På en Herregård havde de et Barn på en 4, 5 År, og så havde de givet det en Specie at løbe og lege med. Barnet kastede Skillingen hen, og så skyldte de Barnepigen for, at hun havde tagen og beholdt den. Noget efter bliver Barnet sygt og doer, og Forældrene var nu så hårde ved Pigen, for det de vantroede hende. Da kom Barnet hver eneste Aften tre Aftener...
I en Gård i Halling oppe mellem Horsens og Vejle, der dode Manden, og Konen bestyrede så selv Gården i flere År. Den Mand, han gik igjen, og han kom af og til og stilte sig da for Resten de fleste Aftener an ved en Kakkelovn, hvor han tit havde stået i levende Live og varmet sig både Dag og Aften, og han stod i selvsamme Stilling. Konen og Pigen havde...
Der var en Forpagter på Nislevgård, han hed Øhler, og han ligger begravet i Otterup Kirke midt på Gangen under en mørk Sten. Han var hård med Hoveri, og Folk kunde ikke lide ham, så han turde ikke gå ene ud om Aftenen. En Gang var han på Ørridslevgård, og skulde så hjem om Aftenen. Men da han kom til Hjorslev Smedje, og det var blevet silde, så gik han...
Der var en gammel Degn i Erritsø, der hed Ryholm, han døde og skulde begraves, og der skulde være stort Begravelsesgilde, så de skulde have Kokkekone, og der blev gjort store Anstalter. Et Par Aftener for kom den vogsne Datter hjem og gik så ind for at se til hans Lig. Den Gang lå han endnu på Strå. Hun holdt så meget af ham og stod så længe med hans...
Mine Forældre boede jo her i Huset på Gammelhavn, og her er jeg født, men vi boede dog inde i Nabolejligheden den Gang. Så havde jeg en lille Søster, der var en lille livlig én og var helt rask. Da hører mine Forældre en Aften sådan et sært Spektakel inde i Stuen, og de kunde ikke begribe, hvad det var, der kunde gjøre det, for der var jo ingen Mennesker...
Vi havde en Gravhund hjemme, som vi kaldte Gesvindt, og den Hund kunde man se på, når der vilde komme et Lig, for så sad den på Enden af et Dige og tudede, og den vendte altid Hovedet mod den Kant, som Liget skulde komme fra. Det var jo gjærne i Mørkningen, og det var så uhyggeligt, så vi vilde nok have den af med Livet, men vores gamle vilde ikke af med...
Kort før min Moders Død havde hun bestilt en Sypige til at komme og sy for os. Så et Par Aftener før, da vi var komne i Seng, da bliver Hunden så forfærdelig gal. Så siger Moder: »Stå op og se, hvad der er ved det.« Jeg vilde så forfærdelig nødig op, men jeg måtte jo til det. Det var klart Måneskin, ja så lyst, at en kunde ligefrem se at samle en...
A var en Aften gået på Jagt med Bøssen for på mig, som a plejer, da a er så ringe gangende. Det var langs vestre Grøften af Planteskolen, a gik, og så ser a en høj Mand, der skrider forved mig hen langs med Grobsiden, og han havde som en lys Måne for Hovedet. Lidt foran mig falder han så lige om og bliver væk. A blev så underlig ved det og gik så ind til...
Den Gang æ var en 16 År, tjente æ ovre i Sønder-Stenderup i Toftlund. Så om Aftenen, når Folkene havde været på Arbejde, skulde æ ride ned med Hestene på nogle Fenner. En Aften, da æ er kommen ind på Chansseen, bliver Hestene stående på et bestemt Sted, det var sådan midtvejs mellem Byerne, og æ kunde aldrig få dem af Stedet. De slår mig så af og løber...
Min Bedstefader fiskede sammen med en anden Mand, der hed Jens Fisker og boede i Tirsbæk Huse. Når de havde været ude på Fiskeri, så lagde de deres Båd omme i Tirsbæk Vig, og derfra havde min Bedstefader en Strækning at gå, når han vilde hjem. Så kom der en lille Mand med en rød Lue på rendende efter ham og råbte: »Bi, bi!« Han blev ved at rende efter...
