Omkring Hostrup siges i gammel tid at have været mange orme, som gjorde stor skade både på kvæget og på kornet udi marken, hvorfor bymændene opsogte en mand, som lovede at ville fly dem af med samme orme, om de vilde love hannem, at der ikke var lindorme der omkring. Og der de nægtede lindorme der at være, optændte han en stor ild på marken, og der komme...
På Vinkel mark i Højslev sogn ligger VinkcUiøj, hvori der boede ellefolk og adskilligt andet pak, og hyrden havde flere gange hørt bjærgmanden slå sin pengekiste i lås. En aften for et par menneskealdere siden kom en karl ilende forbi højen, men som han gik lige ud for den, kom et par fruentimmer ud af samme, og gik ved siden af ham uden at sige noget,...
En gammel afskediget skolelærer Wolfmm gik omkring og tiggede og digtede og gjorde vers om børnene. Han havde en gammel én, der hed Blinde-Per, til at gå omkring og sælge hans viser, når de var blevne trykte, og så sang han dem jo tor folk i det samme. Blandt do folk, han kom til, var gamle Klausen i Bøvling, som var degn der, og slem til at svire, men...
Nytårsaften drives adskillige kunster, der ej blot ere lege. Således den med de tre hvalto tallerkener. Man vælger i blinde, hvilken glæde, om man træffer kammen! En høj rødme farver da pigens kinder, ti smykket med brudekrandsen skal hun stå for præsten. Ligger ringen under den omvendte tallerken, det er da så vist, der skal en yngling bejle til hendes...
I Brøstrup i Hygum Sogn var der for adskillige År siden en Kro, som nu er nedlagt, men Gården står endnu. I Gjæstestalden, som siden er bleven indrettet til Lo, er der en Port, som aldrig kan lukkes op, for når det sker, så bliver der sådant Spektakel over hele Gården, at Folkene slet ikke kan være der. Porten hænger nu helt i Laser, det ene Stykke Træ...
1684 kom en fattig Mand fra Rønnebæk, som havde gammel Skade i sine Ben, af en Hændelse lil en Kilde strags østen for Overdrevet på Næstved Byes Mark. Han satte sig ned og toede sine Ben i Vandet, som vældede op af Jorden, og efter få Dages Forløb og Toen blev han rask og slængte sine Klude. Så gik han til Næstved Og meddelte det til Kapellanen ved St....
Jens Ærbo Kristiansen, Broder til Skrædder Rasmus Kristiansen, tjente som Dreng hos en Gårdmand Hans Jensen i Bregnor, Drigstrup Sogn. En Vinterdag havde Byens Karle været ude at øse Sne, og om Aftenen samledes de i Gården, hvor Jens Ærbo tjente, for at drikke. Der fandt adskillig rå Snak Sted og blandt andet kom de ind på, at en af dem skulde prøve at...
I Højen Sagsebjærg ved Kattebjærg fandt en Gårdmand i Kjærby for få År siden nogle Stenknive og en halv Snes små Hoveder som af Børn, men som troedes at være af Underjordiske eller af Bjærgfolk, thi om dem har man også her i Sognet adskillige Sagn. Således så f. Ex. en Dreng fra Skovby, som vogtede Kvæg her på Marken, en Gang en Del Bjærgfolk komme frem...
Ved Krogbæk findes en kumle lig efter en bagerovn, så som den og kaldes, om hvilken i gement snakkes, at der nissen havde hjulpet sin vært at flytte hans gods hen til en anden by, og ban nu sidst hen bar bagerovnen, vilde han gjøre krumspring med den over samme bæk, hvilket gik så latterligen af, at bonden mod forbud både lo og talede, sigendes: »Det var...
Der var for mange år siden en greve, nogle siger, det var på Gisselfeldt, som var frimurer. Hans hustru var så umådelig nysgjerrig, så han aldrig havde fred for hendes fritteri, men han tav til alle hendes spørgsmål eller rent ud afviste hende. Men så traf det en gang, da greven var noget oprømt efter at have nydt adskillige glas god vin til aften, at...
