Den første rug, som nogen om sommeren seer stå i dræ, deraf skal han tiende afstryge dræen af et eller to aks op ad, så er han det år fri for adskillig slags feber. Den samme kraft siges og jordbær at have, om han tiende æder tre af de første, han seer på jorden. J. Bircherod.
Langs diget ved Gammelskov på Bisgård mark i tsbjærg sogn går en sti, der tidligere ikke var god at færdes på om natten, da adskillige vandrende der er bleven ledsagede af en stor, sort hund, som imidlertid forsvandt igjen uden at tilfoje dem nogen overlast. N. P. Olsen, Selsinggårde, Samsø.
Ved Guldager, Vrejlev sogn ved Hjoring, løber der en hovedløs so, som det ikke er godt at mode, og som de gamle véd adskilligt om. Det kan også hænde, at der mellem præstegården og Guldager kommer sådan tåge, at folk, der har gået den vej over hundrede gange for, farer helt vild, men om det er soens skyld, véd jeg ikke. Der er også meget spøgeri ved...
Hans Nielsen Croriborg. I hans første enibedsår forårsagede beboernes uvilje mod skolevæsenets organisation og skolens reparation ham adskillige bryderier, da bønderne vedtog ikke at ville pløje eller kjøre for ham, beskyldte ham for partiskhed og for at undervise enkelte børn mindre godt end andre, ja, kom undertiden i hele flokke hen' til skolen for at...
For adskillige sygdomme, som kvæget påkommer. Under rumpen er en lille åre, hvilken du kan finde, når du nederst på rumpen vil holde din hånd, den skal du lade slå en gang om året og lade lobe frit blod deraf, hjælper for alle sygdomme. H. P. Næstved.
Kjeld Langkjær var i spektakel med en anden mand, og det førte til, at de skrev adskillige gange til hinanden, og det var ikke i den fineste form. Da Kjeld så havde fået et nyt skjældbrev, svarede han derpå: Sidendes og skidendes modtog jeg dit brev, jo længere jeg læste, jo bedre det drev, da der på stedet hverken fandtes græs eller løv, tog jeg brevet...
Ældre Folk ved endnu at fortælle om Kosakvinteren, som deres Forfædre oplevede. Man fortæller således, at Kosakkerne havde Næseborene opskårne på deres Heste, for at de bedre kunde holde Strabadserne ud. Fremdeles fortæller man adskilligt om Kosakkernes Hårdforhed i den usædvanlig strænge Vinter.
Der er adskillige Træer her i Sognet, som der er sat Brand hen i. Således nogle store Ege ved Fastbro i Skovby. Ved Vejen vest for Skovby Skole og i et Dige tæt nord for Nørregade i Kirkeby stod forhen Træer af den Slags, nemlig et Bøgetræ, hvori Gården Kjær, og et Asketræ, hvori Nørregade er hensatte. Men alle disse Træer er nu borte. J. H. Riis,...
Sagnet fortæller: Når Tis Sø og Bliden en Gang i Tiden over Landet går sammen, skal Verden forgå. En Trold slyngede en stor Sten efter Sæby Kirketårn, men den foer tilbage og sank i Jorden. Der fremstod så en lille Sø, som kaldes Bliden. Kjøbmand K. Olsen, Buerup. H. DØDSVARSLER Adskillige her hen hørende Varselshistorier har jeg måttet skyde . ud, da...
Der haves adskillige overtroiske Fortællinger om Nissepugen, som skal have været sine Tilhængere eller Forsørgere særdeles tro, hvorfor mange redede ordentlig Seng og kogte Grød til ham. R. Balslev, Hårslev. Danske Sagn. II. 3
da.etk.DSnr_02_B_00122
En gammel ungkarl i Todbjærg sogn, Vægter-Mikkel, var meget overtroisk, og hans højeste ønske var en gang at få Fanden at se. Så havde nogen bildt ham ind, at hvis han kunde nå fra midnat af og til solen kom op at komme forbi tre kirkedøre uden at sige noget, så vilde han få ham at se. Han prøvede det og mødte adskillige, som sagde: »Hvorhen, Mikkel?«...
I hr. Jesper Lauridsens tid var en degn i sognet ved navn Hans, som beskyldtes for trolddom og signeri. Pindes i skiftskisten copi af adskillige tåbelige signesedler, som han har solgt til folk, hvilke han alle vegne vilde indbilde, at de var forgjorte. Hr. Karl Bryske, høvedsmand på Rugård, skrev bispen M. Niels Jesperson mange breve til om degnen i...
Imellem Bullerup og Seden på Fyenlå forhen et overdrev begroet med lyng. Der var et bart sted, og der var god plads til puslcri. Longtved-kjællingen havde der fæstet bo og gjorde adskillig fortræd. Er. aften kom en pige gående og skulde hjem til Seden, men lige med et, da hun går hen over lyngen, syntes hun at blive løftet op i vejret og blev ved at...
En mand, Laurits Hansen i Havcrslund, synes at være den, som har fået præstens datter til hustru. (Nr. 31 a). Et sagn mælder, at en mand fra Haverslund, som red ud, mødte præsten, og da denne spurgte ham, om han vilde hen at fri, og manden svarede ja, skal præsten have sagt: »Kom da til mig, jeg har også døtre.» Ventelig har han ment sine stifdøtre, og...
På vejen fra Emmervad til Haverslund står den store runesten over en Hajrulfr. Somme siger, at en konge ved navn Rolf skal være der begraven, andre, at den er rejst over en feltherre af dette navn, og at den adskillige gange har været opgravet, da man håbede at finde skatte derunder. A. L.
I Haderup ligger Kragsø. Der har stået en bondegård. So i sengen. Oprørt herover skyndte han sig derfra, men på timen sank gården med alle, som var deri, og stedet forvandledes til en sø. Præstens bog, som han havde glemt derinde på en stol, kom flydende til land. Det er også værd at mærke, at man endnu tydelig kan se adskillige veje føre ned til søen...
Der skulde bygges en ny kirke i Smerup, og den var bestemt til at ligge ved to høje, me.i da det var for nær ved bjærgfolkene, blev det nedrevet om natten . . . Kirken flyttet til Smerup by, hvilket sognets kirkegjængere endnu beklager, da kirken ligger i udkanten af det langstrakte sogn, og adskillige af de længst borte boende har en hel mil dertil,...
Gården Sønder-Sogård i Torring er også set i forbrand adskillige gange. En mand har fortalt, at branden var så stor, at han kunde se luerne spejle sig i den neden for gården liggende Horn sø. I begyndelsen af firserne skete der et lynnedslag i gården, hvorved udhusene nedbrændte. Stuehuset reddedes, men folk siger, at dette også nok skal brænde, da det...
I denne (Persker) sogn ere adskillige høje, iblandt hvilke en kaldes Faldhøj, og siges der udi at være bjærgtrolde. Lever endnu en pige ved navn Karine, som haver været i højen og avlet med bjærgtrolden otte børn, hvilken sagde sig at gå med hvert barn i ni uger, og havde hun hvert barn en måned, før hun (atter) blev frugtsommelig.
Steffen, der boede i et hus vest i Ry, han forsikrede, at han om natten hørte hans dør gå op, og så savnede han adskilligt i hans hus, saks og kniv o. s. v. Han var så vis på, at bjærgfolkene havde taget det, og havde brug for det til at klæde lig eller lignende forretninger. Nogle nætter efter gik døren op og i igjen og så var sagerne komne tilbage. De...
