En gammel Post fra Grædstedbro, Niels Aggersbøl, kom en Aften gående ovre fra Jærnvedlund. Da han kom til Kongeåen, hørte han noget nede ved Åen, der råbte om Hjælp. Han hørte det tre Aftener i Strege, og han så' dernæst et Lys, der hoppede op til Døren på et lille Hus. Posten han varede så Folk ad, de skulde passe på deres Børn, de ikke kom til Åen og...
Der går en Landspids i Vester-Marie Sogn ud i Havet. Den hedder Møllenakken, for det der har stået en Mølle på den, og på den yderste Spids, der kaldes Mørkevæggen, sidder i mørke, stormfulde Aftener en Havfrue med en Lygte i Hånden, og når hun viser sig, sker der altid Stranding, og Folkene drukner. Seminarist Pedersen, Gjedved.
Goen red på Jagt Lille-Juleaften og red hjem igjen Helligtre-Konger, så var han færdig. Han havde tre Hunde med sig. Når man vilde tale med ham, skulde man stille sig på et Sted, hvor der var tre Markled i Rad, der blev lukket op til én Side, for der skulde han igjennem, og så var han at træffe der de to Aftener. Så kunde man komme frem med sine Ønsker,...
I en mose vest for Værslev ved Kalundborg har man mange år i træk hørt en klagende rost ved midnatstide sige: "Ajaja, åjaja!" næsten hver aften. Søren har flere aftener stået på hjørnet og hørt det, dog uden at have turdet gå der ud. rorhen skal en pige, der var forlovet med en karl, have holdt stævnemøder med ham der ude. Til sidst blev hun...
På Sebberkloster tjente en jomfru i flere år, og da hun var død, gik hun igjen og svævede de fleste aftener hen over gården, navnlig om sommeren, og forsvandt inde på kirkegården. Der var en karl på gården, som kunde se det, for han var synsk. Han og en anden karl stod en aften ude i gården, og da så den synske karl hende komme. Så siger han til den...
I en gård i Åby, der hedder Voldbro, havde de mærket noget, der gik i storstuen. Da manden nu havde hørt det flere aftener, tændte han lyset og gik derind. Da stod der en hvid skikkelse for ved dragkisten, og det var hans egen afdøde kone. Så spurgte han hende, hvad hun vilde. Hun sagde, at der var nogle penge under dragkisten i gulvet, og så forsvandt...
Slanter-Lavst gik igjen ved den gamle eg, og præsten i Gjødvad skulde mane ham. Han gik efter ham flere aftener, men kunde ikke få ham til at tale, og så kunde han ikke mane ham. Præsten havde en karl, der hed Jens, og han skulde nu hjælpe til ved det. Jens fik nemlig en studepude om halsen som krave, og så gik han foran, medens præsten listede sig...
Der var en præst i Ugilt, der hed Neergård, han kom til Kjøbenhavn og døde, men han sad på hans kontor i Ugilt hver eneste nat, og der var én, der kaldtes Krøyer, som var kommen der som præst efter ham, han turde ikke have med ham at gjøre. Men så var der en præst i Sindal, der hed Ishøj, se han tog sig over at gjøre redelighed med det. Ishøj han tumlede...
En karl i Hjermind, der hed Per Møller, lokkede hans halvsøster, der den gang tjente hos degnen, og så gik han bag efter hen og hængte sig. Nu søgte han søsteren og kom hver nat og lagde sig i sengen ved hende. Hun blev jo kjed af det og sagde, at nu skulde hun nok åbenbare, hvad de havde haft sammen, for at hun kunde få ro. Hun gjorde det også, og siden...
I Mosehind mose blev der i 1884 fundet et skelet af et menneske, der efter sagkyndiges mening har ligget derover 1000 år. På stedet, hvor det fandtes, har flere folk fra Kragelund seet lys, og især har husmand Lars Konrad seet et klart lys på stedet mange aftener. Ungkarl Kristen Pedersen har da også seet det. Men siden manden blev funden, er lyset ikke...
