Flere aftener så æ henne sonder fra ce Kfioj) et skib en 100 alen fra mig, der var strandet. Æ gik som vagt ved noget, der allerede var strandet, og derfor kunde æ komme til at se det flere aftener i træk. Men det, æ så, det kom æ ikke til at vagte ved. Min fader var nemlig forbjærger, og han havde altså ret til at besætte den ene vagt. Det fik vi jo vor...
En dag var manden i Kaidal til mølle. Da han nu kjorer hjem fra møllen, så kommer der en rost og siger, om han ikke vilde hilsen Atis, te Watis var død. Det vidste han jo ikke, hvad var. Da han kommer hjem, går han ud i kjøkkenet til konen, der var ved at lave aftensmad, og han fortæller hende det. Da tog det på inde i ovnen og'klagede sig: "A, er Watis...
da.etk.DS_01_0_00336
En gammel kone, Sofie Tveds, som boede i et hus, der halvvejs lå inde på kirkegården i Lyndelse (1861 brændte det, og byggepladsen med have blev lagt til kirkegården) var meget plaget af nogle små, grønne drenge, der kom ned til hende gjennem skorstenen. Hun klagede sin nød for præsten, og han gik derned 3 aftener med kjole og krave på, og siden havde...
Min Søn var så ringe af Ringorme. Det var bag ved Øret, han havde dem, og det flød sådan. Så var vi ved Hurup Doktor, men det hjalp ikke. Vi kom så til en klog Mand, Ane Maries Broder, og han læste over det i 3 Torsdag Aftener. Så kom Drengen sig. Bedsted S., Hassing H. Sidsel Marie Kristensen, Bedsted.
En Mand, der hed Søren Klavsen, var Tærskemand i mit Hjem i Karby på Mors, og han var god ved Børn, så jeg holdt grumme meget af ham. Hans Kone døde, og de havde mange Børn. Efter en Tid giftede han sig igjen, men den anden Kone var ond imod Børnene, og det havde til Følge, at den første Kone om Natten kom hjem til Børnene, og Folk påstod, at de i...
Om min Oldefader fortælles, at han så' Liglys for sig selv nogle få Aftener, før han døde. Han havde været oppe og skulde hen i Sengen igjen, og han kunde jo ikke selv gå, så de støttede ham sådan. Da han nu var kommen i Sengen, satte han sig op i den og stirrede stivt hen for sig. »Nu har a da også set det med,« sagde han, og så fortalte han dem, hvad...
Der var en Kone, der var så gjerrig, så hun spandt både helligt og søgnt, og Juleaften også. Men så en Juleaften, hun satte Rokken fra sig og vilde i Seng, da blev den ved at spinde af sig selv, og nu blev hun forskrækket og bestemte sig siden til at lade være med at spinde de hellige Aftener. Gårdmand Thomas Pedersen, Gullestrup.
I Sminge var et ubeboet hus, hvor folk sagde, at det spøgede. Man fortalte, at her havde boet en kone, som var så gjerrig, at hun spandt både fra og til kirke og alle helligdage og -aftener. Da hun så var død, spøgede hun, så folk ikke kunde bo der, og man kunde ofte høre rokken snurre. niels peder pedersen, mollerup.
Når nogen har forgrebet sig (forshivet hånden), skal han tre onsdag aftener i rad efter solens nedgang gå stiltiende hen til et hushjørne og gribe tre gange hen imod det. Så bliver hånden rask. Vejle. Nik. Chr.
Nær ved gården Petersminde ved Bræstrup hørtes for en del år siden i flere aftener med længere mellemrum skrig eller råb som af et menneske i livsfare. Noget efter fandt man ved anlæggelse af en ny vej et lig, der havde ligget mange år i jorden. Så hørte varselsråbene op. Henrik Pedersen, Maribo.
