Der var en bitte plantage til oster fra præstegården, og der vilde somme tider én komme og hugge et træ. Præsten havde en mand mistænkt og fik ham så op i præstegården. Men forst havde han gjort aftale med en anden mand, at han skulde gå ud og hugge en okse fast i et træ og holde på oksen, til han selv kom. Da nu den anden mand var kommen til...
Der var et lille Korn galt et Sted i Guldager, lav a var hjemme. Manden kaldtes Morten Tyrk og var en skidt Person, vi Born var så bange for ham. Når der kom en Høne på hans Landeri, så sagde han: »A skyder den, så kan I få æ Stumper.« Han og Konen kunde ikke komme til Rette, a har set, hun har fået Hug af ham i hendes bare Ende, og han plejede at sige...
A har tjent i Kaspergård i Ribe, det var tæt ved Slottet, og i den Gård skal Kongen have boet. A var der kun en Sommer, og så lå a jo ved den anden Pige om Natten. Først lå vi oppe i en Sal, men så kom vi ned at ligge i en Stue, hvor der også var Rullestue, og a lå forinden i Sengen. Udenfor Døren var der en Trappe op til Loftet. Der kunde vi så høre,...
A har tjent et Sted, hvor der blev én nedmanet. Det var i Morten Bjærgs Gård i Gjesing, Brøndum Sogn, og der var a i tre År. Dether Gjenfærd kom hjem til Gården om Aftenen og gik op på Loftet, og der blev nu sådant Dumleri der oppe, men hvad han gjorde, vidste de ikke, for de turde ikke gå derop. Nu var de jo så kjede af det, og så gik de ned til Præsten...
Der var en Præst i Brøndum-Nebel, han var god nok til at præke, men ikke så dygtig til at mane, for han havde kun gået den sorte Skole halvt igjennem. Så blev han en Gang kaldt hen for at mane én der i Sognet; men Gjenfærdet slog Bogen fra Præsten. Han begyndte at læse igjen, men den blev slået fra ham anden Gang. Til sidst måtte de have Bud efter...
Der skal gå et Lys fra Brøndum Dam til Brøndum Kirkegård. Men jeg kan ikke fortælle mere om det, jeg véd nok, det snærper, men ikke, hvor det snærper ind. Karen Jørgensdatter Brok, V.-Nebel.
da.etk.DSnr_02_J_00051
Der hjemme i Guldager var a en Dag et lille Korn før Aften ude at gå med min Fader, og lige med ét, da vi går hjem ad, siger a til ham: »Det røger så grov ved vor Ovnskorsten.« Den var ude i Haven, og det var tre Dage siden vi havde bagt. »Å, sikke noget Trat,« siger han. »Kan I ikke se det, Fader?« siger a. Nej, han kunde ikke, og det passede ikke, for...
Min fader var fra Jævne, og han har fortalt mig om en gårdmandsdatter dér, som kunde malke andre deres køer. Det sagde hun og fortalte inde om aftenen. »Hvem har lært dig det?« sagde hendes fader. »Det har min aldernoder.« Så vilde han, hun skulde vise ham det. »Hvis a nu skal blive ved, så doer koen.« »Hvis er den?« »Det er vor nabomands.« »Ja,...
Vil nogen være en heks, da må han løbe tre gange om kirken ved nattetid, og for hver gang blæse ind ad nøglehulletog sige: »Jeg giver mig Fanden i vold !« Tredje gang vil Fanden komme, og der kan da gjøres aftale. V.-Jølby. H. Th. Nybo.
En aften, mens pastor Kom var kapellan i Hvorslev, vilde han gå hen og holde en bibellæsning, men aftalen blev, at præsten skulde lade sin vogn kjøre ham hjem. Da det blev ved tiden, spændte karlen for, og præsten sagde til ham: Lad mig nu se, du får fat i Korn. Karlen kommer så ind i forsamlingen, for Korn var ikke helt færdig, og hvisker der så med...