En kone på en 44 år har fortalt mig, at da hendes mand for nogle år siden var syg og træt om sommeren, var der en kone, som gik for at være meget klog, og hun sagde ofte til den anden kone: »Din mand har æ sommersyge, og du skal få noget gjort ved ham.« »Hvad skal han da gjøres ved?« ¦ »Ja, det kan a gjærne sige dig. Du skal give ham tre levende lus...
Podekonen fortæller: »A véd ikke, om Bendt-Ane var en heks, eller hvad hun var, men hun kunde da gjore ondt. Hun lavede det sådau med mig, te a blev så ringe, a kund' se gjennem mine hænder; ja, så ussel som a var. Så var det ham Niels Moller, Lamme-Elses mand, han havde bøgerne og kunde kurere for mange ting. Else kom op at se til mig en åg, så siger...
På Vor var der altid mange tjenestefolk. A lå i et kammer oven over folkestuen sammen med en karl, der hed Jakob og var tærskekarl, men hver af os havde sin seng. Folkene sad og spilte trekort om aftenen, og så siger møllekarlen til Jakob: "Du skal vare dig for ham, der måler korn op på maltloftet." Så går vi op ad trappen og vil op i vort kammer ved...
En præst i Ræær, der hed Borge Pontoppidan, han blev en gang enig med hans avlskarl om at flytte en skjelsten, fordi der gik en bred vej imellem præstegården og kirken, og den vej syntes han kunde nok gjøres noget smallere, det var unyttigt, at den jord lå der, og når han flyttede stenen, kunde han få næsten en halv ager til. Men det blev også bestemt,...
I Stenderup Nørskov er der et sted, som kaldes Plomgård. Der har i gamle dage stået en borg, som ejedes af en jomfru, og hun har gået igjen med en tønde penge. Mændene i byen havde stor lyst til at få fat i de penge, og så gik de en nat ud og slog kreds om hende og spurgte hende, om de kunde få hendes penge. Dertil svarede hun, at de kunde godt få dem,...
De havde en lærer i Bejstrup, som hed Tøger. Så døde han og kom til at gå igjen, og de får bud efter pastor Lassen, der blev sagt om ham, at han kunde mane. Han lovede også at komme der hen. Karlen, der kjørte for ham, hed Søren Stedsled. Da de kom hen til kirkegårdsdiget, siger præsten: "Nu må du ikke kjøre, Søren, inden jeg kommer og siger: Kjør nu."-...
Der var én, der gik igjen på Omme kirkegård. En gammel kone, Else Nester oppe i Hallundbæk, var syg og havde præsten hos sig. Der var en toft, og den skulde han love hende, at den måtte aldrig komme til deres nabo, for der var nemlig strid om den toft. Det gav hun præsten 20 daler for. Så døer hun, men nogen tid efter kom hun ind i præstegården lidt...
To søstre boede i samme hus i Nørbeg. Den ene var gift, og hendes mand hed Svend. Søsteren sad hos dem og kaldtes Bodil Pinds. Svend hængte sig ved en hanebjælke, og så var der ingen ting at mærke i fem år efter. Da var i den mellemtid hans enke også død, og nu sad Bodil Pinds ene i huset. Da kom der en flue at besøge hende, og den forstyrrede hendes ro...
Min moder var omme fra en by, som hedder Varnæs, og der fra fortalte hun følgende sagn. I min bedstemoders oldemoders tid havde de flere aftener i træk hen på efteråret seet en mand i en mørkegrå kjole vandre frem og tilbage foran Syvman dsskov en, ligesom han manglede noget. Netop lige ved var en løkke, hvor hun skulde ud og malke køer, men den mand var...
Det var i en gård i Mollerup, at der en dag ved aftenstid kom en gammel tigger kjælling. Nu bød det sig sådan, at der var ingen inde i kjokkenet, hvor kjællingen kom ind, andre end som en bitte tøs på en halv snes år. Denher tøs får at se, atkjællingen kom noget i nættergryden, som stod på ilden, også fortæller hun det til hendes moder, da hun og pigen...