I Astorp, Taps sogn ved Kolding, hørte min bedstemoder en aften, da hun var kommen i seng, at det ligesom spillede på piber og slog på tromme, og straks efter kom der én og pikkede på vinduet. Hun stod op og så efter, men der var ingen. Det gjentog sig et par aftener. En tid etter kom der virkelig én og pikkede på, og han fortalte, at nu var Tyskerne...
Der er ikke så lidt spøgeri her omkring, og i tågede aftener sees der lys her. De har da ikke godt kunnet komme lier forbi uden at tage et hjul af eller uden at se ind mellem hestenes redskab. Stovring.
Der er to høje her osten for Ullerup, de kalder Bavnehøje, der var eliefolk i. De gik ned til en kjelde her norden for en af gårdene i Ullerup og hentede vand i en spand. Man lagde især mærke til et bitte kvindemenneske, der gik med et barn på hendes ryg, og hendes bryster var så lange, at hun kunde smitte dem op på hendes ovsler (o: aksler), og så kunde...
Der var en skytte på Eskjær, der hed Mørk, han gik jo meget på jagt om vinteren ovre i Tise. Så vidste en mand i Tise Torp, der hed Mogens, godt nok, at der lå to harer i heden tæt sønden for hans hus, dem tykte han ikke, han vilde unde Mørk. Denne kommer så en dag og rejser først den ene og skyder efter den, te haglene de foer langt hen uden om den, og...
Der skal komme en Jærnbane her om ad Feldborg, og den skal gå ad Simmelkjær og Ørre til Vilbjærg. Der skal være Station norden Per Dams Gård i Feldborg. A vil sætte alting ind på, at det skal komme til at passe. A har set Toget en Morgen mellem 4 og 5, da a vilde til Holstebro. Det var lige vesten for Karls Gård, det kom. Der skal også en Mand blive...
Seemgård i Seem Sogn såes i længere Tid i Forbrand, og Folk rendte efter det. En Aften så' nogle Folk, der kom ud af Skallebæk Kro, hvordan Ilden brændte, og så rendte de. Da de kom sådan halvvejs, kom de ind i Røgen, og de havde endda Vejret på Hyggen. Så er der en af dem, der siger: »Dether det sæder ikke, for nu kan vi lugte Rogen, og Vejret er endda...
A havde toet nogle Klæder, og det havde a lagt på Enden af Kisten. Det var om æ Aftener. Så vågnede vi, mig og Jens Kristian, om Morgenen lidt før Dag, og da gav det et Svup, ligesom æ Klæder havde falden ned. Så sagde a til ham: »Nu kan vi have den Fornøjelse at vride Klæderne om i Morgen.« Men da vi kom op, lå det på det samme Sted. Så varede det et...
Her vester for ud for Hjerk Bjærge har der forhen stået et Lys og brændt på Vandet. Navnlig kunde de se det i mørke Aftener; Så gik Rygtet, at på det Sted skulde én drukne. I mange, mange År så' de det, og når min Fader og Karlen de gik ud ad Laden om Aftenen, stod de og keg ud ad æ søndre Muller efter det og de stirrede så længe, te de tykte, det kom...
Min Farmoder hed Katrine Borrig, og hun boede i SønderFarup, Vester-Vedsted Sogn. Hun har fortalt mig, at hun hørte sådan et mærkeligt Varsel der hjemme. En Aften sad alle Folkene inde i æ Dagligdøns. Ved Siden af æ Døns gik der en Gang tværs gjennem Huset, og der hørte de så alle, at der kom en hel Del Mennesker gående og løbende med Træsko på gjennem...
Der tjente en Karl på en Gård i Vojens, de kaldte ham æ store Slagter, for han havde før været Slagter. Gården, han tjente på, lå lidt uden for Byen. En Aften, han havde været i Byen og gik hjem, kom der en hvid Skikkelse imod ham, lidt før han kom til Gården. Han råbte til den, men den svarte ikke. Han havde altid en Hund med sig, og den vilde han så...
