Det var en guldsmed, der en aften skulde til TirsbæJc med herskabets sølvtøj, som ban bavde pudset af. Da ban kom til Bredballe hule, da kom der en mand ud fra skoven og forlangte, at guldsmeden skulde aflevere sin pose. »Å, ja I men vil du så ikke hugge min hånd af med din økse, for så kan de da se, at jeg er bleven overfalden på vejen. Men du må hugge...
1 Hj'f Ipensbjærg er der bjærgfolk. De havde en gang taget konen af Knudsgård i Kobberi'od ind til sig, og det skete en juleaften. Så blev der søgt råd hos en klog mand, og han sagde, at der skulde pløjes en fure fra Knudsgård bosdør(o: bohusdør) hen rundtom bjærget og tilhage igjen, sá skulde konen nok komme. Dette skete, og næste juleaften kom...
En aften var vi fem i folge og vilde smugle nogle brændevinsankeie over på slæde, men den aften gik vi ad et andet spor end sædvanlig. A havde skøjter med, og da vi kom ud til havet, vilde a spænde dem på og så løhe med ankeret. Men som a nu bukker mig, ser a en mork skygge mod himlen, og så siger a: Nu kommer kontrolloren. De andre sagde nej. De kunde...
På Vræet blev sidst i forrige århundrede stjålet en hest, som var på græs, fra en mand i Havndrup. For at få sin hest ledt op bar manden sig ad på følgende måde. Han tog en kjæp i hånden og en pose på ryggen og stilte sig an som en tigger, gav sig derpå på vej ud i landet på lykke og fromme. Da han kom til en by i nærheden af Svendborg, fik han der hos...
På Boldinggård kunde de se en Jomfru svasse omkring i Spisestuen og så ind i en anden Stue, hvor der var en Havestuedør fra og ud i Haven. Det var en høj slank én med en Silkekjole på, for det skrattede så meget, når hun gik, og de kunde høre den stryge hen ad Stakittet, når hun gik ud i Haven, og det var, ligesom hun løb op og ned der ad Trappen, som...
Ann' Kollen eller Kollekon' blev henrettet på Galgebakken i Dronninglund, for det hun var så ond i hele hendes væsen. Hun havde påtaget sig at skulle sanke alle de ulve, der var i Vendsyssel, og drive dem sønden for fjorden, for så var folk her da sikre på at være skilt ved dem. Hun var så klog, at hun koblede dem sammen i en jøntråd (tvunden uldtråd),...
Den gamle Mejer i Marehæk var en meget klog mand, det var vidt bekjendt. En gang kom der endogså folk fra Lolland til bam og klagede, at der var stjålet et stykke lærred fra dem. »Hvorfor fortæller I mig det?« spurgte ban. Ja, de mente jo, at han måske kuude hjælpe dem til at få det igjen. »Ja, nu kan I bare rejse hjem i Guds Navn«, svarede han, og det...
Ved Vartenbjærg mellem Immervad og Haderslev er en hule, der kaldes Fredshule. Tæt ved er en lang bjærgkjæde, som kaldes Skovby bjærge. De var forfærdelig beryktede i gammel tid for røveri. Beboerne i Haderslev havde altid den skik, at de hentede deies torv i Abkjær, en by, der støder umidelbart ind til de bjærge, og for at være sikre på at undgå...
Landevejen mellem Fraide og Birkum skråner langsomt opad, og det højeste punkt kaldes Galgebakken. En gang, fortæller man, havde en røgter her fanget en soldat, da han kunde fa penge for at aflevere ham til herremanden, men soldaten vilde værge sig, og stak derfor røgteren ihjel med sin sabel. Soldaten blev lige godt fanget, og på det sted, hvor han...
En Forpagter af Karsebølle har fortalt mig, at hans Fader, Hr. Fabritius i Tranekjær, en Aften kom ned til Kusken Hans Halvorsen, da han lå i hans Kammer og sov, og sagde til ham: »Stå op strags, Hans, og læg Selerne på Hestene og spænd for, jeg må afsted til Tranekjær, for to af mine Brødre er i Forlegenhed.« Han gjorde det, og de kjørte. Som de nu kom...
