97 datasets found
Danish Keywords: afstand
En løjtnant, som boede uden for en kjøbstad, besøgte tit en præst, som boede i byen. En aften, de to sad og snakkede, kom de også til at tale om overnaturlige ting. Præsten vilde ikke tro, at der var sådant noget til, og vilde da først blive overbevist. Løjtnanten siger så, om han vil følge med ham hjem. Det vilde præsten godt. De går nu ind og sidder og...
da.etk.DS_05_0_00857
På kirkevejen mellem Milling og Svanning på Fyen er der slemt med spøgeri. Her går en kjæmpeskikkelse, der er ganske hvid foroven. En gang gik en mand fra Milling til Svanning. Det var lidt ud på aftenen, og da han syntes det så ud, som om der kjørte en mand med et læs sand, skyndte han sig at gå til for at se, hvilke af hans naboer det var, som kjørte...
Ved Mårholm var et høl, der kaldes Mårholmshøllet, åen løber ind ved det, og der skal nogle have smidt en kiste ned en gang i ufredstider. Nogle vilde så til at fiske den op, da de havde set et lys brænde over den. De var komne så vidt, at de havde fået den op i vandskjellet. Så sagde den ene: "Nu skal den holde". I det samme galte der en kok, og så sut...
Der er et hul der ude i Bjarup mose, de kalder Tyrens hul. Der løber vandet op afodet hul, a har drukket af det mange gange — det halve løber til Århus, og det andet halve til Randers. For flere år siden var der mening om, at der skulde have været lavet sejlads til Århus fra Tyrens hul. Løbet skulde have været mudret op til beggeosider, så der kunde have...
da.etk.DS_03_0_01875
Under Stevns hoved, en pynt ude ved havet på Emmersbo mark, er en hellig kilde imellem Gjerrild strand og Treå mølle. Der er en sti fra bakken og ned til kilden, der kaldes st. Pers sti, og lidt osten for er en grumme stor sten, der kaldes Pekkenil sten. Den vender sig hver gang, den lugter nyt brød. Til den kilde søgte de med syge mennesker og...
Der skal have været et nonnekloster ved gården Kappel i Vestervig, og fra Vestervig kloster til klosteret i Kappel siges at have været en løngang, hvor igjenncm munkene færdedes, når de bcsøgte nonnerne. Imellem klostrene var en afstand af omtrent en fjerdingvej. I min barndom blev der gravet en grav tæt ved den nordre stette på Vestervig kirkegård, og...
Ramme kirke er så stor, det er en af de fire fjerdingkirker. Sognet og befolkningen er nu meget lille, og menigheden danner kun en lille klat i den store kirke, men i gammel tid var det ikke sådan. Det var den eneste kirke, der var i lang afstand, og fra alle sider kom de i miles omkreds. Vendelboerne kom rejsende derned ved påsketid. De kogte hestekjød,...
da.etk.DS_03_0_00358
I dn gamle Ravndrup smeds gårde (gårdsplads) lå for mange år tilbage en meget stor sten, den var så stor som et lille hus i det, der sad ovenfor jorden, og så var der jo da også noget under jorden. I denne sten sad et aftryk af en meget stor hånd med alle dens fem fingre, der var trykket tydelig ind i stenen. Om denne sten fortælles, at den af en (altså...
En ung gårdmand fortæller følgende: Det eneste uforklarlige og overnaturlige, jeg har set, er en ligild. Da jegvar atten år, var jeg en aften gået ned at besøge en god ven, som lå syg af tæring. Klokken var omtrent 10, da jeg gik hjem ad, og det var stjæruelyst, men mørkt ved jorden. Så så jeg et lys gående foran mig på landevejen. Det var noget rødligt,...
På Brejninggård var to søstre, den ene havde sådan afsky for born cg vilde ikke gifte sig, for hun blev over den alder. Søsteren der imod giftede sig. Da hun blev ved de halvtreds, blev hun syg og døde. Søsteren havde altså småborn, og de løb omkring i haven. Så kommer der sådan en gammel venlig dame til dem en eftermiddag og vilde spøge med dem. De...
