Der var en Kone, der var så gjerrig, så hun spandt både helligt og søgnt, og Juleaften også. Men så en Juleaften, hun satte Rokken fra sig og vilde i Seng, da blev den ved at spinde af sig selv, og nu blev hun forskrækket og bestemte sig siden til at lade være med at spinde de hellige Aftener. Gårdmand Thomas Pedersen, Gullestrup.
Som Børn skulde vi vare os for Pus-Ulden og Pus-Linden. Han vilde tage det Klæder, der hængte ude om Natten, og han vilde også tage Børnene, når de rendte ude om Aftenen. Han vilde tage Tøjet, selv om der var Drenge i det. 1906. Hans Overgård, Gullestrup. Om de såkaldte Æver har jeg meddelt en Del i mine tidligere Sagnsamlinger.
Mads Tyklunds Moder kom en Aften i Mørkningen ind i Sengkammeret, og da så hun, der sad en Kvinde ved Siden af Vuggen og var ved at give hendes Barn Patte. Hun blev ræd og spurgte om, hvem det var, og vilde da vide Besked om hele Sagen. Så fik hun den Besked, at det var en Bjærgmandskone, der havde i Sinde at give Barnet nogle flere Kræfter. Han blev...
En Gang i Halvtredserne var a til Julegilde i Kibæk Mølle. Lav Gildet var allerbedst, hørte vi, at en Soldat var kommen hjem fra Kiel, hvor han lå i Garnison, og han skulde jo derop igjen efter Ferien. Nu vilde vi gjærne se en Soldat, og der bliver så et Par Drenge sendt op og skulde hente ham, og a var den ene af dem. Vi traf ham godt nok, men vi skulde...
Mange har hørt Bjærgfolkene slå deres Kister i Låse i Sædehøj i den nordøstlige Del af Assing. Thomas Pedersen, Gullestrup.
Jens Bærteisen, der boede i Hvedde i Assing, han kj endte Redelighed på alle de Bjærgfolk, der boede i alle de Høje, som er i Fjelstervang, og dem er der mange af. En Aften så han, te Bjærgmanden hans Barn var ude på Siden af Højen det var en Høj ude på Marken, hvor han var fra. I Førstningen troede han ikke, det var et Barn, men noget andet noget, men...
Gården Helstrup i Skjød Sogn skal i ældre Tider have været en Herregård og beboet af adelige. Til Gården hørte en øde Mark, der kaldtes Brundt. Den Mark skal en Frue på Gården en Gang have givet sin Avlskarl, og han byggede sig da en Gård på den. Af denne ene Gård er der ved senere Delinger fremkommet den nuværende lille By Brundt. Povl R. Povlsen,...
da.etk.DSnr_03_0_00779
En adelig frue i Roskilde spurgte en gang sin skriftefader, om det kunde være muligt, at de adelige skulde være sammen i Himmerig med bonder og simple folk. "Nej,* svarede præsten, "de adelige har rigtig nok en bænk for sig selv, men den er for det meste sá støvet." Anton Nielsen.
Hune Sogn er jo meget medtaget af Sandflugt, men der lever Sagn om, at det en Gang har været et stærkt bebygget Sogn. Således skal der i Middelalderen have været syv Gårde, beboede af Adel. Jeg har hørt sige, at der i en eller anden Bog skal stå anført, at der ved Hune Kirke mødte syv adelige Karme. Hune S., Hvetbo H. Chr. Klitgård.
Der har oprindelig været to Gårde i Skavn, og de blev samlede sammen, da en Ejer af Gården blev gift med en adelig Dame fra Randrup. Så blev Præstegården og Brandstrup By lagt dertil som Bøndergods, og de gjorde Hove dertil. Der har været store Folk på Skavn i sin Tid. Således en Kapitain Poulsen.
da.etk.DSnr_03_0_00997
En adelig dame bestilte ikke andet end at læse og bede og lod sin gård ligge hen uden at røre en hånd ved den. Efter at hun var død, gik hun igjen og deltog nu i alle forretninger, vuggede de små børn o. s. v. Herren på gården spurgte hende nu om, hvad hun gik der efter. "Ja, ethvert menneske er skabt til arbejde, og da jeg i levende live har forsømt...
