259 datasets found
Danish Keywords: aften Place of Narration: Gadbjærg
Der er mange aftener træffet i Lcrkenfeldt, at der kom én kjørende ud på aftenen op for den store dør, og bindhunden tog til at gjø. Men man fik aldrig noget at se. mikkel jensen, grynderup.
da.etk.DS_05_0_00262
Den kone, som vil ikke miste sin kat, hun smører fodderne tre aftener med smør. j. B.
da.etk.JAT_01_0_01120
En Aften kjørte min Fader med Pastor Momme i Stovby hjem fra Horsens. Da de kom nær til Præstegården og kjørte ind ad en Forte, da kom der en Vogn kjørende ud imod ham. Min Fader sagde Godaften, og så spurgte Præsten, hvad han sagde Godaften til. »Så De ikke den Vogn, der kom kjørende?« sagde min Fader. »Ja, han har fået de gode Aftener, han får i...
da.etk.DSnr_05_0_01103
Har barnet shjæver, skal man stiltiende gå med det over tre bøjders marker tre torsdag aftener i træk, tre gange frem og tre tilbage hver aften, og man måtte ikke snakke, fra man var gået fra kjemmet, og til man kom tilbage. Sådan gik en kone, Maren Møller i Grønjeld. Skjellet imellem de tre bymarker kaldes Måårskjellet. Grønfeld.
da.etk.DS_04_0_02133
På vejen fra Svindinge til Glorup fortælles, at for mange år siden så folk undertiden de hellige aftener, især juleaften, et kjøretøj med kusk og tjener og otte sorte heste for kjøre fra byen og ned til Glorup, og de så, at de bare vendte på ridebanen og så atter kjørte effer Odense til. Det var den gale greve, sagde de. Henrik Jensen, Svindinge.
da.etk.DS_04_0_00616
Der er en tid om året, månen om aftenen står op til én og samme tid. Det skal være fra den gang Israels born gik over det røde hav. Da lod Gud månen stå op ved mørkets frembrud nogle aftener i træk i den tid, Israels born brugte til at gå over havet. Jens Jensen, Refshalegåid.
da.etk.DS_02_G_00210
I Hjølund høj i Kragelund har der været bjærgmænd. En miner her i sognet, som de kaldte GamleAdam, så eu aften tre bjærgmænd gå ind i højen, og han har mange aftener og nætter set lys på og ved foden af bakken. J. Jensen, Refph.
da.etk.DS_01_0_00192
Præsten i Bræsten havde Skibet til anneks. Så var der en gammel provst, der hed Lavrberg, han brugte om søndagen, når han kjørte til annekset, at tage mollekorn med til Bræsten mølle, og det vilde han så, de skulde male ham, mens han var i Skibet birke, at han kunde få det med hjem, når han kom tilbage. Det blev mollersvenden jo kjed af, at han hver...
De gamle fortalte, at en rig mand i Rostrup gjorde sin datters bryllup og så trakterede gjæsterne med kaffe til frokost. Det var et tegn på hans rigdom, for det var forste gang. man fik kaffe her i egnen.
da.etk.JAT_03_0_00138
Da landmålingen gik over landet (vist 1825), kom der en underofficer eller sådan én fra Jelling, og han kom på kost hos en mand i Rostrup (det var Peder Mathiasens moder, han var gift med). Denne her landmåler forlangte at få kaffe, men det kjendte de ikke der, og så måtte han selv kjobe bønneme og sige konen lidt om, hvordan hun skulde bære sig ad med...
da.etk.JAT_03_0_00137
Der var en amtsforvalter Lmuj [ Ringkjøbing, der senere kom til at eje Hvejselgård. Han spillede kort med herremacden på Refstrup og vandt fra ham det bedste jord, der borte til gården. Derpå byggede han sig så en gård, som han kaldte Lille-Refstrup. Den lå lidt til sydost for, som gården nu ligger. Da den Lang dode, blev han begravet oppe i Oadbjærg...