Der har i ældre Tid været Sejlads fra Vesterhavet ind gjennem Kjærsgård Å til Skibsby. Manden i Kjærsgård Mølle det var Faderen til ham med den ene Arm havde en Gang Møllebyggeri, og så da han rejste, vilde de sejle hans Redskab i en Båd fra Møllen og ad Åen ud imod Havet og så et Stykke ad Havet til de kom til Skallerup Klit, hvor han boede. Som de...
Det gamle Soholm lå på en Plads nede ved Søen midt imellem den nuværende Herregård og Landevejen, og der er endnu Kjældere til Syne. Da det gamle Søholm skulde bygges, blev der jo bestilt en Tømmermand, og han begyndte først på Laden. Han fik nu anvist Egetræet, som lå på Tømmerpladsen, og så tog han sin Sav og savede Egetræ i Stykker på et Kvarters...
Det er ikke længe siden, at der i Lild og Tømmerby sogne var rovere, som havde deres opholdssted i en lang lyngbakke, der strækker sig langs hovedlandevejen gjennem begge sogne og kaldes Langvad bjærge. De havde lænker over vejen og narrede derved ofte de rejsende, men det kunde også ske, at en eller anden snild bondemand spillede dem et puds. En mand i...
Der var en gal præst i Røgind en gang, de kaldte ham den gale Jessen. Han havde kun én vest, og den gik han kun i, når han var til bryllup. Når ban havde konfirmanter, gik han med bugseselerne oven over alt tojet. Han havde fæstet sig en karl på det vilkår, at han skulde gjøre alt, hvad han bad ham. En dag i host siger præsten, at han skulde gå ud og se,...
Der blev akkorderet med en student, at han skulde have middagsmad i tre dage for at lave en gravskrift over en vis frue i Kjøbenhavn. Han kommer og går og får maden alle tre dage, men har endnu ingen gravskrift afleveret. Så den tredje dag siger de til ham, da han vil til at gå: Men gravskriften, hvad bliver det til med den? Ja, det er sandt, jeg...
Den svenske konge var en lille bitte mand og boede et sted henne ved Frederikshavn. En gang slog de væddes med ham på Hjørring apothek om halvtredje hundrede daler, at han skulde rende omkap med posten til Frederikshavns apothek og så tilbage igjen, og posten skulde endda have lov til at skifte heste i 111 kro. Men så gjorde de ham endda det spil i...
Sommergilde holdtes på ét sted hele sommeren. De dandsede nede i en lo og gik hjem at spise. Hver karl bragte en fjerding øl med hen til gildesgården, og gildet vedblev hver søndag, så længe der var øl, lige fra søndag før pintsedag til host. Hvis øllet endda ikke var drukket, begyndte de strags igjen efter host. Alt dette øl fik karlene der, hvor de...
Der var en Mand i Vibæk i Alslev, han hed Kristen Nielsen, og han fik så frygtelig ondt i hans Tænd. Så havde han fået en Karl at tjene, der havde før været hos Thomsen på Hvisselbjærg, og han siger: »Det kan Thomsen kurere.« Men nu var Thomsen og Kristen Nielsen så Uvenner, at de kunde ikke komme sammen. »Det kan ikke hjælpe, a kommer derop,« siger han,...
Den kloge Mand i Sillesthoved, Peder Silleslhoved, der døde ved 1820, var særlig god til at gjøre ved for Hegseri. På den Tid var ondsindede Folk slemme til at forgjøre både Mennesker og Kreaturer og Gods. Men Pejer ejede Cyprianus og forstod at bruge den. En Gang stod en Murer og kalkede i Pejers Stue, og Per sad ved Bordet og læste. Da kom der en Mand...
Pastor Leganger i Herfølge var født i Norge, og han havde Cyprianus og var meget klog. En Søndag han var i Sædder at forrette Tjenesten, havde hans lille 12 Års Søn Gunnar fået fat i den Bog og gav sig til at læse i den, og så læste han Stuen fuld af Smådjævle. Allerbedst som Faderen stod i Sædder Kirke og prædikede, så mærkede han, det var galt fat og...
