På den største høj syd for Blendstrup har stået et bavn, der blev brugt i krigens tid og har stået til langt hen i Madses ungdom. På samme høj blev en hestetyv hængt. Han havde stjålet 2 heste fra én mand og 1 fra en anden mand i Ojerding, og disse 2 mænd kunde spore ham i duggen til Hobro. Der bavde folk seet ham, og han havde taget med landevejen...
Ved en sten, der lå i en dam imellem Herborg og Sæding, sad et fruentimmer og svøbte sit barn, og folk var rædde for at komme der forbi. En søster og en broder havde været i Herborg til gilde, og hun var så ræd og trykkede sig ind til ham, for de skulde lige der forbi. Da han kom lige ud for, rækkede han ud med sin kjæp og sagdo : Hvad sidder du der...
da.etk.JAT_06_0_00232
Et par gamle folk, der boede i Gammel-Herning by, kom om til vores hver aften med deres hose. Den gang a blev født, blev de lidt forstyrret i deres bygang, men de kunde dog ikke bie længere end til aftenen efter. Så sad dc og brandte (brandede) lyset ud, og min fader skyndte sig da hen til vuggen og lagde hånden på mig, for at a ikke skulde blive forbyt....
Pastor Arctander i Gjødstrup frelste en karl, der var ude at skylle en vogn i soen. Han tjente hos Jens Sivebæk. Hestene kom for langt ud, og karlen var lige ved at drukne. Præsien stod oppe ved præstegården og så det. De tiggede ham sådan for at frelse karlen. Tag ved mine støvler, sagde han, og da han var bleven af med dem, smed han sig af alle...
Der boede en Præst i Vilbjærg, der hed Linde, han havde en Karl i mange År, der hed Otto, a kj endte ham godt. Så skulde Præsten præke i Vakansen i Tvis, og de skulde forfærdelig tidlig af Sted om Morgenen. Da de kommer ud på Vejen, kommer en lille Dreng med en rød Lue på og render tværs over den. Karlen vilde standse Hestene, for der blev ved at komme...
Til Vorgod Præstegård er en Gang givet et Stykke Eng til Faddergave, som kaldes Høllet. Derfor skulde Præsten så holde Lys Og Vin til Kirken. Kirsten Marie Frederiksdatter, Albæk. Vorgod S., Bølling H.
da.etk.DSnr_03_0_00828
Den forrige Lærer her, Skov, kom en Aften gående fra Præstegården til Skolen. Da han kom forbi Kirkegårdslågen, kunde han ikke komme forbi en Ligskare og måtte gå langt ud på Marken. Kirsten Marie Frederiksdatter, Albæk.
I gammel Tid gik de i By med deres Bindehose om Aftenen. Så hændte det sig i Strellev, at nogle Folk kom til et Vand, der er vest for Kirken, og da kunde de godt komme over med deres Træsko på. Men da de kom tilbage, var Vandet steget, og de kunde ej komme over. De så nu et gammelt Øg, som de får at sætte sig over på ...... »Det er så langt som Strellev...
Lavst Glavind skulde have været arresteret og flygtede ud i et morads. De skød på ham, men han rystede sig blot. Så skød de ham med en gammel sølvknap, og de første dage efter kunde han knap gå. Han var anklaget for at have stjålet. Han sagde, at det var ikke sandt, meu han vilde bevise, at byfogden havde stjålet hans ur. Byfogden så nu efter i sin...
I Egeris var der en tommerstue i et udhus, og der var sådant spektakel, at ingen turde ligge i sengen, som stod der. kisrtkn marie frederiksdatter, albæk.
da.etk.DS_05_0_01829
I Tvis mølles have gik også en jomfru. Så fik de en myndig dreng til at gå ud og spørge hende om, hvad hun gik efter. Så tvang hun ham til at følge med om i haven og kaste de ben op, der lå, og begrave dem i kirkegården. Da fik de ro for hende. kirsten marie frederiksdatter, albæk.
En soldat, der havde tjent i Krog i Ørre, var bleven skudt henne, og så kom han der til om natten og foer op til Sunds præstegård i et gloende hjul. Der var altså noget, som ikke var blevet opdaget. Han kom helt fra Kjøbenhavn og var på et skib, og de kunde ikke sejle for ham. Sunds præst, hr. Høeg, manede ham nær ved gården. kirsten marie...
En bedefredag skulde mand og kone på Enerisgård til alters, og så var der en gammel kone at passe på, mens de var borte. Hun så mange blodpletter både på en gammel lænestol, der stod i kakkelovnskrogen, og i deres forstue og udenfor døren. Da de kom hjem, spurgte hun om det. De foregav, at de havde været ved at slagte en høne, og den var fløjen omkring...
I Vorgod præstegård har en pige taget livet af et barn. De vilde have til, hun fik en 3, 4 siden, og dem fik hun også af med livet. Det sidste hun fik, vilde hun dog have lagt til, og det lykkedes. Den ene gang hun gjorde barsel, sad hun oppe i et hul i en høj på Borris hede og var der i 3 dage, indtil hjorderne fandt hende, og de fik hende kjørt hjem,...
Fra Havnstrnp blev der tre sønner stjålne i deres barndom af nogle rovere, og de blev selv siden til rovere, der havde deres tilhold i Snærlunddal. Den tid var der en kirke iFoenvad, og roverne havde tre søstre hjemme på Havnstrup, der vilde gå til aftensang der i Foenvad. De blev så slåede ihjel af deres egne brødre, og de gik til Havnstrup for at ville...
Store-Niels, der tjente i Salholt, var kommen forbi Gjellerup præstegård,, og da så han, der stod sådan nogle dejlige planter, og dem tog han så nogle af og gik hjem og fik sat. Men han måtte til at rykke dem op igjen og bringe dem tilbage. En kone, der sideu kom til at bo i Nyby i Siuding, tjente i Gj ellerup præstegård. Hun kom en dag op på loftet for...
En kræmmer gik nede ved Vesterhavet og vilde kjøbe rav. Han kom til et lille hus, og der stod en gris uden for og åd af et fad. Så gik han ind og vilde handle med konen, sælge et og andet. Ja, konen havde ingen penge. Han vilde bytte med det grisetrug, og så fik han det af hende. Hun tykte jo, hun fik en forfærdelig god betaling for det. Så kjøbte han en...
Der stod en kobberkjedel i en fiskedam ved Sindinggård. De mente, at den var gravet ned i den gamle krig (svenskekrigen), og folk var jo sikre på, der var penge i den. De havde jo rykket i den, men kunde ikke bjærge den i land, og havde blot rykket øret af den. Det øre hængte i Nyby skole, den gang min mand gik i skole der. kirsten marie fred eriks...
I Finderup har der varet en hel by, som gik under i den gamle pest. Helt fra Finderup og ned til en by, der hedder Skorup, har de pløjet stenbroer op, og ved Finderup er der fundet potteskår og tekopper og tallerkener. I Snejbjærg var der kun to mennesker levende efter pesten, det var mandfolk begge to, og den ene var i Ørskov, den anden i Vohgård....
Bærtel Skov i Kjærgård (Najbjærg) fortalte, at han tit havde skudt på tre sorte ænder i Solsø, men kunde aldrig ramme dem, og han var endda en god skytte. Han troede, at de skulde have været der fra den tid, gården sank, og mente, at det var Djævelen selv. kirsten marie frederiksdatter, albæk.