Mine forældre har fortalt mig, at der var en gammel mand, de kaldte Niels Enevoldsen, han havde et lille kammer i en gård her vesten for, men han fik kosten til vort. Hver jule- og nytårsaften tændte han hans lys og satte i hans kammer, og så gik han op på kirkegården, for der kunde han se alle de lig, der skulde på kirkegården det år, og han kunde også...
En stor høj, Navrbjcerg, der ligger på Skjensved mark, har i gamle dage været beboet af underjordiske, og visse aftener såes et lys at skinne op af et hul i toppen på højen. I dette hul havde en dreng i kådhed hældt vand, og straks kom en krumbojet kjærling op af højen og slog drengen med en kjæp, så han tabte mælet, men der var i deu tid en præst i...
Der er nogle forfærdelig store sandbrinker norden for Skivum by, de kaldes Sandbakkerne; og en efterårsaften, da hjorderne gik der ude og var ved at drive høvderne hjem, da kom der en til dem der ude 'i en rod trøje og lyseblå bukser og med en rod lue på, og han rendte og hoppede i grøfterne. Det var jo sådan nogle knoppeldrenge, og da de så ham, sagde...
En gammel pietist i Hvirring, Hans Væver, havde et stivt ben. Så holdt han en gang fodselsdag, og ved aftenstide kom da en af hans naboer hen at onske ham til, lykke. Bordet stod fuldt af glas og kopper, da han kom ind, men der var ingen mennesker. Omsider opdager han Hans Vævers stive ben, der stak ud ved enden af skatollet. Han var nemlig sunken ned...
Tenen til hårreb havde et håndfang, der bestod af en hul hyldepind, som sattes på tenens ene skaft. Det kunde da gå rundt i hånden. På det andet skaft var krogeu anbragt, hvorpå tenen fra først af gjordes fast. Svinehårene lagdes på en bænk med en sten ovenpå for at holde dem nede. Efterhånden som hårene snoedes, lagdes toten omkring tremmerne, og når...
Hjemme i Vrondiug havde vi skrupaftener, det var* hver 8de eller 14de dag. Da skruppede vi uld, og det skulde karlene og drengene med til. Der stod en stonnimand i midten af stuen, det var en klods med en stage, der stod opret i den, og øverst på stagen var anbragt en gaffel til at sætte en prås i. Det var altså vor belysning. I tiden mellem disse...
Om gjæs. Ryske fjerene af dem 14 dage før st. lians dag i nyet, så får de langt flere fjer. Ryske de unge om st. Laurises dag, og dersom du da vil ryske de gamle med, så kanst du. Giv dine gjæs i ormmåned malt og havre blandet med mask. Jyvleaften skalt du give dem byg. de andre aftener skalt du give de gamle sa meget, at de går fra ædet. Læg dine gjæs...
Næste års høstfolk var altid fæstede før jul, og de spiste da altid jule- nytårs- og helligtrekongersnadver (natowei i den gård. hvor de skulde hjælpe at høste, og hver af disse tre aftener, når de gik hjem, fik de skiver at tage med sig hjem. Disse bestod af en skive af hver slags lu-od. som var bagt til julen, og hver skive var på omtrent to tommers...
Ved den nordre ende af Viborg so ligger NørreMolle. I den derværende molledam, der med en rende står i forbindelse med Viborg so. søgte i tidligere tid nogle aftener om sommeren store stimer af en lille fisk ind, som kaldes Stint. Stimerne var sa tætte, at man kunde skovle dem op. Her hentedes fra Viborg af småfolk vognlæs af denne fisk, der dog ikke...
Det var i Ord til musikanteren Kræn Grà's, der var de unge altid samlede de hellige aftener, ved det han var musikanter, og så var vi der også til brååndæjst. Det var den sidste aften, de havde bindestue. Hans kones navn var Mette Grå. Det var hende, der kom med en granskjæld, der var ild i, og så kom vi ud på ryggen af hinanden, for vi vidste jo, at den...
