Søndersø skov, som har strakt sig til Dallund og Ørridslev og videre frem, har en gang gjemt en stor roverbande. Anføreren var adelig og hed Sturzenbecker. Han og hans folk tog en nat høvedsmandens datter Karine på Næsbyhoved. Hendes elskede bandt de til et træ, men han blev løst af en forbigående og mældte på slottet, hvad der var sket. Porsfeldt med...
Sønder-Urup gård har i gammel tid været beboet af adelige familier, Munker og Krabber, haft en del jordegods og været en stor bygning med volde og grave samt haft et lidet kobberspir. Den mistede al sin herlighed, da de Svenske sidst som fjender var her i landet. Nu er den ikke anderledes end en god bondegård, og dens ejer er en bonde, som har...
IHorne sogn (Vendsyssel) ligger en herregård, som hedder Asdal, det er Odins gård og er en af de ældste herregårde i Jylland. Der har været dem, som mener, at Longobarderne Ebbo og Hugo, hvis historie Hvitfeldt og Pontanus omtaler, skulle have deres oprindelse derfra. I Bjærgby sogn i samme egn ligger en herregård, som kaldes Odden, som også er blandt de...
Kjærgård skal have stået på Bjærget (Herredsbjærg\ og derfra blev den flyttet hen til, hvor Lundagerholm nu ligger. Der boede en ung ridder, som friede til en adelig dame. Men hun vilde ikke have ham og svarede, at det var ham lige så umuligt at få hende, som det var at flytte Kjærgård ud i mosen. Så flyttede han gården derud og fik hende. På Bjærget kan...
Der var en gang to adelige søstre, som levede i uvenskab og ikke undte hinanden arv efter sig. Den ene byggede da en kirke; men al hendes formue var gået med, så hun næppe havde klæder til kroppen; derfor kaldte den anden søster hende jomfru Særkløs. "Du kan kalde mig, hvad du vil," svarede hun, "men kirken fik jeg dog færdig." Nu hedder kirken og sognet...
For en 3, 4 år siden blev ved synet bestemt, at Junger kirke skulde istandsættes indvendig, og da blev en gammel lukket stol med våbenfelter og udskårne figurer samt med grønne gardiner for udtaget. Våbnerne var Billernes og Skeelernes. Træværket blev ført til Jungetgård og der brændt. To adelige damer på gården var forlovede med to riddere, der kom med...
I Junget kirke er en stol, kaldet Jungetgårds stol, hvorom siges, at den har været en brudeseng. Der var to adelige frøkener på Jungetgàrd, som skulde giftes med to riddere, en Skeel og en Bille, men de faldt i krigen, og da der nu intet bryllup blev af, kom brudesengene op i kirken, og de står der endnu. Den ovennævnte stol er lukket med himmel og...
For Randers kreaturmarkeder fik nogen betydning, og før Hobro blev kjøbstad, gik hovedfærdselen over det store Glenstrup kloster. Her holdtes hvert år mange store markeder med heste og kreaturer, og klosteret udviste stor gjæstfrihed mod de fremmede handlende. Der er endnu en masse dybe hjulspor over Glenstrup-Handest heder, og der fortælles, at...
Nord for Birkelev ligger Stavedskov. Grunden skal en Gang have hørt til den By, men da kjørte den adelige Frue på Vesterbæk i Karet over til Bønderne i Birkelev og lejede Jorden af dem på den Betingelse, at hun måtte tage én Sæd af Jorden. Så plantede hun Skoven, og på den Måde narrede hun Jorden fra Bønderne. Stavedskov hører endnu den Dag i Dag til...
På gården Helstrup, Skjød, findes endnu spor af grave, og det har i ældre tid været en gård, som ejedes af adelige. Eu frue, som boede der, var noget heftig, og da 8hun en gang vilde i kirke i Skjød, havde hun bestilt en munk i Århus til at forrette messen. På vejen blev hans hest sky, men han blev dog ved at fremskynde ridtet. Da han kom til Hestvad...
