Om Per Kusk i Nors, der også var bekjendt som benbrudslæge, fortælles, at han engang bød sin karl kjøre bort fra gården med sig og gav ham den besked: »Lad kun hestene passe vejen, som de vil, men når vi holder, og jegstår af, må du ikke kjøre igjen, før jeg kommer og plukker dig i armen.« Under opholdet kom mange og befalede ham at kjøre, men uden at...
Provst Mørcli skulde holde tilsyn med Lundby højskole for indberetningens skyld. Gulvet i skolestuen lå et trin lavere end i forstuen, og da han en dag var derhenne og vilde træde ind i skolen, snubler han lidt og udbryder da: Det var da et Fandens durtræ. Lærer Brahms, Gundestrup.
Anders Bravlstrup tjente på Lindenborg, og så skulde han en aften ride ud en tur. Det var mørkt og regnvejr, og så på henvejen gik der ild i hestens ører. Han lukkede så hans øjne, foldede hænderne og bad sit fadervor, og han blev ved at holde øjnene lukkede og lod hesten gå, med den tro, at det gik lige lukt ned i helvede. Lige med ét trådte den på en...
I Sjørring har man ubetinget tro til Maren Hånings. Der var bud hos hende fra Kågårds søn, som var sindssyg, og for dette foreviste hun i vand, hvem der havde skylden. Heksen kunde sees sovende med nattrøje på. Kristen Veggersbøls søn i Skårup var også syg, og for ham anordnede hun følgende middel. Der skulde bindes tre stjålne pilekviste i en krands, og...
En kone i Nors kom ind til sin nabo og stod og gjorde en del kors og andre mystiske tegn inden for døren. Da manden så det, kastede han hunden over stedet, og derved blev den tåbelig. Lærer Brams, Gundestrup.
da.etk.DS_07_0_01338
En grøn plet vesten for Niels Kristensens gård i Torsted, Ty, må aldrig pløjes. Efter konens fortælling er pletten samlingssted for heksene på vejen til Troms kirke i Norge, og der kan altså ikke være held ved at have med den plet at gjøre. På det samme sted jordes også gårdens døde heste. Lærer Brams, Gundestrup.
Om Kristen Ubbesens kone Maren Sørensdatter på Torsted hede fortælles aldeles sikkert, at hun har kunnet trolde. Men hendes kundskab er nu for gammel. Dog forgjorde hun forrige sommer Kristen Movridsens heste, da han ikke vilde låne hende ti kroner. Hun kaldes almindeligvis troldkonen. Hendes mand, den gamle Kristen Ubbesen, døde, og kort efter mistede...
Når kukmanden ser den første rugstak, skal han afsted. H. F. F.
I den anden gård osten for præstegården her i byen boede den gamle Søren Bødker. Han havde 3 døtre, og når de gik til hove i Randrup, så skulde de byttes tilmed deres særk, for de havde ikke uden én alle tre, og derfor kom der aldrig mere end én afsted på æ tid. Movst Jensen, Vinkel.
Kode-Jens i No og hans grandemand var hovbondor til Volbjærg. Så traf det sig en dag, de skulde begge to til hove, men Jens blev hjemme. Næste dag, han kom til hove, spurgte de ham om, hvorfor han kom ikke den dag. Ja, han var undkyldt, for han havde ingen skjorte at komme i, ham ug hans grandemand havde ikke uden én skjorte, og den fælledes de om, så...
Det er gammel Tale, at det, der spøger, skal afsted igjen ved Dagbrækningen. Hans Simonsen, Væggerløse. (Væggcrlose S., Falsters Sønder H.)
De koblede Stude sammen og spændte dem for en Stenslæde. Første Gang lagde de dem på Bakken, hvor Ruinen er. De koblede dem igjen og drev dem atter afsted, og så lagde de dem, hvor Torup Kirke er. Kirsten Andersen, Møltrup. Torup S., Helium H.
En Mand kom kj ørende fra Sæby og kom forbi Posthøjen på Ørtoft Mark. Da kom der en bitte én og sagde: Han skulde hilse FattigBonde, at Kong Davfæt var død. Så kom han hjem og sagde, at han kunde ikke forstå det, for der kom . . . Så rejste Hunden under Kakkelovnen sig og strækkede sig og sagde: »Nu skal a ikke være her længere, nu må a afsted.« De...
Ved et bryllup i Tvede kom de til at mangle mad, fordi bjærgfolkene fra Koldbakken usynlig var til stede og slæbte afsted med store borringer. Sofie Lund.
Nogle studenter sad en aften og trakkes om, hvem der turde gå op i kirken om aftenen og hente en bog på alteret. Så var der én af dem, der sagde, at han turde godt. Han kommer også afsted. Men da han er kommen op ved alteret, falder noget i hans frakke, og han falder i afmagt og døer. De fandt siden hans lig. Anders Pedersen, Kodallund.
Peder Udbys Kone gik omkring og tiggede Mælk, og Folk turde ikke nægte hende det, for så fik de ikke Smør. Når hun var vred på en og anden og så kunde regne ud, at de vilde komme til at færdes ad en Vej, smed hun Halmstrå der, og så kom de galt afsted. G. Hoe, Endelave. Endelave, Nim H.
Der gik som en kvindeskikkelse i Jerslev by og stod stille flere steder. En aften stod det ved den gamle skolemesters havedige. Da kom der tre karle gående forbi, og de vilde drive spil med det kvindemenneske, der sådan gik og luskede, og de hug ild, den ene stod og holdt ved det, og den anden hug ild, og da så de, at skikkelsens øjne var så forfærdelig...
da.etk.DS_05_0_01056
Her har de også slået katten af tonden om fastelavn. Min gamle farbroder var med til det. Men bæsterne var jo kjælle og kunde let blive urolige, så en og anden karl kunde komme galt afsted. Kristine Kristensen, Fastrup. Gjellerup.
En kone skulde bære et barn over dåben her i Sejling kirke, men havde drukket vel meget gammelt øl, inden hun kom der, så det var gået hende til hovedet. Nu havde barnets forældre i forvejen en søn, der hed Jens, og så tænkte hun på det og sagde for præsten, at barnet skulde hedde Jens, og det blev sådan døbt. Se nu havde de to Jenser. Nogle år efter...
Pigerne går om morgenen til hove og synger. SI spørger man dem: "Hvor skal du hen, lille piig?" "A skal te håww." Om aftenen går de med riven under armen og slæber ynkeligt afsted. "Hvor har du været i dag, bitte pige?" "A hår wån te de skidte håww!" (Til de ord sætter de også tit en dæwl på.) Mors. E. T. K.
