Når kukmanden ser den første rugstak, skal han afsted. H. F. F.
I den anden gård osten for præstegården her i byen boede den gamle Søren Bødker. Han havde 3 døtre, og når de gik til hove i Randrup, så skulde de byttes tilmed deres særk, for de havde ikke uden én alle tre, og derfor kom der aldrig mere end én afsted på æ tid. Movst Jensen, Vinkel.
Kode-Jens i No og hans grandemand var hovbondor til Volbjærg. Så traf det sig en dag, de skulde begge to til hove, men Jens blev hjemme. Næste dag, han kom til hove, spurgte de ham om, hvorfor han kom ikke den dag. Ja, han var undkyldt, for han havde ingen skjorte at komme i, ham ug hans grandemand havde ikke uden én skjorte, og den fælledes de om, så...
Det er gammel Tale, at det, der spøger, skal afsted igjen ved Dagbrækningen. Hans Simonsen, Væggerløse. (Væggcrlose S., Falsters Sønder H.)
De koblede Stude sammen og spændte dem for en Stenslæde. Første Gang lagde de dem på Bakken, hvor Ruinen er. De koblede dem igjen og drev dem atter afsted, og så lagde de dem, hvor Torup Kirke er. Kirsten Andersen, Møltrup. Torup S., Helium H.
En Mand kom kj ørende fra Sæby og kom forbi Posthøjen på Ørtoft Mark. Da kom der en bitte én og sagde: Han skulde hilse FattigBonde, at Kong Davfæt var død. Så kom han hjem og sagde, at han kunde ikke forstå det, for der kom . . . Så rejste Hunden under Kakkelovnen sig og strækkede sig og sagde: »Nu skal a ikke være her længere, nu må a afsted.« De...
Ved et bryllup i Tvede kom de til at mangle mad, fordi bjærgfolkene fra Koldbakken usynlig var til stede og slæbte afsted med store borringer. Sofie Lund.
Nogle studenter sad en aften og trakkes om, hvem der turde gå op i kirken om aftenen og hente en bog på alteret. Så var der én af dem, der sagde, at han turde godt. Han kommer også afsted. Men da han er kommen op ved alteret, falder noget i hans frakke, og han falder i afmagt og døer. De fandt siden hans lig. Anders Pedersen, Kodallund.
Peder Udbys Kone gik omkring og tiggede Mælk, og Folk turde ikke nægte hende det, for så fik de ikke Smør. Når hun var vred på en og anden og så kunde regne ud, at de vilde komme til at færdes ad en Vej, smed hun Halmstrå der, og så kom de galt afsted. G. Hoe, Endelave. Endelave, Nim H.
Der gik som en kvindeskikkelse i Jerslev by og stod stille flere steder. En aften stod det ved den gamle skolemesters havedige. Da kom der tre karle gående forbi, og de vilde drive spil med det kvindemenneske, der sådan gik og luskede, og de hug ild, den ene stod og holdt ved det, og den anden hug ild, og da så de, at skikkelsens øjne var så forfærdelig...
da.etk.DS_05_0_01056
Her har de også slået katten af tonden om fastelavn. Min gamle farbroder var med til det. Men bæsterne var jo kjælle og kunde let blive urolige, så en og anden karl kunde komme galt afsted. Kristine Kristensen, Fastrup. Gjellerup.
En kone skulde bære et barn over dåben her i Sejling kirke, men havde drukket vel meget gammelt øl, inden hun kom der, så det var gået hende til hovedet. Nu havde barnets forældre i forvejen en søn, der hed Jens, og så tænkte hun på det og sagde for præsten, at barnet skulde hedde Jens, og det blev sådan døbt. Se nu havde de to Jenser. Nogle år efter...
Pigerne går om morgenen til hove og synger. SI spørger man dem: "Hvor skal du hen, lille piig?" "A skal te håww." Om aftenen går de med riven under armen og slæber ynkeligt afsted. "Hvor har du været i dag, bitte pige?" "A hår wån te de skidte håww!" (Til de ord sætter de også tit en dæwl på.) Mors. E. T. K.
En Tybo havde engang flyttet nogle Mærkepæle, så at hans Lod var blevet større. Han gjorde det ved Nat, og da han gik hjem, syntes han, at Fanden fulgte efter ham; og da han gik ind ad Døren, fulgte Fanden med i Skikkelse af en sort Hund, som de siden ikke kunde få ud af Stuen. De sendte Bud efter en Præst, der forstod sig på de Sager, men han erklærede,...
Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Lige kjormisaften så a et lys på Per Amands mark, det gik op og ned, frem og tilbage; somme tider gik det lige i vejret langt op, og da sluktes det. Da a kom til gården, kom det fra Gåsdam og satte lige op efter gården, og så blev det stående på vejen. Da gik a hen og vilde se det, for a troede, det var én, der gik med en lygte, og a kom også så nær, a...
En mand der ovre fra Varde-kanten kom en dag ind til Varde og havde ærende på et kontor der. Han gik ind uden at banke på og beholdt sine træsko på. Der inde sad en lille fuldmægtig, som foer op imod ham og sagde: Kommer du her ind for Fanden uden at banke på og med træskoene på! Bonden svarer; Tys tys, lille, de æ slæt et dæ, a skal snak mæj, de ær...
Vi vil ride os ud af land imellem ny og næde, fortælle vi vor julesang og det med lyst og glæde, hvem sejler i vor sø? der sejler og en due, der sejler lille [Karen] som en adelsfrue, lir. [Henrik] står ved landet med to sølvbægre i hånden, det ene med mjød, det andet med vin, sa drikker han til allerkjæresten sin, han vinker ad hende med fingrene fem,...
Jeg vil give dig min første gode gave, Min skov stander herligen grøn. jeg vil give dig Ellen, hvis du vil hende have. Min skov stander herligen grøn. Ja, tak skal du have for denne gode gave, jeg vil gjærne Ellen have. Eller: Nej tak, min skjøn jomfru, for denne gode gave, Min skov stander lieiiigen grøn. jeg vil ikke Ellen have, for jeg elsker...
Mit bur stander vel udi tremme, ja, hvem skjænker vinen der inde? det gjør bitte [Sidsel], den ærlige kvinde, ja, hvem bejler snarest til hende? Bispen udi Skåne og paven udi Uom, det gjør hr. [Jens], så gjærne vil han komm', for hans støvler de ringler, og hans sølvsporer skringier, lukker op i nørre-døre for en herren, for en heje, for det unge...
