Niels Andersen i Kollemorten havde en Ko, der ikke kunde rejse sig selv og ikke gav Mælk. Så blev Jens Kusk i Smidstrup hent op til den. Da han nu kommer der, så sidder han og skræver for Kakkelovnen og pisser ind i Ilden. Da bliver Konen gal og skjælder ud og dansker op. »Det var et rart Svin, du der har hent os,« siger hun til Manden, »havde vi endda...
Der kom en ny Ejer på Kjærgård ved Ribe, og den forrige Ejer havde sagt til ham, at han ikke måtte åbne en vis Dor nede i Kjælderen. Men så vilde han en Gang der ned i Kjælderrummet og se, hvad der var, og så åbnede han den forbudte Dor. Da blev der sådan et Spektakel i Gården. Høns og Ænder og Gjæs skræbte, og Kreaturerne brølte, og så kom Folkene...
På Boldinggård kunde de se en Jomfru svasse omkring i Spisestuen og så ind i en anden Stue, hvor der var en Havestuedør fra og ud i Haven. Det var en høj slank én med en Silkekjole på, for det skrattede så meget, når hun gik, og de kunde høre den stryge hen ad Stakittet, når hun gik ud i Haven, og det var, ligesom hun løb op og ned der ad Trappen, som...
Ned efter Ulvehave i Vinding har der for hen ligget et Hus, som for længe siden er brækket ned. De Folk, der boede der, fortalte, at der til visse Tider stod ligesom en Plask størknet Blod på Jorden uden for Vinduerne, og der var en Lem oppe på Slyden eller Holadet, der altid skulde være åben, og det var, fordi noget skulde have sin frie Færdsel der...
På Charlottenlund i Kragelund Sogn boede for en hundrede År siden en Landinspektør, Kapitain Lund. En Mand fra Vinderslev fortæller, at han tjente på Gården nogle År efter Landinspektørens Død, og da vågnede han en Nat ved at høre en Vogn med stort Spektakel komme kjørende ind i Gården og holde for Døren. Han sprang op af Sengen og så, at der var fire...
Jens Ottosen Høyer var Præst her i Starup fra 1760 til 1772. Om ham fortælles, at når der var Meningsforskjel mellem ham og nogen af hans Sognebørn, sendte han Bud efter dem, at han vilde tale med dem. De kom da med Præsten ind i hans Værelse. Præsten låsede Døren og stolende dels på sin fysiske Magt og dels på den Bespekt, Bønderne endnu nærede for vor...
Der var en Pastor Mygind i Råbjærg, han havde to Sønner. De kjøbte begge to en Stubmølle, som de senere solgte til Soren Putten, der var Stiffader til Mølle-Peter i Kyllesbæk. Den ene af Præstesønnerne flyttede så til et andet Sted i Råbjærg, og hans Slægt er uddød, men den anden, som de kaldte Kristen Mygind, han kom til Klitlund, og det gik så meget...
Det Drag, der forbinder Als med Kajnæs, er et Par Tusende Alen langt. Når man så kommer til det høje Kajnæs, lige ind under Kajnæs Land og til højre for Vejen, er endnu en tydelig Borgplads at se med Volde og Grave, og den kaldes endnu i Folkemunde Trillen. æ Trill. Den er helt cirkelrund, men er kun lille, en 12 til 14 Alen i Diameter. På den Borg skal...
Den ene Kilde i Borup er til endnu, og ved den står der en Tavle, hvis Indskrift bevidner, at den har givet Synet til en Blind. Der fortælles af en her levende Gårdmand, at hans Fader, der var født på den Gård, hvor Kilden fandtes, var blind i en meget ung Alder. Forgjæves søgtes der Råd hos Læger og kloge Folk, men endelig traf Forældrene på en Kone,...
Jeg gik mig i Jesu Urtegaærd, jeg så' til hans hellige fem Sår, de stode mig alle åbne for. Gudfader sagde så vennelig: »Min Søn, stat hårdelig og strid mandelig, Døden er endelig, og Glæden er evindelig.« Hvo, som læser denne Bøn tre Gange Aften og tre Gange Morgen, førend han opstår, førend han udgår, og førend han æder af Verdens Brød, hans Sjæl skal...
