I Sminge var et ubeboet hus, hvor folk sagde, at det spøgede. Man fortalte, at her havde boet en kone, som var så gjerrig, at hun spandt både fra og til kirke og alle helligdage og -aftener. Da hun så var død, spøgede hun, så folk ikke kunde bo der, og man kunde ofte høre rokken snurre. niels peder pedersen, mollerup.
Når nogen har forgrebet sig (forshivet hånden), skal han tre onsdag aftener i rad efter solens nedgang gå stiltiende hen til et hushjørne og gribe tre gange hen imod det. Så bliver hånden rask. Vejle. Nik. Chr.
Nær ved gården Petersminde ved Bræstrup hørtes for en del år siden i flere aftener med længere mellemrum skrig eller råb som af et menneske i livsfare. Noget efter fandt man ved anlæggelse af en ny vej et lig, der havde ligget mange år i jorden. Så hørte varselsråbene op. Henrik Pedersen, Maribo.
I Astorp, Taps sogn ved Kolding, hørte min bedstemoder en aften, da hun var kommen i seng, at det ligesom spillede på piber og slog på tromme, og straks efter kom der én og pikkede på vinduet. Hun stod op og så efter, men der var ingen. Det gjentog sig et par aftener. En tid etter kom der virkelig én og pikkede på, og han fortalte, at nu var Tyskerne...
Der er ikke så lidt spøgeri her omkring, og i tågede aftener sees der lys her. De har da ikke godt kunnet komme lier forbi uden at tage et hjul af eller uden at se ind mellem hestenes redskab. Stovring.
Der er to høje her osten for Ullerup, de kalder Bavnehøje, der var eliefolk i. De gik ned til en kjelde her norden for en af gårdene i Ullerup og hentede vand i en spand. Man lagde især mærke til et bitte kvindemenneske, der gik med et barn på hendes ryg, og hendes bryster var så lange, at hun kunde smitte dem op på hendes ovsler (o: aksler), og så kunde...
Der var en skytte på Eskjær, der hed Mørk, han gik jo meget på jagt om vinteren ovre i Tise. Så vidste en mand i Tise Torp, der hed Mogens, godt nok, at der lå to harer i heden tæt sønden for hans hus, dem tykte han ikke, han vilde unde Mørk. Denne kommer så en dag og rejser først den ene og skyder efter den, te haglene de foer langt hen uden om den, og...
Der skal komme en Jærnbane her om ad Feldborg, og den skal gå ad Simmelkjær og Ørre til Vilbjærg. Der skal være Station norden Per Dams Gård i Feldborg. A vil sætte alting ind på, at det skal komme til at passe. A har set Toget en Morgen mellem 4 og 5, da a vilde til Holstebro. Det var lige vesten for Karls Gård, det kom. Der skal også en Mand blive...
Seemgård i Seem Sogn såes i længere Tid i Forbrand, og Folk rendte efter det. En Aften så' nogle Folk, der kom ud af Skallebæk Kro, hvordan Ilden brændte, og så rendte de. Da de kom sådan halvvejs, kom de ind i Røgen, og de havde endda Vejret på Hyggen. Så er der en af dem, der siger: »Dether det sæder ikke, for nu kan vi lugte Rogen, og Vejret er endda...
A havde toet nogle Klæder, og det havde a lagt på Enden af Kisten. Det var om æ Aftener. Så vågnede vi, mig og Jens Kristian, om Morgenen lidt før Dag, og da gav det et Svup, ligesom æ Klæder havde falden ned. Så sagde a til ham: »Nu kan vi have den Fornøjelse at vride Klæderne om i Morgen.« Men da vi kom op, lå det på det samme Sted. Så varede det et...
Her vester for ud for Hjerk Bjærge har der forhen stået et Lys og brændt på Vandet. Navnlig kunde de se det i mørke Aftener; Så gik Rygtet, at på det Sted skulde én drukne. I mange, mange År så' de det, og når min Fader og Karlen de gik ud ad Laden om Aftenen, stod de og keg ud ad æ søndre Muller efter det og de stirrede så længe, te de tykte, det kom...
Min Farmoder hed Katrine Borrig, og hun boede i SønderFarup, Vester-Vedsted Sogn. Hun har fortalt mig, at hun hørte sådan et mærkeligt Varsel der hjemme. En Aften sad alle Folkene inde i æ Dagligdøns. Ved Siden af æ Døns gik der en Gang tværs gjennem Huset, og der hørte de så alle, at der kom en hel Del Mennesker gående og løbende med Træsko på gjennem...
Der tjente en Karl på en Gård i Vojens, de kaldte ham æ store Slagter, for han havde før været Slagter. Gården, han tjente på, lå lidt uden for Byen. En Aften, han havde været i Byen og gik hjem, kom der en hvid Skikkelse imod ham, lidt før han kom til Gården. Han råbte til den, men den svarte ikke. Han havde altid en Hund med sig, og den vilde han så...
En gammel Post fra Grædstedbro, Niels Aggersbøl, kom en Aften gående ovre fra Jærnvedlund. Da han kom til Kongeåen, hørte han noget nede ved Åen, der råbte om Hjælp. Han hørte det tre Aftener i Strege, og han så' dernæst et Lys, der hoppede op til Døren på et lille Hus. Posten han varede så Folk ad, de skulde passe på deres Børn, de ikke kom til Åen og...
Der går en Landspids i Vester-Marie Sogn ud i Havet. Den hedder Møllenakken, for det der har stået en Mølle på den, og på den yderste Spids, der kaldes Mørkevæggen, sidder i mørke, stormfulde Aftener en Havfrue med en Lygte i Hånden, og når hun viser sig, sker der altid Stranding, og Folkene drukner. Seminarist Pedersen, Gjedved.
Goen red på Jagt Lille-Juleaften og red hjem igjen Helligtre-Konger, så var han færdig. Han havde tre Hunde med sig. Når man vilde tale med ham, skulde man stille sig på et Sted, hvor der var tre Markled i Rad, der blev lukket op til én Side, for der skulde han igjennem, og så var han at træffe der de to Aftener. Så kunde man komme frem med sine Ønsker,...
I en mose vest for Værslev ved Kalundborg har man mange år i træk hørt en klagende rost ved midnatstide sige: "Ajaja, åjaja!" næsten hver aften. Søren har flere aftener stået på hjørnet og hørt det, dog uden at have turdet gå der ud. rorhen skal en pige, der var forlovet med en karl, have holdt stævnemøder med ham der ude. Til sidst blev hun...
På Sebberkloster tjente en jomfru i flere år, og da hun var død, gik hun igjen og svævede de fleste aftener hen over gården, navnlig om sommeren, og forsvandt inde på kirkegården. Der var en karl på gården, som kunde se det, for han var synsk. Han og en anden karl stod en aften ude i gården, og da så den synske karl hende komme. Så siger han til den...
I en gård i Åby, der hedder Voldbro, havde de mærket noget, der gik i storstuen. Da manden nu havde hørt det flere aftener, tændte han lyset og gik derind. Da stod der en hvid skikkelse for ved dragkisten, og det var hans egen afdøde kone. Så spurgte han hende, hvad hun vilde. Hun sagde, at der var nogle penge under dragkisten i gulvet, og så forsvandt...
Slanter-Lavst gik igjen ved den gamle eg, og præsten i Gjødvad skulde mane ham. Han gik efter ham flere aftener, men kunde ikke få ham til at tale, og så kunde han ikke mane ham. Præsten havde en karl, der hed Jens, og han skulde nu hjælpe til ved det. Jens fik nemlig en studepude om halsen som krave, og så gik han foran, medens præsten listede sig...