Ritmester Christian Ehrenreich Brockdorff var Søndervangs sidste adelige ejer. Imellem befolkningen lever adskillige minder om ham. Han var hård imod sine undergivne, og hvad hoveri og andre ydelser angik, fordrede han sin ret og mere til, men heller ikke var han ømskindet over sin egen person. Da han en gang kom for skade at få sit ene ben brækket og...
I Haslev sogn imellem Haslev og Tingjelling er en berømt kilde, som kaldes st. Martas kilde. Ved vandet i denne skal mange syge være blevne helbredede. Samme steds har kirkens præst og degn en særegen slags indtægt, som kaldes korsebærmad, d. e. for at bære korset. Det er uden tvivl en levning fra den katholske tid, da korset bares omkring med mange...
I Sodover, Norup sogn, døde ved 1856 en gammel kvinde, de kaldte Elisabeth. Hun var vistnok fodt på Nørholm og var af fuldblods adel. A var godt kjendt med hende, og hun har fortalt mig hele sit levnetslob og vist mig fine sager og broderier, som hun endnu havde fra sin ungdom. Hun fortalte jo så meget om, hvor stort det havde været med hende, og hun...
En herremand her på Nørlund hed Jørgen Mørch, han kjøbte godset mellem 1730 og 40. Det var en god herre, men han levede ikke ret længe. Hans kone, madam Mørch, var ikke adelig, og derfor blev hun blot kaldt madammen; men det var en rigtig god kone. I stedet for at udskrive karle af bendes eget gods kjøbte hun karle fra andet gods, og hvor forældrene døde...
Der ligger en Gård i Rubjærg, der hedder Kaj holm. Nu er det en almindelig Bondegård, men i gammel Tid var det en adelig Gård. Der spøgte det i Laden, og mange forbifarende har sagt, at de ved Nattetid har set et blåt Lys brænde der inde, og Kreaturerne kunde fare op om Natten og brøle, men når så Folkene kom ud for at se, hvad der var i Vejen, så lå...
Der kom en mand og en kone til Norup og kjøbte et lille sted. Manden var sådan en lille bitte én, en lille pilsi, og derfor kaldte de ham æ Pilsiskrædder. Konen snakkede fornemt, og folk mente jo, de var nogle flygtninger af fornem stand. Manden var den første der på egnen, som gik med de bukser, der var til at knappe forpå. Han var godt lært, og dersom...
Herregården Nørlund ligger ved den vestlige side af Rold skov i et kjær, som fordum siges at have været et morads, hvilket også er meget sandsynligt. I dette morads skal gården være bleven bygget af følgende grund. En ung adelig herre bejlede til den bekjendte Ellen Marsvin, og en dag, de red side om side forbi moradset, gav hun ham sin hånd på det...
Der er noget eng vesten for Borum. Det kaldes for resten søen og har også været sø, da man kan stikke en lægte langt ned i mudderet. Der ude midt i det bløde er en fast grund, aldeles hård og fast og med en stor kreds af forskjellige rækker af egepæle uden for, der er nedrammede uden nogen rigtig orden, men med visse mellemrum, som om det kunde have...
På Skjrersø ved Æbeltoft boede for en 100 år siden en adelig major, og samme tid ejedes Rugård af en prokurator. Majoren var fortrydelig over, at en borgerlig ejede en gård, der var bedre end hans, og det kjeiulte bønderne godt. En dag valen af bønderne i Holme kjorende til Æbeltoft med torv. På hjemvejen blev han indhentet af majoren, der kom kjorende i...
Min Bedstemoder fortalte, at Kong Frederik den Fjerde en Gang var draget ind i Dytmærsken som Svinepranger, og han var ridende. Da han kom ind på Gjæstgivergården, bad han Opvartningspigen, en fattig Smededatter, om hun vilde ikke gjøre hans Støvler rene. Det gjorde hun, og han gav hende en Daler for det. Hun var ikke vant til at få mere end 4 Skilling,...
