125 datasets found
Danish Keywords: afholde Place of Narration: Kolding
Kvægsølv på sig båren afværger for frugtsommelighed. P. Hansen.
da.etk.JAT_03_0_01823
En mand havde haft tre koner, don første rimpede hans tøj sammen, den anden hæftede det sammen med burrer, men den tredje gjorde slet ingen ting ved det, Så sagde han om dem: “Gud glæde Eimpe hendes sjæl, men burrer var dog bedre end nagen side”. Rektor Sigurd Miiller, Kolding.
da.etk.JAT_03_0_01805
Et andet for hukommelse. Tag gubeber for 1 sk., kog dette korn i øl, eller sæt det på brændevin. p. Hansen. Til 13. Det ægteskabelige liv.
da.etk.JAT_03_0_01772
For orm både på folk og fæ. Malurt, regnfær, fint pulveriseret, kogt i vand, sodgjort med sirup. 2 gange daglig en spiseskefuld. Smør malurt-olje i navlen p. Hansen.
Muldhvalpe-kjød. kogt i vand, kommer kjodet til at vokse. Kongelys-vand, hovedet itoet, kommer håret ti! at vokse.
da.etk.JAT_03_0_01762
At kjærne smør Kjør stiltiendes ud. og den sand. som sidder på bjulsnavet, skur kjærnen dermed indvendig, hæld floden forst af, når du kommer hjem. p. HanaeD.
For væglus at fordrive. Tag rene svinelorte, rør dem ud i rent vand som en salve, før du kalker, og kom noget i kalken. 1706—1707. P. Hansen. Til 4. Indbo.
da.etk.JAT_03_0_01707
For vieglm at fordriv*'. Stærk fitrilvand, overkalk væggen dermed, er godt at komme det i kalken, så bliver væggen ganske gul, kom svinelorte og malurt i kalk, fordriver dom.
da.etk.JAT_03_0_01706
Når muldvarpen skyder op af en grav på kirkegården, døer der snart én af familien. Mørt. E.
da.etk.JAT_03_0_01694
Når storken kiger ned i skorstenen, døer der snart én. Morten E.
da.etk.JAT_03_0_01636
“Du har svedet dine klæder, enten doer du snart, eller du bliver snart gift”. Morten E.
da.etk.JAT_03_0_01580
Børn må ikke se i spejl, inden de kan sige spejl. Mort. E.
da.etk.JAT_03_0_00803
Swæjen ær snåer tæjen. Når en pige uforvarende svider hul på sit forklæde, bliver hun snart gift, men hændes det en kone, skal hun snart do. Mort, E.
da.etk.JAT_03_0_00677
Hvem der giver en nøgen synål fra sig, får en nogen kone. Mort. Eskesen.
da.etk.JAT_03_0_00647
“Gud glæde rimpe hendes sjæl, men bedre var dog burre end nagen side”. Sigurd Muller, Kolding.
da.etk.JAT_03_0_00543
Hvem der bider af et nyt stykke mad, inden han har spist det andet op, har en fastende ven på (ved) vejen. Mort. E.
Når en hund bliver bidt af en kat i struben. Så skal hunden have fin triagelse ind i sød mælk først. Triagelse, tyk terpentin, hugorm fint stødt, lidt hønsemog og lidt krusemynte sammenmænget og om halsen bunden på en klud. P. Haosen.
da.etk.JAT_01_0_01730
Om fåreskab at raske med. Tag og kjøb sant Ellens rod fin, møddingvand, hønsomog, grå svavel fin, aske, figtril, stødt, salt en håndfuld, nyse-urt-rod 1 stykke fin. Alt en opkog, vask lunkent daglig. P. Hansen.
da.etk.JAT_01_0_01724
Når en ko får gjennemgang eller ondt i livet og kan ikke stilles, så skal den årelades, og blodet skal brændes i pulver, og dette pulver skal koen indgives i vand, hvori er malurter, krusemynter, vejher, er kogt i dette vand, indgives dette blodpulver, tiendes gjort. P. Hansen.
da.etk.JAT_01_0_01722
At stille gjennemgang i yveret med svolster, værk og pine og hårdhed. Så smør i været først med lunken bomolje, tag så koniog, hønsemog og duemog, lidt tykt kalk vand, ælt det sammen, varm det sammen i en sort sætte, bind det varmt om yveret en gang om dagen frisk, og en gang daglig opvarmet. Probatum. P. Hansen.
da.etk.JAT_01_0_01721