, og så spurgte Præsten, hvad han sagde Godaften til. »Så De ikke den Vogn, der kom kjørende?« sagde min Fader. »Ja, han har fået de gode Aftener, han får i...
da.etk.DSnr_05_0_01103
Har barnet shjæver, skal man stiltiende gå med det over tre bøjders marker tre torsdag aftener i træk, tre gange frem og tre tilbage hver aften, og man måtte ikke snakke, fra man var gået fra kjemmet, og til man kom tilbage. Sådan gik en kone, Maren Møller i Grønjeld. Skjellet imellem de tre bymarker kaldes Måårskjellet. Grønfeld.
da.etk.DS_04_0_02133
På vejen fra Svindinge til Glorup fortælles, at for mange år siden så folk undertiden de hellige aftener, især juleaften, et kjøretøj med kusk og tjener og otte sorte heste for kjøre fra byen og ned til Glorup, og de så, at de bare vendte på ridebanen og så atter kjørte effer Odense til. Det var den gale greve, sagde de. Henrik Jensen, Svindinge.
Der er en tid om året, månen om aftenen står op til én og samme tid. Det skal være fra den gang Israels born gik over det røde hav. Da lod Gud månen stå op ved mørkets frembrud nogle aftener i træk i den tid, Israels born brugte til at gå over havet. Jens Jensen, Refshalegåid.
I Hjølund høj i Kragelund har der været bjærgmænd. En miner her i sognet, som de kaldte GamleAdam, så eu aften tre bjærgmænd gå ind i højen, og han har mange aftener og nætter set lys på og ved foden af bakken. J. Jensen, Refph.
På en Kirkegård ude ved Havet grov de en Dag et Menneskehoved op. I det samme kom en Mand forbi, og han sparkede til Hovedet og sagde: »Da har det været et stærkt Hoved.« Nogle Aftener efter kom han gående over den samme Kirkegård, og da kom der noget og tumlede og dandsede med ham, så han nær var bleven tåbelig, inden han slap fra det. Jens Mosen,...
da.etk.DSnr_02_G_00123
Min moder har fortalt om en kone, der havde en søn, som ikke var hjemme. En dag ser hun ham stå ved sin dragkiste med en skuffe udtrukken. Hun taler da til ham om nogle kraver, der ligger i den, men idet samme er han forsvunden. Nogle aftener eiter kommer han virkelig hjem og vil hente kraverne. Han døde nogen tid efter, og moderen kunde kjende ham efter...
Børn føres gjennem et træ eller en grøntørv tre fredag aftener i rad efter solnedgang. j. m.
da.etk.DS_04_0_01802
Flere aftener så æ henne sonder fra ce Kfioj) et skib en 100 alen fra mig, der var strandet. Æ gik som vagt ved noget, der allerede var strandet, og derfor kunde æ komme til at se det flere aftener i træk. Men det, æ så, det kom æ ikke til at vagte ved. Min fader var nemlig forbjærger, og han havde altså ret til at besætte den ene vagt. Det fik vi jo vor...
En dag var manden i Kaidal til mølle. Da han nu kjorer hjem fra møllen, så kommer der en rost og siger, om han ikke vilde hilsen Atis, te Watis var død. Det vidste han jo ikke, hvad var. Da han kommer hjem, går han ud i kjøkkenet til konen, der var ved at lave aftensmad, og han fortæller hende det. Da tog det på inde i ovnen og'klagede sig: "A, er Watis...
da.etk.DS_01_0_00336
En gammel kone, Sofie Tveds, som boede i et hus, der halvvejs lå inde på kirkegården i Lyndelse (1861 brændte det, og byggepladsen med have blev lagt til kirkegården) var meget plaget af nogle små, grønne drenge, der kom ned til hende gjennem skorstenen. Hun klagede sin nød for præsten, og han gik derned 3 aftener med kjole og krave på, og siden havde...
En præst i Bjerget havde været ude at kjøre. Da han ved midnatstid kom hjem, så både han og kusken, at der stod en hvid skikkelse inde på kirkegården og vinkede med hånden. De troede begge, at det var et spøgelse, og præsten besluttede sig til at mane det ned. De kjørte hjem, og præsten kom i kjole og krave og fik bibelen i hånden, og nu gik de atter op...
Ved Albjærg bakke, der ligger ved vejen mellem Bjerget og Kjærup, var Fanden slem til at husere og viste sig i forskjellige skikkelser. En pige, der tjente i Kjærup præstegård, havde en aften været henne at besoge sin søster. Det var meget mørkt, og da hun på hjemvejen gik forbi Albjærg bakke, kom Fanden løbende ned mod hende. Pigen kunde se, at ban...
En kone i Bjerget, som varmeget bange for spøgelser, havde en aften været henne i en gård efter mælk. På vejen hjem gik hun langs en groftekant, og her var noget, der greb fat i hendes spand og holdt don tilbage. Konen troede, at det var et spogelse, der vilde tage spanden fra hende, og hun sagde da: Er du nærere til den end a. så behold den! Hun slap...
Skrommelbue: tung uhandelig person, som er kejtet og avet i sine bevægelser; båtti: hartad, næsten; buttel: mindre kar uden ører eller hank; skre: glat, han æ så skre som en mis (den lumske, underfundige); hjap-i-trow: den, der griber og snapper i alting: skøwel er et skjældsord til folk: a ka it hyt mæ få ku/d: nære mig for kulde. Adslev. Mikkel Sørensen.
Før sæ i og før sæ hv: trække i og af klæderne; a wel te å for mæ àw: gå til sengs; wuenskyw\: vognskur; dus: halm, brugt til tækning; bållekås: buldrekasse, vogn med fast fadiug på; brænndnore: brændenælder; stund: siden, st;und du ikke har noget at tage dig for, kom og hjælp mig; tuur: tåle, holde ud; a koe såmænd endt tuur e længe; kol: at være godt...