Peder Davidsen var en flink og livlig mand og var så pudsig, når han kom i selskab. Han døde i 1848 og var da over 70 år. En gang mændene var forsamlede hos oldermanden, talte de om, hvor meget de kunde bære. Så sagde Peder Davidsen, at han kunde bære en 18 skjæpper sæk. Nu skulde han da til at prøve det, og det gik meget let, for den var jo tom. Når han...
I en gård, der hedder Kjeldgård i Kjctn/p, var en mand, der var sådan en sløv rævebælg. Han vilde se, om han kunde ikke tage to sønner fri for tjenesten, og så sendte han den ene for en tid længere op i Ty. Men da det havde gået en tid, og sønnen havde skiftet hans plads dygtig hist og her, gik det til ords, og Mogens Kronborg — sådan hed manden — blev...
En mand. der boede oppe på Langballe mark ved Herret skov, han havde været gartoerkarl på ViUvlmsborg, og han havde nu en god ko, der gav så urimelig meget mælk, for han dyrkede meget med roer og grøntsager. Men så blev koen sær, og de kunde ikke kjærne smør at fløden. Så kom de ned til min faders og fik fløde byt, og bag efter fik de lidt blandet...
da.etk.DS_07_0_00653
Den gang, de gjorde hovning, da var der en forvalter på Buderupholm, der var så slem imod bønderne ved at tage tienden på ageren. Nogle af dem blev da enige om at slå ham ihjel, og det blev også udført oppe ved chansseen imellem Hobro og Ålborg ude i heden. Han gik jo igjen og gik og skreg og skrald ved nattetid. Enten der nu var betaling bøjen ud for...
Sagnene om jorbrand kan antages [at hidrøre fra, at man i gråvejr kan have set en eller anden bygning, stærkt belyst af solen, som fra en skybar plet har skinnet på den. Den 9. november 1894 gik jeg i middagstiden fra Tingerup til Scderup. Det var aldeles gråt i luften, hvor jeg var, men stille. Pludselig så jeg mig hændelsesvis omkring, og det forekom...
da.etk.JAT_06_0_00248
Da a var 11 år, kom a til at tjene i Varhede i Avlum. Så kom en rakker derind, og min husbond siger til ham: “Kan du fange mig en fisk nede i åen, så skal a give dig og dine tre børn et måltid mad”. — “Ja, nu vil a provo det”, siger lian. Han fik fat i en frø, og den flåede han, så skindet ding lede på henene af den, og så på krogen med den og ned til...
da.etk.JAT_05_0_00311
I Sjælland har man om fastelavn øvet den leg at bide til bollen. En fastelavnsbolle blev hængt op i en snor, så at en mand kunde nå den med munden, når han hoppede. Hænderne blev bundne på ryggen, og han skulde på den måde forli. T. Kristensen: Det jyske almueliv. Tillægsb. IV. 8. tære bollen. Imens skulde en anden mand samle en snes æg, der var lagt...
da.etk.JAT_04_0_00359
En af de danske konger har bortskjænket et engdrag på Ilostrup mark til Kongsbjærg. Den egentlige vej til disse enge førte gjennem Solvig enge og forbi Solvig. Da det imidlertid var en alt for stor omvej, kjørte de Kongsbjærg bønder over Emmerske mark med høet. Der boede i sin tid i Kongsbjærg en mand, som hed Karsten Hansen, og han var en sand kjæmpe,...
da.etk.JAT_02_0_00266
Min bedstefader, som var født 1735, fortalte, at i hans ungdom, kom han en gang over E11 u m banke r, da der nylig havde været klapjagt i Dravitskov nær derved, og så der 14 ulve hængende i en til dette øjemed oprejst galge. i B o r r i g har folk fortalt om en følhoppe, der forsvarede sit føl mod en ulv o. s. v. Peder Andersen på Aspe, hvis datter lever...
da.etk.JAH_01_0_00391
Der fortælles at et norsk fruentimmer forviste Hanherreds rotter og ulve. og de har da været væk derfra i mangfoldige år. Der har aldrig nogen nulevende Hanninger set rotter forend nu i de sidste ar, nu deres tid var udløben. Ulvene blev vist over ved Aggersund. En gammel kone har fortalt folgende efter hendes moder. Der var to garde i Hanherred, tier...
da.etk.JAH_01_0_00331