Herremanden til Brejnholt ved Struer havde hængt sig ude i kohuset, og røgterne troede for sikkert, at han gik igjen. De fortalte om en hvid mand, som gik der inde om aftenen, og ingen turde gå derind, siden det var blevet mørkt. Men en aften var der dog en af dem der inde, og han mødte den hvide skikkelse, som gik hen til det sted, hvor manden havde...
I Ølands Have findes en stor Høj, hvori der ligger en Skat begravet, men ingen må røre den, førend Gården er brændt 3 Gange. Nu er den brændt 2 Gange, og så kunde en af de forrige Ejere ikke dy sig for at grave i Højen og lede efter Skatten. Men Dagen efter, at han havde gjort det, fandt man ham hængende nede i et af Udhusene, han havde aflivet sig selv....
På min faders loft i Famp oppe under rullen ligger en gammel kalv, og den har ligget der i min faders tid. Når de har taget den ned, kan de ikke være i huset for spøgeri. De prøvede det en gang i min faders formands formands tid, men måtte atter lægge den op. I et kammer i gården færdedes en hvid jomfru, og ingen turde være der i det kammer om natten....
Estrup Skov har i sin tid hørt til Vejen by, og det er der endnu bevis for, ti præstens skovlod har endnu ligget til kaldet til vor tid, da den endelig er bleven bortsolgt. Herremanden tog skoven fra de Vejen mænd, og der er endnu mange, der har hørt landmålerkjæden rasle og skjænderi inde i skoven, og der har al tid været spøgeri der inde. Der er en...
da.etk.JAH_01_0_00097
For nogle År siden fandt de her øster i Ropperheden i et Stykke Tørvejord en Benrad, der så ud til at være klemt ned i Gungerne, og der lå en Pæl ved ham af samme Længde, og den har de vel trykt ham ned med. Det var den almindelige Mening, at det var en Kræmmer, der var bleven aflivet. Kristen Larsen, Lille-Skjærping. Horby S., Dronninglund H.
Den gale Fisker ordrede hovbønderne til at opføre et jorddige omkring sit gods, og det opkastede de i få dage. Efter at han havde aflivet sig selv, lagde to karle ham i kiste. Den ene var skytten, og han sagde siden, når Fiskers død kom på, tale: »Gud bevare os for at komme sådan af sted.« Han ligger begravet i Linå kirke. Lærer Mortensen, Svostrup.
Da den skik ophørte, at rakkerne skulde aflive og flå folks heste, hvilken bestilling var anset for højst nedværdigende, vilde folk i førstningen ikke have noget dermed at bestille. Det blev derfor vedtaget, at hver mand fra præsten til den ringeste stodder i byen, hvor en hest blev aflivet, skulde røre ved hesten, for at der ikke bag eftei skulde kastes...
Der er et Kammer på Nislevgård, der kaldes Fandens Kammer, der kan aldrig være helt Tapet på Væggene, det bliver altid split ad, og så er der en Rude, som altid går i Stykker, de kan sætte en Rude ind så tit, som de vil, den er altid i Stykker Dagen efter. Skyttens Pige lå ved Siden af det Kammer, og hun hørte så tit, hvordan det arbejdede der inde....
Ejeren af Hastrup, der var en Tysker, fik en Dag, han gik ude i Skoven, en Mand at se, der hængte oppe i et Træ. Han blev bange for ham, sprang tilbage og råbte: »Gott verdamm mich!« Hastrup Folk kom så derud og skar ham ned. Han blev til daglig Brug kaldt det segstende Regiment. For Resten var der mange, der mente, at han var bleven slået ihjel og så...
Der har gået mange Sagn om en Gård i Hygum. En Kræmmer skal være bleven aflivet der, og Folkene skal have taget hans Penge. Der var også Formue i den Gård i lang Tid forud for vor Tid. Siden har der været set en Ild der, som går langs med Huset og til sidst ned og ind ad Gjæstkammervinduet, der var i Østreenden af Stuehuset. Derefter går det ned i Nør...
En Pige på Åbjærg blev skyldt for at have født et Barn i Dølgsmål og aflivet det. Hun blev så tiltalt og henrettet. Men den Dag hun skulde halshugges, trådte hun frem og bevidnede hendes Uskyldighed, og så forlangte hun, te de skulde lægge en stor Sten på hendes Grav og hugge et Hul i, og lige så lidt som hun var skyldig, lige så sandt kunde den Sten...
I Byen Stenstrup i Sunds Herred på Fyen levede en Kvinde, der førte et ryggesløst Levned. Hun havde flere Gange født i Dølgsmål og dræbt Fosteret. En Gang, da hun atter havde aflivet et spædt Barn, rørte Samvittigheden hende dog, så hun vilde have det begravet i kristen Jord. Hun gik derfor ved Nattetide hen på Kirkegården, grov en lille Grav og lagde...
Medens den gamle præstegård i Kjærup endnu stod, kunde man hver nat, hvor tidlig eller hvor sent man så end færdedes, se lys igjennem præstegårdens køkkenvinduer, men gik man tæt hen til vinduet for at se ind, kunde man ingen ting se, så var lyset borte. Det brændte over et barnelig, idet en pige, som tjente i præstegården, havde født i dølgsmål, derpå...
da.etk.DS_05_0_01194
På en kirkegård her i Vendsyssel vilde en graver kaste en grav og støder på et lig, der var forrådnet, men hovedet var helt. Da han nu kaster det op mellem de andre ben, rasler det, og da var der bly i ørerne. Så bliver det mældt til sognefogden, og han kommer da efter, at en hestehandler var kommen til kroen om aftenen og død så pludselig om morgenen,...
Der ligger en hule norden for vejen, der kaldes Tomphule, det er ikke andet end en lille lavning, der ligger ved åen. Den bøjer tæt til vejen, og der er blot en smal kant eng imellem åen og vejen. Der spøger det og har altid spøgt. En pige skal have aflivet sit barn oppe ved Vejen skov eller født et barn og så gået derfra ned igjennem hulen og så smidt...
Møller på Lønborggård havde været amtmand, og havde frihed af kongen til at slå penge en dag i hver måned. Der står en mølleaksel på hans penge, min fader har set af dem. En af hans sønner skal have aflivet en jomfru inde i et vandhus. Ingen vovede siden at komme på det, for der gik spøgeri der inde. Så blev det muret efter. En gartner på gården puttede...
Der var nogle Røvere, der havde en Hule ude i gamle Herreskov, og de kommer en Gang til en Bondegård, der ligger i Langelykken, som findes langs med Udkanten af Skoven. En af de Røvere var en Kongesøn. Så kommer de ind og forlanger noget at spise og lægger deres Sabler og andre Våben på Bordet. Konen skubber dem lidt til Side, og det bliver de fornærmede...
Jeg opholdt mig på gården Randrup i Skibsted sogn i halvfjerde måned og lå om natten i et afsides liggende værelse, som var ovenfor den store sal. Hver nat hen ved midnat mærkede jeg, at der kom ligesom et koldt pust inde fra salen hen over mig og foer hen imod den modsatte dør, der førte ud til haven. Det kom hver nat, uagtet begge dørene var lukkede,...
Huset er så gammelt, det har rødder i jorden. Søren Jensen, Utterslev.
da.etk.JAT_06_0_01311
