En karl havde en gang i hidsighed slået en tjenestedreng ihjel og nedgravet ham i marken. Man savnede ham vel, men ingen havde mistanke til karlen, og der gik flere år. Så traf det sig, at de havde sæd på den mark, hvor den døde dreng var gravet ned. Da sæden blev mejet, gik karlen forrest i rækken, og han huggede sin le fast i noget, der blev hængende...
I Smidstrup, Sodenip sogn, ligger en bondegård, som skal have været en herregård, og der boede hr Truels og hans hustru, og de havde 3 små sønner. En nat drømte begge forældrene, at en hæslig drage havde slæbt dem til sin hule inde i skoven. En dag samme sommer lå alle 3 små sønner ude på marken og legede med blomster, da nogle rovere, som havde deres...
Til mange præstekald har der forhen været henlagt en lille skov, hvoraf præsten havde sit brænde. I tidernes løb er de komne ind under herremændene, som til vederlag forpligtede sig til at give præsten et bestemt kvantum brænde, der nu mange gange ansees for en frivillig gave, hvad det slet ikke er. Således var der også en skov til kirken i Såby...
Tubæks mølle (i gamle dage Tiubæk), i Skibbinge sogn ved Præstø, hedder vistnok rettere Tobæks mølle, fordi to bække danner Faksinge å, der flyder ud i den store sø, hvorfra vandet går til møllen. Egnens folk siger Tybæk, hvorfor somme har ment, at det egentlig skulde være Tyvbæk. Mølleren i Tubæk behøvede dog ikke at stjæle for at være velhavende; længe...
Ved Tubæks mølle i Skippinge sogn ved Præstø ligger Taplidthuset, der forhen skal have været den til Tubæks møllested hørende kro. Navnet skal være kommet af, at der en gang boede en krokone, der var meget kneben; når nogen begjærede en snaps hos hende, så satte hun ikke glasset eller tinbægeret hen på bordet og skjænkede, men holdt det skjævt i hånden,...
Mellem Gyrstinge sø og kilden ved Vintre mølle (afstanden er omtrent tre mil) er der en underjordisk forbindelse, og derfor er det, at disse møller får vand nok selv i den tørreste årstid, uagtet der ikke er nogen beholder at samle vandet i, men det strømmer lige ud af jorden til vandhjulet. Mølleren fra den øverste mølle havde en gang tabt sin...
da.etk.DS_03_0_01882
IRø sogn på Bornholm i nærheden af den såkaldte Lyseklippe og den tørre ovn er i havbredden en kilde, som ofte er dækket af havet, men vandet er altid færsk i kilden, hvilket er ganske naturligt, da det udstrømmende vand hindrer det salte vand i at trænge ind. chr. weiss.
Præstø skal forgå ved vand, Næstved ved sand. chr. weiss.
da.etk.DS_03_0_01448
Hvor Knud Lavard blev myrdet i Haraldsted skov, udsprang en kilde, hvis vand gjemte lægedom for mange slags sygdom, og hvor folk igjennem mange hundrede år hentede helbredelse for det, doktoren ikke kunde kurere. Men så var der en bonde i Benløse, en gudsforgåen krop, der hverken troede på Gud eller de hellige. Hans fattige nabo havde et blindt øg; en...
Ved Kippinge kirke på Falster var der en lægedomskilde, hvor man kunde få sit helbred ved at vaske sig med vandet, og det var lige meget, hvad sygdom man havde. Folk, der kom slæbende dertil på krykker, gik raske derfra; krvkkerne lod de blive tilbage som et tegn, der kunde vise andre, hvad kræfter vandet ejede. Så var der en gang en nidkjær luthersk...
Der var en gang to adelige søstre, som levede i uvenskab og ikke undte hinanden arv efter sig. Den ene byggede da en kirke; men al hendes formue var gået med, så hun næppe havde klæder til kroppen; derfor kaldte den anden søster hende jomfru Særkløs. "Du kan kalde mig, hvad du vil," svarede hun, "men kirken fik jeg dog færdig." Nu hedder kirken og sognet...
St. Klemens kirke på Bornholm skal styrte sammen en juledag, når den er fuld af folk. chr. wbiss.
En mand havde en nat været ude at stjæle en halvvoksen levende gris, som han agtede at klække på; han var lang vejs fra, og han kneblede den, for at den ikke skulde skrige, fik den i en pose og kom ud på marken med den, hvor han bandt sig den fast på ryggen, at den ikke skulde blive så besværlig at føre; men liden byrde er lang vej tung, og han var...
En søndag morgen, da trolden i Grøntved sad og åd davre, hørte han en lyd, han ikke syntes om, skjød davretruget fra sig og kaldte på sin kone. "Hvad var det, der skramlede?" spurgte han hende. Hun svarede først ikke noget, men mente, at det havde været hesten i stalden, pigerne i stegerset eller børnene, der var ved at sidde op, for det gik aldrig helt...
I Hasle på Bornholm boede en gang et par mænd, der ved at gjøre falsk ed kom i besiddelse af en del gods, som de beholdt uantastet i mange år. Men man havde ikke noget bevis imod dem, dog endelig kom man på spor efter deres bedragerier og sagsogte dem. De døde dog begge, inden sagen blev opklaret, den ene hjemme i Hasle, den anden i Kjobenhavn, hvor han...
Jeg havde en morbroder, som boede i Nylarsker sogn, han var bonde og havde en prægtig gård. Han stod en aften, da klokken var hen imod, at det kunde være sengetid, i sit værelse og så ud i sin gård, der var så oplyst af månen, som det kunde været dag mest. Ligesom han stod, begyndte hunden at gjø. Nu så han først en vogn, så nok én, og til sidst blev...
Hr. Vejle var den sidste sognedegn til Sodervp og Eskildstrup menighed; han delte sin samtids almindelige tro på det ubegribeliges indflydelse på og forbindelse med menneskelivet. En nat i vinteren 182728 begyndte alle hundene i Soderup at gjø af fuld hals, og samtidig rejste sig en forfærdelig orkan, hvis rasen vækkede folk; mange stod op og gik til...
Mellem Bukkerup og Soder up i Holbæk amt har mange modt en sort so, når de om midnat er kommen på dette strøg. Den gjor aldrig folk fortræd og løber med snuden mod jorden, som om den sogte sporet af nogen. Det skal aldrig slå fejl, at der døer nogen i sognet, uår soen har været set. Chr. Weiss, Tingerup.
Mellem Tingerup og Soderup går et gråt, hovedløst får om natten. Mange skal have modt det. Der siges, det er kirkelammet fra Soderup. Når det er ude, skal der snart komme lig fra den side. Chr. Weiss.
Der var en bondekone, som var meget nojeregnende med tiden. Hun spandt, og pigerne kartede eller spandt hver vinteraften til klokken elleve eller derover; de havde nemlig deres visse arbejde, de skulde være færdige med inden sengetid, som så måtte indrettes der efter. Hun havde mange kister fulde af linned og dynevår, og om sommeren havde man nok at...
