Voldborg aften skal hegsene til Troms kirke. Ved Hadsund færgested kan man ved midnatstid både få dem at se og høre. De kommer da ridende på limeskafter, ovnrager, skader og lign. Den aften skal man have et rønnekors i lommen for ikke at blive benyttet af hegsene til at ride på. Når de kommer til færgestedet, råber de: Hej, ombord! og har man lyst til...
Podekonen fortæller: »A véd ikke, om Bendt-Ane var en heks, eller hvad hun var, men hun kunde da gjore ondt. Hun lavede det sådau med mig, te a blev så ringe, a kund' se gjennem mine hænder; ja, så ussel som a var. Så var det ham Niels Moller, Lamme-Elses mand, han havde bøgerne og kunde kurere for mange ting. Else kom op at se til mig en åg, så siger...
Der er mange aftener træffet i Lcrkenfeldt, at der kom én kjørende ud på aftenen op for den store dør, og bindhunden tog til at gjø. Men man fik aldrig noget at se. mikkel jensen, grynderup.
da.etk.DS_05_0_00262
Den kone, som vil ikke miste sin kat, hun smører fodderne tre aftener med smør. j. B.
En Aften kjørte min Fader med Pastor Momme i Stovby hjem fra Horsens. Da de kom nær til Præstegården og kjørte ind ad en Forte, da kom der en Vogn kjørende ud imod ham. Min Fader sagde Godaften, og så spurgte Præsten, hvad han sagde Godaften til. »Så De ikke den Vogn, der kom kjørende?« sagde min Fader. »Ja, han har fået de gode Aftener, han får i...
da.etk.DSnr_05_0_01103
Har barnet shjæver, skal man stiltiende gå med det over tre bøjders marker tre torsdag aftener i træk, tre gange frem og tre tilbage hver aften, og man måtte ikke snakke, fra man var gået fra kjemmet, og til man kom tilbage. Sådan gik en kone, Maren Møller i Grønjeld. Skjellet imellem de tre bymarker kaldes Måårskjellet. Grønfeld.
da.etk.DS_04_0_02133
På vejen fra Svindinge til Glorup fortælles, at for mange år siden så folk undertiden de hellige aftener, især juleaften, et kjøretøj med kusk og tjener og otte sorte heste for kjøre fra byen og ned til Glorup, og de så, at de bare vendte på ridebanen og så atter kjørte effer Odense til. Det var den gale greve, sagde de. Henrik Jensen, Svindinge.
Der er en tid om året, månen om aftenen står op til én og samme tid. Det skal være fra den gang Israels born gik over det røde hav. Da lod Gud månen stå op ved mørkets frembrud nogle aftener i træk i den tid, Israels born brugte til at gå over havet. Jens Jensen, Refshalegåid.
I Hjølund høj i Kragelund har der været bjærgmænd. En miner her i sognet, som de kaldte GamleAdam, så eu aften tre bjærgmænd gå ind i højen, og han har mange aftener og nætter set lys på og ved foden af bakken. J. Jensen, Refph.
På en Kirkegård ude ved Havet grov de en Dag et Menneskehoved op. I det samme kom en Mand forbi, og han sparkede til Hovedet og sagde: »Da har det været et stærkt Hoved.« Nogle Aftener efter kom han gående over den samme Kirkegård, og da kom der noget og tumlede og dandsede med ham, så han nær var bleven tåbelig, inden han slap fra det. Jens Mosen,...
da.etk.DSnr_02_G_00123
Min moder har fortalt om en kone, der havde en søn, som ikke var hjemme. En dag ser hun ham stå ved sin dragkiste med en skuffe udtrukken. Hun taler da til ham om nogle kraver, der ligger i den, men idet samme er han forsvunden. Nogle aftener eiter kommer han virkelig hjem og vil hente kraverne. Han døde nogen tid efter, og moderen kunde kjende ham efter...
Børn føres gjennem et træ eller en grøntørv tre fredag aftener i rad efter solnedgang. j. m.
da.etk.DS_04_0_01802
Flere aftener så æ henne sonder fra ce Kfioj) et skib en 100 alen fra mig, der var strandet. Æ gik som vagt ved noget, der allerede var strandet, og derfor kunde æ komme til at se det flere aftener i træk. Men det, æ så, det kom æ ikke til at vagte ved. Min fader var nemlig forbjærger, og han havde altså ret til at besætte den ene vagt. Det fik vi jo vor...
En dag var manden i Kaidal til mølle. Da han nu kjorer hjem fra møllen, så kommer der en rost og siger, om han ikke vilde hilsen Atis, te Watis var død. Det vidste han jo ikke, hvad var. Da han kommer hjem, går han ud i kjøkkenet til konen, der var ved at lave aftensmad, og han fortæller hende det. Da tog det på inde i ovnen og'klagede sig: "A, er Watis...
da.etk.DS_01_0_00336
En gammel kone, Sofie Tveds, som boede i et hus, der halvvejs lå inde på kirkegården i Lyndelse (1861 brændte det, og byggepladsen med have blev lagt til kirkegården) var meget plaget af nogle små, grønne drenge, der kom ned til hende gjennem skorstenen. Hun klagede sin nød for præsten, og han gik derned 3 aftener med kjole og krave på, og siden havde...
Min Søn var så ringe af Ringorme. Det var bag ved Øret, han havde dem, og det flød sådan. Så var vi ved Hurup Doktor, men det hjalp ikke. Vi kom så til en klog Mand, Ane Maries Broder, og han læste over det i 3 Torsdag Aftener. Så kom Drengen sig. Bedsted S., Hassing H. Sidsel Marie Kristensen, Bedsted.
En Mand, der hed Søren Klavsen, var Tærskemand i mit Hjem i Karby på Mors, og han var god ved Børn, så jeg holdt grumme meget af ham. Hans Kone døde, og de havde mange Børn. Efter en Tid giftede han sig igjen, men den anden Kone var ond imod Børnene, og det havde til Følge, at den første Kone om Natten kom hjem til Børnene, og Folk påstod, at de i...
Om min Oldefader fortælles, at han så' Liglys for sig selv nogle få Aftener, før han døde. Han havde været oppe og skulde hen i Sengen igjen, og han kunde jo ikke selv gå, så de støttede ham sådan. Da han nu var kommen i Sengen, satte han sig op i den og stirrede stivt hen for sig. »Nu har a da også set det med,« sagde han, og så fortalte han dem, hvad...
Der var en Kone, der var så gjerrig, så hun spandt både helligt og søgnt, og Juleaften også. Men så en Juleaften, hun satte Rokken fra sig og vilde i Seng, da blev den ved at spinde af sig selv, og nu blev hun forskrækket og bestemte sig siden til at lade være med at spinde de hellige Aftener. Gårdmand Thomas Pedersen, Gullestrup.
I Sminge var et ubeboet hus, hvor folk sagde, at det spøgede. Man fortalte, at her havde boet en kone, som var så gjerrig, at hun spandt både fra og til kirke og alle helligdage og -aftener. Da hun så var død, spøgede hun, så folk ikke kunde bo der, og man kunde ofte høre rokken snurre. niels peder pedersen, mollerup.
