Vil nogen være en heks, da må han løbe tre gange om kirken ved nattetid, og for hver gang blæse ind ad nøglehulletog sige: »Jeg giver mig Fanden i vold !« Tredje gang vil Fanden komme, og der kan da gjøres aftale. V.-Jølby. H. Th. Nybo.
En aften, mens pastor Kom var kapellan i Hvorslev, vilde han gå hen og holde en bibellæsning, men aftalen blev, at præsten skulde lade sin vogn kjøre ham hjem. Da det blev ved tiden, spændte karlen for, og præsten sagde til ham: Lad mig nu se, du får fat i Korn. Karlen kommer så ind i forsamlingen, for Korn var ikke helt færdig, og hvisker der så med...
Tre mænd havde lejet en eng af en anden, og så aftalte de at slå det en søndag. Men der kom noget i vejen den første søndag og ligeså den anden søndag. Så siger endelig drn ene mand, det var Niels Nielsen i Tørrcskov: Nu skal det, så bandte a, slåes på tirsdag. Men om mandagen døde han. Det var vor nabo, så a véd, det er sandt. Mathias Kristensen Smed,...
Povl Fiik på Holmslands Klit kom op til præsten i Nysogn for at få tiden bestemt til en begravelse. Aftalen blev så gjort derom, og Povl drog af. Til den bestemte tid mødte prægten ved kirken, men der kom intet lig, og efter at have ventet længe gik han hjem igjen. Han mødte også næste dag. men det var lige nær. Forst tredje dag kom liget. Så sagde...
Der var kommen en kjøber til Mølgård, men løjtnanten var ikke hjemme. Det fik brodrene Peder og Mikkel Kjeldsen at vide, de gik jo ved hinanden der på Lerkenfeldt, og så aftalte de med en husmand, der var fæster til Mølgård, som hed Per Kræmmer, at han skulde ligge til rede og lade dem det vide, når herren kom hjem. Så kom de strags og kjøbte gården,...
En Feltherre boede på Smølvolde, og så skulde han i Krig. Hans Kone var frugtsommelig, og så gjorde han den Aftale med hende, da han rejste af, at dersom hun fødte en Søn, skulde hun bygge et Tårn til Kirken, og hvis det var en Datter, skulde det være et Spir. Da han så kom hjem, var der to Tårne. Broager S., Sønderborg A.
Om en tange, som fri Salling skyder ud i Hvalpsund mod Himmerland efter, fortælles følgende sagn: En mand gjorde en gang deu aftale med Fanden, at han skulde tilhøre ham, hvis han kunde danne en landfast forbindelse mellem Salling og Himmerland i deu tid, kirketjenesten varede i Tise kirke. Fauden begyndte da også en helligdag på arbejdet, men kom ikke...
da.etk.DS_06_0_00303
To styrmænd var så gode venner og havde givet hverandre hånd på, te hvitten af dem, der døde først, den skulde lade den anden det vide, inden han døde. De kom så fra hverandre og var ikke sammen i en 16, 20 år, og aftalen imellem dem var da for resten glemt. Da den ene af dem en dag gik på dækket i de sydlige have, da ser han et menneskehoved komme...
En kone skulde dele 8 potter mælk i 2 lige store dele, men havde ikke andet at måle med end tre krukker; den ene rummede 3 potter, den anden 5 og den tredje 8 potter. Hvorledes bar hun sig ad for ved hjælp af disse at dele mælken som forlangt. Chr. Weiss. Opløsning : Når al mælken er i ottepotskrukken, fylder hun trepotskrukken, som så derefter tommes...
Da der var 4 porte i Kjøbenhavns volde, rejste en karl derind for at more sig, han gav en skilling for at komme ind ad porten og 1 skilling for at komme ud ad porten, og han kom ind og ud gjennem alle 4 porte. Hver gang han var inde i byen, brugte han halvdelen af sine penge, og da han var kommen ud gjennem den sidste port, havde han givet sin sidste...
Det har rødder i jorden, ligesom Hans Anders's gård i Alsønderup. Chr. W.
da.etk.JAT_06_0_01236
Løvetand kaldes også på Sjælland Fandens kjærnemælk eller mælkeurt; gjogeurter kaldes her i egnen og vist nok de fleste steder på Sjælland gøgsgrød, flt. gøgsgrødder; at læsse gjødning kaldes vist nok endnu på det meste af øen at bryde møg; livvarer bruges i det nordligste Sjælland, ligesom i visse egne af Jylland om kreaturerne; orehakkelse er den...
Hvor meget er 10 til 2? 5, når hver af dem skal have lige meget. Chr. Weiss. Man tænker straks på 10 og 2 og svarer som regel 12.
Skomager Frank i Soderup var egentlig en Kjøbenbenhavner, vilde han lade, han snakkede fornemt, og det var dog en lille fornøjelse i hans fattigdom. Skomageriet var det ikke så stort bevendt med i hans ældre år; men så gik han til Holbæk en gang om ugen og hentede en] kube fuld af hvedebrød til at sælge. Kort for hovedet var han, og kunde snart blive...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
En karl fra Viborgegnen kom til at tjene en hestehandler, mod hvem han ofte var på rejse både i og udenfor riget. En gang kom han til Hamborg, som han fandt meget behag i, og da han kunde få en god tjeneste hos danske folk der i byen, sagde han farvel til hestehandleren og blev hos disse folk i to år. Så får han lyst til at se sine gamle forældre og...
Anders Hansen var kommen hjem fra markedet med en ko, der så så sølle ud, at folk ikke kunde begribe, hvad han vilde med den. Gamle-Klavs. der tit havde spil med Anders, spurgte ham en dag, de traf hinanden i smedjen, hvad han havde givet for den. Nu kunde Anders nok forstå, at han skulde bære løjerne op for en gangs skyld, og derfor svarede han ganske...
En mand, der havde gjort noget, så han måtte give møde i retten, skulde her skrive sit navn. Han undskyldte sig med, at han ikke kunde skrive. Kan De slet ikke skrive noget? spurgte dommeren. Ikke andet end beter, svarede synderen. Chr. Weiss.