Der er også én, der har pløjet forskjellige steder om natten her omkring. En mand, a kjendte godt, der nu er død, har kjørt ploven for ham en omfer. Tommen faldt i hænderne af ham, og han kunde ikke blive fri. Den mand, der sådan pløjer, skal have været en gjerrig hund. Han boede i en gård norden for skolen, der hed Nørgård, og han brugte alle vegne,...
I Støvring by er den vandmølle beliggende, hvor de på Egholm slot sig opholdende urolige magnater eller efter folkesagnet såkaldte rovere skal have haft sine stalde, hvortil ikke lejlighed var på slottet selv formedelst det indskrænkede lokale. Terrainet ovenfor hen ad mod og på hin side Mastrup, hvorfra mølledammen forsynes med vand, er ellers udmærket...
Ritmester Christian Ehrenreich Brockdorff var Søndervangs sidste adelige ejer. Imellem befolkningen lever adskillige minder om ham. Han var hård imod sine undergivne, og hvad hoveri og andre ydelser angik, fordrede han sin ret og mere til, men heller ikke var han ømskindet over sin egen person. Da han en gang kom for skade at få sit ene ben brækket og...
På Vejen bymark står en kjedel med en stor sum penge i, man siger 18000 rdl., men det er læderpenge med sølvnagler igjennem. Ingen har hidtil kunnet finde dem, uagtet man har haft gamle skrifter for, at den står ved Ris-eng. En gammel kone, der døde for en snes år siden, har fortalt, at da hun en gang vogtede kvæg der og rodede med "in hyrdekjæp i...
Først beretter de om kirken, at hun blev funderet første gang imellem Østerby og Flødstrup, men der grundvolden blev lagt, blev den forflyt hen til den sted, som hun nu står, og blev siden der opbygt, og siges derhos, at norden for kirken var en majord, der blev al den kalk opgraven til kirkens bygning. Gravene, af hvilke samme kalk blev opgraven, synes...
I Bylderup kirke ikke langt fra Tønder hænger et meget stort maleri, der forestiller de fordomtes pinsler i Helvede. Anledningen til dette fæle billede er mig fortalt at være denne: Dersteds boede i gamle dage en øvrighedsperson ved navn Funk. Han søgte på uretfærdig måde at frarane en familie sammesteds sin lovlige ejendom, jeg tror, en lille bondegård....
Der har for været adskillige kloge mænd i live, som har kunnet binde orme og slige ting. Således var der en gang en dyrlæge i Lindemark, som havde fundet en snog. På vejen hjemad var han inde hos en anden mand og spurgte, om han måtte slibe sin økse på hans slibesten. Snogen gjemte han med den ene hånd bag ved sig, men drengene så den alligevel og blev...
Da Kristendommen kom her til Norden, flygtede Odin her over til Moen og gjemte sig i Klinten, hvor man endnu påviser hans bopæl. Han blev den gang af præsterne kaldet jætten fra Upsala, men hedder nu i folkesproget Jon Upsal, og fra det navn stammer vist også det udråb, som man så tit horer på Møen : cMen jotten dog,» hvor det ellers hedder: «Men Jos...
Ved julen holdes blandt de mere velhavende aftenselskaber, hvortil ikkun den nærmeste familie og gjærne sognets skolelærer indbydes. Anretningen er da omtrent som ved et barselgilde, og tiden fordrives med et eller andet morskabsspil. Ungdommen har de såkaldte julestuer med dands såvel som med adskillige lege f. oks. at slagte øksne, drofte mølleposer,...
1 Tinglev boede en for sin gjerrighed berygtet pebersvend ved navn Boss. Han ejede nogle brogede gardiner, som aldrig brugtes undtagen ved bryllup, ti så brugtes de til at klæde sal med. En gang kom et par nabopiger og bad om at låne dem. Ja, dem skal I sku få straks, men æ sku sands em lidt føst. Derpå tog han dem, lagde dem på en blok, tog sin okse...