Refstrup gård er bygget 1741 af en enkefru Poulsen. Hun var så hård ved bonderne, og dc skulde hente kalk til bygningen i Monsted og Dagbjærg, det var jo strængt for dem. En mand fra TofUøj kom en dag for silde til hove, og så skulde han om aftenen ride træhesten. Da fruen så ben på dagen kom ud i marken at se til hovfolkene, slog de kreds om hende og...
da.etk.JAT_02_0_00072
En dag var min broder til skole, og så var degnen gået ud fra børnene, og en af drengene, som var trængende til at komme ud, var rejst bag efter. Så ser en dreng ved det nederste bord, at der er et øje for hullet i døren1), og så troede denher dreng, te det var den anden dreng, der havde øjet for. Så samler han munden så fuld af spyt, som han kunde,...
da.etk.JAH_06_0_00605
Jørgen Birkebæk sagde til mig en gang: „Ja, i år er rugen ikke godt til brød". — „Jo, vi har bagt af det, og det var rigtig godt". — „Flæsk og kjød er bedre". A spurgte ham en dag ad: „Var du ikke inde på æ gam- * mel-jord". — „Æ gammel jord, a véd ikke, hvor det ældste jord er, det er lige gammelt". Han kom ind til en gammel kone og vilde have hans pibe...
da.etk.JAH_06_0_00557
Jørgen Birkebæk stod en gang på Tinnet marked og kjøbte en almanak. „Hvad er det for en bog, du kjøber der?" kom der en til at sige. „Det er Cyprianus". — ^Nej", svarer manden, „det er det ikke". Men så rækker kjøbmanden over i boden, og tager en bog, der var forseglet. ,,Er Cyprianus nogen steder på markedet, så er den her", sagde kjøbmanden. „Hvad...
da.etk.JAH_06_0_00556
To mænd mødtes i Give marked ved aftenstid. Den ene siger: “God aften!” Den anden svarer: “A har kjøbt en so, a har været ovre at se til din søster.” — “Ja, a véd det nok, hun har fået grise.” Forst favnede folk, og siden grinnede de, som tækket skulde have været af huset. Povl Madsen, Gadbjærg.
Der var en mand i Jelling, de kaldte Kristen Præst, for det han havde tjent i præstegården, han havde en datter gift i Rugballe, og så gjorde hun barsel. Så skulde drengen gå op og sige hendes forældre det. Men i samme tid havde de en so i Rugballe, der var syg, og det vidste de gamle. Så kommer nu drengen og siger: “A skulde hilsne fra min husbond og...
Min stamtavle er sådan: Jens Madsen, der indvandrede fra Ty. Søn: Mads Jensen. Sønnen Kristen Madsen var en gang nede i Ty at besøge familien og havde sin søn Jens Kristensen med sig, og han kunde huske at fortælle om, at de gav ham et par fingervanter der nede. Han kom til gården her og fik den i fæste. Jens, hans søn, kjøbte gården i hans sidste tid...
da.etk.JAH_06_0_00001
Klitboerne sagde sådan: “À, Gu i himmelen, gi dænd skiv ku stræænd få wå land!” Kom skibsfolkene levende til land, var de jo tilkomne af soen og kunde ikke forsvare dem. Så gav klitboerne dem et skrald af en ogse for panden og tog, hvad de havde. Povl Madsen, Gadbjærg.
da.etk.JAH_05_0_00730
Der var et par kjæltringer, der gik her, han hed Jørgen, og hun hed Sidsel, hun var fra Flensborg og opdragen i det tyske. De spurgte io om, hvor der var bryllupper og gilder, for der vilde de gjærne til og have noget at leve af. De havde så spurgt, at Jens Nielsen i Klarsholm skulde have bryllup, og så mødte de ved kirken for at tigge af...
da.etk.JAH_05_0_00728