I Amager Fiskerleje på Bornholm boede en Mand, som var forfærdelig til at bande og i det hele var en vild Karl. Til sidst druknede han ude på Havet. Man så ofte, at der kom en stor sort Hund og lagde Poterne op. på Vindueskarmen og keg ind til ham. Somme Tider sprang den også ind, nemlig når Vinduet stod åbent. Hans Makker fortalte, at når de var ude at...
Der var en Kone i Siggård, som var meget stræng af sig. Da hun så var død og blev begravet, og de havde fået hende vel i Jorden, så Naboerne, der gik og høstede på Marken, en vældig stor, sort Hund komme løbende forbi dem oppe fra Kirkegården, og idet den kom forbi, kunde de mærke Liglugt. Der stod nogle Tjenestefolk uden for Gården ved Porten, og de så,...
Pastor Fjelstmp i Avlum sagde en gang: Dersom man slog en sten ind i helvede, så var man sikker på, den ramte en præst. Lærer Jensen, Øse.
Fanniker, Fanniker flok flok flok, han binder hans bows i en dork dork dork, han sejler i en drøwttrow. Hores af kohyrderne, når de i eftersommeren vogter deres kreaturer i engene ved åen, og de råber det efter Fannikerne. I ældre tider har de voksne vel heller ikke undladt at yde de forbisejlende den hyldest. Beboerne på den anden side af åen i Skadst...
Før udskiftningen havde hver gård i Jandrup og Hylderslev sit engmærke, som blev udgravet i de gården tilliggende engstykker. Klavs Jensens gård i Hylderslev havde til engmærke en gavlende med en fløj pæ. Det var en almindelig skik, at engmærket blev indhugget i ligstenene. H. M. Iversen.
da.etk.JAH_01_0_00087
Vor Nabo, en Gårdmand i Knudskirke, var Officer ved Bornholms Væbning og var tillige Officer hos de Underjordiske. Undertiden kunde han pludselig forsvinde. Når han gik og pløjede i Marken, kunde han binde Hestene ved Ploven og så være væk lige med ét. De stod da der, men han kom altid tilbage lige så pludselig, som han forsvandt. Min Bedstefader sad en...
I Krigens Tid 180714 stod der en Strandvagt udfor Sorthat, sådan kaldes en Odde, der går ud i Havet imellem Rønne og Hasle. Den stod på Bakken ude ved Havet, og det regnede og blæste og var et slemt Efterårsvejr. Derfor var han taget ind i sit Skilderhus, men som han nu stod der, var der noget, der råbte: »Skyd!« Han gik nu ud for at se, om det var...
En Mand, der gik forbi Drengehøj, så et lille bitte Barn i kridhvide Klæder, der gik ved Siden af ham på den åbne Mark. Da de kom forbi Højen, så forsvandt det der inde. Maren Sofie Hansen, Flemløse Fattighus.
Da Kristian Hansens lille Pige var død, kunde en nok se, der vilde komme en anden efter, for hendes Øjne stod åbne, da hun lå Lig, så det var hendes Fader, hun så' efter. Hun var også så linde, og det havde jo det samme at betyde. Nu i Dag er han selv bleven begravet. 3/11 1912. Min Hustru.
Fra Kallerup i Ty siges, at Wàjen vilde komme ind og gjøre Forstyrrelse i Husene, hvis de lod deres Nørredøre stå åbne Onsdag (?) Nat. Joh. Nielsen, Randrup.
da.etk.DSnr_02_C_00047
For en 40 År siden var der en Kone i Lysabild, som var kjendt med den sorte Kunst. Dette fandt en stor Bekræftelse ved, at en Hare, som man var på Jagt efter, smuttede ind ad hendes åbne Gadedør. Ingen turde følge den længere, da man var vis på, at det var hende selv i Dyrets Skikkelse. Lysabild S., Sønderborg A. Peter J. Petersen, Sarup v. Tandslet.
da.etk.DSnr_06_0_00499
I Vester-Alsted, Højst Sogn, var en Fader bleven uens med hans to Sønner, da de gik og slog Rug. Det gik så vidt, at de hug til hverandre med Leerne så længe, til de døde alle tre. Siden den Tid kan man hvert År efter Rughøst, når Stubberne er åbne, se tre Ilde der ude, og Folk siger jo, at det er de tre, der endnu går der, og man ser dem altid ved den...
I Oddeshede, en Gård, der ligger en Mils Vej norden for Tisted, blev for nogle År siden en Tønde 01 gravet ned i Jorden, fordi der var en Basilisk i den. Man kunde høre den slå der inde. Ingen tør nemlig åbne en sådan Tønde, da den første, som ser Dyret, skal dø. ' Lærer J. Søe, Gudum.
Min Fader og Moder boede i Ankelbo i Grene, og så havde de en lille Pige, der døde. Hun var 11 År gammel, men a var ikke født den Gang, mine Forældre har fortalt mig det. Noget for hun døde, da så' vi, at Ildklemmen den hoppede op fra Arneskjodet både om Dagen og om Aftenen. Det gjorde den mange Gange og flere Dage efter hinanden. Det var så koldt, den...
En Mand med et mindre godt Rygte blev begravet på Spandet Kirkegård. Da Graveren kastede Graven til, hørte han en Banken i Kisten, han løb da om i den nærmeste Gård og kaldte Manden derom, og nu hørte de begge to en Banken nede i Kisten; men de turde dog ikke åbne denne, hvorfor de hentede Præsten. Da han kom til Stede, blev Kisten åbnet, men der var...
I Søndbjærg på Tyholm var der en Præst, som forspiste sig i nybagt Sigtebrød, blev syg deraf og døde samme Aften. Da han så var bleven begravet, skete det mærkelige, at Hundene stod og skrabede på hans Grav. Folkene gravede så Kisten op igjen, og da den blev åbnet, viste det sig, at han var skindød, for han havde vendt sig i Kisten. Efter den Tid kunde...
Inden Vestervig Kloster brændte og blev bygget på den nuværende Plads, var Stalden bygget sammen med Kirken. Den lå ved den sydøstre Side af Kirken, og fra Sakristiet var der et Hul ind i Stalden så stort, at et lille Menneske lige kunde knibe sig igjennem. De sagde, at det kunde ikke mures til og stod altid åbent, for der var noget Gjengangeri, der...
En Slægtning af den syge går hen i en .anden Mands Have og stjæler 3 Vidjer, og deraf flættes en Krands, der stilles i et åbent Vindue, og så skal Moderen stikke det nøgne Barn ud gjennem Krandsen til den, der står uden for og tager imod det. Det skal der klædes på, inden det kommer ind igjen, og det hele skal foregå Stiltiende. A. K. Jensen, Jelling....
Min Bedstefader var Ringer i Hobro. Så døde der en Hattemager i Byen, og han skulde da begraves 3 Dage efter. Aftenen efter Begravelsen var min Bedstefader oppe i Kirken at ringe, og da hørte han, det råbte i Graven. Han skyndte sig nu hen og fik fat i Folk, og de fik Hattemageren gravet op igjen og fik Kisten åbnet. Da så de, at han havde vendt sig der...
Imens a tjente oppe på Børglum Kloster, var der i Kirkemuren et Sted, der lignede en Ovnsmunding, som var muret efter. Folkene på Gården fortalte, at der for mange År siden, en Gang de havde Murer, kom Bud til ham om at mure det Hul efter, da det stod åbent. Der blev sagt, at det var Munkenes Løngang til Vrejlev Kloster, men ingen turde nu gå derned. Men...