Jomfru Marie hun sad på Stett, hun redte sit Hår, hun flætt, hun bad, den Regn mått hætt. Den Regn den hætt, klar op i Sky, stik din Finger i Ly, gjen Dørren (Duggen) te å dryww, gjen Fuglen te å flyww. Lad Himmeriges Porte stå åbne, så Fattigfolk kan komme tørre hjem. Møen. Gammel Bøn om godt Vejr. G. N. Bugge.
En Gang var der bragt en Del Brædder til Gjorleo Kirkes Reparation. Der var da en Gårdmand, som syntes, han havde Brug for nogle af disse, og han gik derfor op på Kirkegården, hvor de lå, og fik et Par på Nakken, men som han allerbedst stod, begyndte det at gjøre Allarm indo i Kirken. »Nå nå,« sagde Manden, »jeg har vol ikke fået for mange endnu.« Han...
På en af Elbjærg-Gårdene var en Nispuge, som gjærne sad i Loftslugen og røg på sin Pibe. En Dag listede en af Gårdens Karle sig bag på ham og skubbede ham ud, så han faldt ned på Jorden. Da Karlen vågnede næste Morgen, lå han på nogle Stænger over den åbne Brønd. Siden kunde Nispugen være i Fred. I en af de sydlige Byer i Sognet var to Nisser, som var...
Bjærgmanden fra Pikkerbakken i Understed kom til Risbjærg, der ligger et bitte Stykke vesten for, og bad Konen, det var netop den gamle Ane Risbjærg, om hun vilde ikke følge med ham hjem, for hans Kone skulde gjøre Barsel og var kommen af Kristenfolk, så hun kunde ikke få Barnet, inden der kom en kristen Kone til hende. Hun fulgte også med, og lagde...
da.etk.DSnr_01_0_00783
I en Gård i Espe, som hedder Stavlund, havde de en Daglejer, som kom til Gården midt om Natten, da han havde taget fejl af Tiden, og da han nu står og ser efter, om Folkene er oppe, ser han et Vindue stå åbent og et lille nyfødt Barn blive rækket ud af det. Han tog stiltiende imod det og bar det hjem til sin Kone med de Ord: »Pas nu godt på det i Jesu...
I Nørre-Lyndelse ligger en Høj på en Mark midtvejs mellem Dømmestrup og Bramstrup. Det var en gammel Kjæmpegrav, hvorfor Manden, der ejede den, fik i Sinde at lade den gjennemgrave. Næppe havde han begyndt på Arbejdet, før der kom Bud til ham, at en af hans Køer var ved at dø. Han opgav da sin Plan for denne Gang, men siden tog han atter fat på Arbejdet....
Morten Kusk havde også tjent i Østerby, hvorved han havde stiftet Bekjendtskab med de i Bishøj boende Bjærgfolk. Han fortalte således: Fra Torup redes Hestene om Efterårsaftenen undertiden over i Lunden ved Østerby for at stå der om Natten, da man just havde sparet Græsset der med det Formål. En sildig Efterårsaften kom Morten ridende med dem. Ved...
Lavst Glavind var et fule Høved og en ren Gudsbespotter. Han sagde, at han bad ikke ret tit til Vorherre, det skete kun, når han var i Nød. En Gang skulde han ride over en Å ovre i Vind, og Floden var oppe, og han var nær ved at blive taget af Vandet. Han red på et bitte Æsel, og da bad han til Vorherre. Men så bandede han på, at han ikke skulde så snart...
Min Bedstemoder tjente i Karleby Præstegård, og der spøgte noget i den Gård. Portene kan aldrig være lukket og må stå åbne Nat og Dag. Derfor er de nu taget helt væk. Kom man for tidlig op om Morgenen, var der altid noget i Vejen. En Morgen skulde de brygge, og da de ikke havde Brænde, skulde de fyre op med Ærtehalm. Bedstemoder satte så en Stige til...
Min Fader ejede i ti År en Gård i Tåstrup, Harlev Sogn, og der var Spøgeri. Om Aftenen, når vi var komne ind fra Arbejdet og havde fået vor Nætter, og der så var blevet noget stille, gav det sig til at dundre ude i Bryggerset. Det gav tre dumpe, døde Slag der ude, ligesom én kunde have stået og slået med en stor Nødde. Sådan kunde det blive ved af og til...