Tre mænd havde lejet en eng af en anden, og så aftalte de at slå det en søndag. Men der kom noget i vejen den første søndag og ligeså den anden søndag. Så siger endelig drn ene mand, det var Niels Nielsen i Tørrcskov: Nu skal det, så bandte a, slåes på tirsdag. Men om mandagen døde han. Det var vor nabo, så a véd, det er sandt. Mathias Kristensen Smed,...
Povl Fiik på Holmslands Klit kom op til præsten i Nysogn for at få tiden bestemt til en begravelse. Aftalen blev så gjort derom, og Povl drog af. Til den bestemte tid mødte prægten ved kirken, men der kom intet lig, og efter at have ventet længe gik han hjem igjen. Han mødte også næste dag. men det var lige nær. Forst tredje dag kom liget. Så sagde...
Der var kommen en kjøber til Mølgård, men løjtnanten var ikke hjemme. Det fik brodrene Peder og Mikkel Kjeldsen at vide, de gik jo ved hinanden der på Lerkenfeldt, og så aftalte de med en husmand, der var fæster til Mølgård, som hed Per Kræmmer, at han skulde ligge til rede og lade dem det vide, når herren kom hjem. Så kom de strags og kjøbte gården,...
En Feltherre boede på Smølvolde, og så skulde han i Krig. Hans Kone var frugtsommelig, og så gjorde han den Aftale med hende, da han rejste af, at dersom hun fødte en Søn, skulde hun bygge et Tårn til Kirken, og hvis det var en Datter, skulde det være et Spir. Da han så kom hjem, var der to Tårne. Broager S., Sønderborg A.
Om en tange, som fri Salling skyder ud i Hvalpsund mod Himmerland efter, fortælles følgende sagn: En mand gjorde en gang deu aftale med Fanden, at han skulde tilhøre ham, hvis han kunde danne en landfast forbindelse mellem Salling og Himmerland i deu tid, kirketjenesten varede i Tise kirke. Fauden begyndte da også en helligdag på arbejdet, men kom ikke...
da.etk.DS_06_0_00303
To styrmænd var så gode venner og havde givet hverandre hånd på, te hvitten af dem, der døde først, den skulde lade den anden det vide, inden han døde. De kom så fra hverandre og var ikke sammen i en 16, 20 år, og aftalen imellem dem var da for resten glemt. Da den ene af dem en dag gik på dækket i de sydlige have, da ser han et menneskehoved komme...
På Kjeldgård nør i Salling var der en gartner, som hed Søren, og han var noget sløv. De havde en stor frugthave, og så fandt han på, hvordan han skulde hære sig ad med, at folk ikke skulde tage nogen ting i den om natten. Han gjorde aftale med en af husfolkene, der gjorde ugedagsarbejde på gården, at han en aften skulde stille sig an ved det æbletræ og...
Kræn Pallesen var tømmermand og havde ord for at være en grumme kunstfærdig mand. Han vilde flytte et hus i Langholt helt og holdent. Mange fremmede kom for at se efter, hvordan det skulde gå til. Han gjorde sine forberedelser i mange dage, og så en nat havde han i al stilhed gjort aftale med sine folk om at udføre flytningen. Da de fremmede kom op om...
da.etk.JAT_06_0_00100
Broager Kirke. For mange År siden var der en Borg på Smol Bakke. Der boede en Viking med sin Hustru. Han skulde på en Rejse, og Aftalen mellem dem blev sådan, at når hun fødte en Søn, skulde hun lade sætte et Tårn på Kirken, så han kunde se det langt borte, men fødte hun en Datter, skulde hun sætte et Spir på Kirken. Da skete det, at hun fødte to...
Én af Søholdts forste ejere aftalte en gang med en anden, at sà meget jord, som han kunde ride om med et ottedags gammelt føl, skulde han have, da han iugeu jord ejede i forvejen. Han red virkelig også om et stort stykke med foliet, men der må have været hekseri med i spillet. Der af kommer det, at Soholdt nu har så megen jord. F. L, G.