På. Sjælland har øen Låland navnet "Den adelige pandekage". Årsagen dertil skal være dobbelt. For det første kaldes den således, fordi den fra gammel tid er oversvømmet af adelen, der forlenedes med dens store, frugtbare markstrækninger og dens vildtrige skove. Dernæst kaldes den pandekage på grund af dens store fladhed og dens fedtede, lerrige jord....
I Ullits har i fordums tid været en herregård, hvorpå der boede en adelig frue, som lod Ullits kirke bygge. Da var der nemlig ingen kirke i Ullits, hvis beboere derfor søgte til Fovlum kirke. Som nu denne frue en gang vilde kjøre til kirke i Fovlum, blev hendes heste sky for en sten, der lå ved vejen, vognen væltede og fruen kom slemt til skade. Da...
I fyrrerne nedreves kapellet ved Herrested kirke. De adelige herrers kister flyttedes ud og gehejmerådens marmorkiste blev sendt tom til Kjøbenhavn. Trækisteu, hvori liget fandtes, blev derimod begravet ude på kirkegarden. Der var mange hundrede mennesker fra egnen til stede for at ville se, om han havde sit hoved med i kisten. Jo, det var dor godt nok....
Prækestolen i Adum kirke er efter sagnet forfærdiget af en bondemand i Bindesbol omme ved Bysensbæk i nærheden af Præstbro. Han skal have tællet udgravningerne i den med hans tællekniv. Den tavle, der sidder i tårnets søndre mur, er udhugget af manden selv inden hans død. Han er født i Bandsbøl og døde i Lundsby. Der var ikke 2 stoleforstykker i hele...
Nedre-Savstrup ligger i en Sump og har været en gammel adelig Gård. Der har også været Spøgelse. Der lå et Par gamle Lufvanter i et Vindue, og Folkene kunde ikke komme af med dem. En Gang kom Sønnen ind og satte sig ved Bordet, og så tegnede han sådan en grimme Mand på hans Tavle. Så siger hans Moder til ham: »Hvad er det, du tegner der?« Ja, siger han,...
Der var et par folk i Norup sogn, der gik omkring og skræddrede. Han havde sådan en kjøu stemme, når han sang, og folk undrede sig noget over det. Det var før min tid, men a véd, min fader snakkede om dem. De har også været ber i gården at sy, og kouen skar altid klæder ue, men manden stod og så på, og det blev fortalt efter rygte, at de var landet...
Der var en præst i Marri Malten, der hed Lund, han drak hver dag, og han prækede bedst, når han var halvfuld. En adelig dame boede i Koed, men blev jordet i Marri Malien, og der var 3 præster, der boldt ligtale over hende, men han varden villeste. Så kom han et andet sted hen og blev præst, og der døde han i kirken i præstens stol. Degnen kom og vilde...
Men i fordum dage skal der på Homå hede have standen adelige gårde, hvor mange og af hvad navn vides ikke. Gårdenes åsteder sees her og der, såvel som agerrenene. Beboerne derpå haver søgt til Homå, og siges at have mødt ved samme kirke adelige personer med syv karme. Jeg holder for, at det ikke har været herregårde, men små landsbyer eller enstedgårde,...
Nord for alteret i Vrejlev kirke er en åben begravelse. Over denne er en gammel herskabsstol med spor af en mængde adelige navne og skjolde o. s. v., malede i kalken. Når denne stol i folkemunde er bleven kaldt Nonnekoret, er det en misforståelse, men navnet er måske et minde om, at der har været et nonnekor i kirkens vestlige ende. Af en...
