Der kan høres et grædende barn nede i Wåstidal, og når man går oven i dalen, så kan det høres neden i, men når man er neden i, så kan barnet høres oven i dalen. Der er begravet et barn, og det skal være en pige, der har begravet det, men den plet, hvor det lå, den er nu pløjet. Peder Meldgård har hørt det, da han passede vore køer, og så gik han bag...
Slanter-Lavst gik igjen ved den gamle eg, og præsten i Gjødvad skulde mane ham. Han gik efter ham flere aftener, men kunde ikke få ham til at tale, og så kunde han ikke mane ham. Præsten havde en karl, der hed Jens, og han skulde nu hjælpe til ved det. Jens fik nemlig en studepude om halsen som krave, og så gik han foran, medens præsten listede sig...
Der har været en oberst i Linå en gang, og de vilde sige, at han og hans kone ligger begravet under to store sten i brigsdøren. Måske kisten oppe i tårnet er deres datter, det har da været en bitte jomfru. Søren Hansen, Hårup.
Slanter-Lavst kom fra Silkeborg her op gjennem skoven. Der kom en mandolden tyr efter ham, og han foer hen og vilde op i en bøg, men kunde ikke klyve op i den. Så satte han den i bande, og den gik også ud. Derefter rendte han herop oven i skoven og kom til en eg den står der ikke nu, men der er skud af den og den kom han op i. Så lysto han...
Landsdommeren havde en pige, som tjente ham, og hun skulde passe barnet. Men ved uforsigtighed stod hun og lod det falde ud af et vindue, så det slog sig ihjel. Så fældede han den dom over hende, at der skulde 4 vildsmakker for eu pigtønde, og der skulde hun stoppes i. Så rendte de efter sigelse med hende, så længe der var liv. De rendte om ved Nå-ege og...
da.etk.DS_04_0_00562
Landsdommer Hoffvk Silkeborg var sådan et grimt menneske. Hans tjener havde set noget med ham, som ikke måtte blive åbenbaret, og så kalder han ham ind og slår ham så næsteu ihjel. Tjeneren bliver så puttet i en sæk, og så bliver der én kjøbt til at putte ham i Remstrup å. På vejen bad han for sit liv og lovede, at han skulde rømme udenlands og aldrig...
Knud Gyldenstierne var så stærk, at han kuude løfte hans hest fra jorden, når han hk i den ring, der sad i porthammeren. Dette gjorde han tit, når han kom ridende ind i gården (Timgård). Søren Hansen.
da.etk.DS_04_0_00539
Der er en hule her ude imellem Hårup og Linå, der kaldes Stadsgårdshule. Der er bleven holdt slag imellem to konger, og den ene af dem faldt. Han hed Studsgård (Stasgo), og han blev gravet ned der. Den anden hed Borkat, og efter ham fører den dal navnet Borkedal, der går ned til Sejs fra Hårup, for der er han begravet. Der var forhøjninger i de dale,...
Der var en sysselkonge, som boede på Djønnces, en bitte halvø i Hjulso, der er så at kalde holt indflødt. Det er på Laven bymark og horer nu til Laven Hovgård. Så kom fjenderne fra Skanderborg, og da denne her konge mærkede det, tog han hans hest og red efter at ville til Silkeborg til ham der. Hau red nu gjennem en eng, der horer fil Hårup, og da han...
Den konge på Silkeborg, der har gravet guldet ned, han troede, te fjenderne skulde have kommet oster fra. Så styrkede han muren for osten på slottet, så den kunde ikke lade sig skyde ned. Men de narrede ham og kom fra nordvest og skød så på ham fra Balle bakker. Det var den gang krudtet var bleven opfunden, og nu skod de hans borg ned derfra. På de tre...
A havde to brødre, der gik ned og skulde se efter min faders svin i skoven, og det var sådan i dagningen. Da de kom hjem, fortalte de, at de havde set en vogn komme kjørende med to store sorte heste for, og de drejede ud efter Guldgraverkollen. Den holdt, det første de så den, ved Vostidal, et stykke vesten for Hvorupgård, og da hestene skulde til at...
Når man vil finde guldet her inde i Guldgraverkollen, skal man tage en line fra Tvilum kirke og til Tern kirke og dernæst en line fra Linå kirke og så efter Stenhuset (a: Slottet). Hvor de to liner de render så over hinanden, der skal skatten være nedgravet. søren hansen, hårup.
Der har været en gammel tale om en spade, der skulde laves til af ni hug, og når man satte den om aftenen, blev den flyt om natten til det sted, hvor der skulde være guld gravet ned, og så kunde man grave det op. En sådan spade var af træ, og hvis der var en knot, kunde den godt blive siddende og bruges som trad. Man tog en gren af et træ, som egnede sig...
En kongeløsen er så stor, at når kongen sidder på sine knæ, og man hælder pengene ud over ham, og de ruirer selv ned, som de vil, så kan de helt skjule ham til sidst. Når han bliver taget til fange et eller andet sted, kan han kjøbe sig fri med den kongeløsen. søren hansen, hårup. ;
Der er en kjedel med penge i Sokjær nede i skoven mellem Silkeborg og Hårup, og de har stødt på den med mergelnavere og rørt ved den, men så snart de kom til den, så sank den længere ned. Der er også fuldt af eliefolk i det kjær. rebekka stovstrup, hårup.
Der er en sø herinde i skoven, som kaldes Lille-sø. Den er der ingen bund i, og man kan ikke trække våd i den. Der er rigtig gamle fisk i den sø, og gjedder med mos i panden. Ole Sørensen har virkelig fanget sådan en fisk eller to. Sydost for i en krog i Gudenå ved Ry mølle fangede de en gang 6 læs fisk i ét dræt, og der iblandt var to gjedder med mos i...
Der var tre jomfruer, der boede på Kalbygård, og de sejlede derfra over Bjarup sø til Bjarup kirke, men der tabte den ene sin guldring, og så satte hun søen i band. Fra den tid sank den efterhånden og blev til en mose. Jomfruen skal have skyldt fiskeren for, at han skulde have taget ringen, og så lyste hun søen i band, for at han ikke skulde fiske mere....
Der boede tre jomfruer i Linå, og de opførte Linå og Dollerup og Bjarup kirker. Jomfruen i Linå hed Lene, og hun erklærede, at så længe folkene ikke flyttede gårdene ud, skulde der ingen ildebrand opstå i byen. I min faders og bedstefaders tid var der ingen ildebrand i Linå, men siden de flyttede gårdene ud, har der været ildebrand der flere gange. Hun...
Forfædrene har al tid båret sådan respekt for at komme over den strækning, hvor jærnbanen er kommen til at gå her ost for Silkebory (fra Svejbæk station efter Silkeborg te'n). Der var al tid noget, der færdsiede; der kunde høres sådan susen, og der var noget, der fløj sådan mellem himmel og jord med to store, gloende ojne, ligesom der også såes ild. De...
En mand har fortalt følgende : Den gang jeg var en lille dreng, så jeg en aften en hvid skikkelse gå stille ovre ved den anden side af gården. «Det gik, som jeg tænkte, der døde en af os, som var på gården.* Soren Hansen.
da.etk.DS_02_H_00308
