Der er nogle på Brørup mark, der siger æ. Der er ingen steder, det skiller så skarpt af med m som i Ejer, og der er kun en lille bitte afstand mellem æ og ikke ce. Ejer mark siger æ, men Tåning mark siger ikke æ.
Der skal have ligget en Kirke nær den såkaldte Brandegård i Tern Sogn, hvor man endnu viser Resterne af Kirkegården. Det er i betydelig Afstand fra den nuværende Kirke. Tern S., Vrads H. J. C. M. Lassen, Forstkandidat, Grøndalsgård.
Det var i min Faders unge Dage, da kom han en Aften ad Vejen over Engen og vilde til Grindsted, han kom fra en By, som hedder Sønderby. Noget før han kom til Broen, da så' han et Dyr ligesom et hvidt Får gå forved ham, og det holdt altid en bestemt Afstand; når han gik lidt raskere, så gik det også, og gik han igjen mere stille, så gik det også stille....
A har set to store personer, der kommer ind fra Astrup-Nørskov og følger skjeldiget over til Vilhelminelund. Der er tre skridts afstand mellem, og det er mandspersoner. En sergeant Bang, der boede her i byen, har også set dem. niels kristian jinsen, astrup.
Tårs kirke skulde have stået på Karmesholt mark. De var også ved at bygge på den, men det blev stadig revet ned om natten. Der har indtil for en halv snes år siden stået nogle grumme store sten på enden, vel en halv snes, oppe på den bakke, og de kunde sees langt henne. Det lignede i afstand en halv snes fore folk. jokum kristensen, s.csing.
Højrup kirke på Stevns antages stadig at flytte sig, efter som klinten formindsker sig, og derfor tror man, at der stadig bliver den samme afstand mellem klinten og kirken.
To gårdboer, den ene fra Trevad og den anden fra Kirkegård, Sevel sogn, modtes en nat nord for Trandum kirkegård på Kirkegårdsbakken, nogle hundrede alen vest for Krarup å, hvor det kom til en ordstrid mellem dem, der endte i håndgribeligheder. Men den ene var den anden så meget overlegen i legemskræfter, at han smed ham fra bakken, hvor han stod, ned i...
En skal se storken flyww, og et lam stå, og foliet gå, og ploven dryww, så bliver vi duelige. Knud A., Nørbeg.
Når hanen galer i forstuen, vil der den dag komme fremmede, og ligeså mange høns han har med sig derind, ligeså mange fremmede vil man få. Jeppe J., Knud Andersen, Nørbeg.
At høre viben skræbe er så meget slemt. Knud Andersen, Nørbeg.
da.etk.JAT_03_0_01078
En mand her i byen, der hed Lars, tog altid et stykke brod med i sengen om aftenen i den tid, kukken kukkede, for at han ikke skulde blive gjækket. Et år havde nemlig kukken gjækket hans moder, og det år havde de sådan et farligt uheld der i gården. Forst faldt der en væg ned og slog et får ihjel, så blev kvien ovsen og blev ikke boldt til tyr, så blev...
Vi havde en degn her, der hed Saxo, og han havde en søn, der gjerne skulde være degn efter ham. Så gik han og sønnen på jagt efter et dyr at forære skolekommissionen, men de kunde ingen skyde. De gik i flere dage og fik endelig en med dem, der hed Nikolaj, og som var bekjendt for en god skytte. Men det hjalp lige meget, skjøndt der var dyr nok. De kom...
I min barndom havde vi ikke andre lærere end en gammel en, der hed Lavst Vognsen, og var såret i krigen. Han havde ikke lært andet, end at han havde gået til en præst en 14 dages tid. Han kunde slet ikke regne, men havde en chifferbog, som han tit besøgte, og det blev vi jo let kloge af, så vi besøgte den også, når han var ude at passe hans køer. Hans...
I skolen brugte vi jo sand både til at skrive i og til at strø på gulvet. Den dag vi skulde have sand hjem, skulde vi hver møde med en bitte håndting i hånden at bære sandet væk i. Læreren stod selv nede i sandgraven og grov op, og vi skulde bære det væk. Han advarede os jo nok for at komme for nær til graven, men vi gik dygtig uderlig alligevel, vi...
I ældre tid fik børnene ikke anden religionsundervisning end en lille smule om søndagen, imens præsten var på stolen. Da var nemlig degnen ude ved børnene i våbenhuset og hørte dem over der. Læsning og skrivning fik de intet af, det kunde de lære dem selv. Den degn vi havde, han var kirkesanger i alle tre kirker og fulgtes med præsten. Den ældste, a véd...
Der er et stort fald agre ud efter Hvidding, der kaldes Skruv-agre og deri findes to agre med særlige navne. Den ene af dem kaldes Davrestumpen. En karl og en pige skulde ud at hoste den. Han klagede sig over, at den var så stor. Pigen sagde, at det var ikke mere, end at hun kunde hoste den, til hun skulde have hendes davre, og så fik ageren sit...
Lars her i byen er en underlig fyr. Når han lægger tojet på hans stude, så rejser de halen i vejret, folde kjender ham og kan have hans kram. Så tager han tojet af og trækker dem ind igjen, idet han siger: >Hvordan vilde det gå, hvis 1 var ved en anden mand? så gik det jo ravgalt. Sådan bliver de fri for at bestille noget. Knud Jørgensen, Nørbeg.
Folkene var også somme tider i stakkelsrejser. Dem. der gik omkring og betlede: når de ikke kunde gå, så skulde folk kjore med dem fra by til by. Der gik én her i byen, som vilde over til Farup at betle. Men han havde bundet benet op for at blive halt. Sà kom der en af sted med ham pà en handslæde, og det var midt om vinteren. Nu vilde han kjore lige til...
Der var en gammel dygtig arbejdskarl, han kaldtes Store-Per, og han gik til sidst på sognet, og de kjørte ham om fra dør til dør med et par stude for, da han ikke kunde gå. Han skulde være på sted en dag for hver tønde hartkorn. Han døde på vejen fra den ene gård til den anden. Det var nede i Arup, Vorning pastorat, og den mand, der skulde have ham,...
Kristen Rank i Fjeld skov var en rigtig rover. A 1 oserede hos ham i 3, 4 nætter, og det var pæne folk imod mig, men a havde jo heller ingen penge. Det var derimod prangere og sådanne folk, han gjorde det ved. Det var en lille pige på 7 år, der fortalte det om ham, og sa tog de ham og gjorde undersøgelse. Der fandtes elleve benrade under tre fjæl i...
