156 datasets found
Danish Keywords: aa Place of Narration: Adslev
Når det stormer, lyder der en Røst i Åen ved Hersum. Mads Sørensen Stær, Glenstrup.
da.etk.DSnr_02_D_00033
Hans Enevoldsen på Sillerup Mark fortalte, at han tit havde set Bjærgfolkene på Mads Jensens Tråsbjærg i Fjelstrup. De løb og legede der og havde røde Luer på. Han boede selv sønden for Åen, og norden for var der en Jordskråning, hvorpå lå en Kjæmpehoj, som hed Tråsbjærg. Nu er den gravet ud, og der fandtes et stort Stenkammer i den. Hans Thomsen, Andslet.
da.etk.DSnr_01_0_00153
Ved Tangå Bro, hvor Åen løber under Landevejen mellem Nyborg og Svendborg, går der Spøgeri. Mange Mennesker har set det i Form af noget langt, sort noget, der med en hvislende Lyd skrider hen over Broen. Det er Gjenfærdet af en Mand, som blev druknet her af sin Kone og Søn. Ved hans Gård, som ligger tæt derved, kan man se det samme. Mikkel Sørensen....
da.etk.DSnr_05_0_01167
I Borrisbakke i Idum vesten for Åen er en Hulvej, hvor der går en hovedløs Hest. Der har også redet en Rytter.
da.etk.DSnr_05_0_00126
Anders Iversen i Ildved gik en Aften ad Kirkevejen, og der så' han en Ligskare. Han plejede altid at gå af Vejen, når han så' sådan én, men da var han kommen i Tanker om at se, hvordan det kunde gå til. Så gik han hen og stod på en Bro, der kaldes Ildved Bro. Den Gang Skaren kom til, så var der nogen, der tog ham ligesom i et Par stive Arme og smed ham...
da.etk.DSnr_02_H_00471
I Ry Å råbes: »Nu er Tiden og Stunden, men Manden er endnu ikke kommen.« Og varer det tre År, så skal der tages tre på én Gang. De haster fra Hjemmet ned til Åen. Else Mikaelsdatter, Grindsted.
da.etk.DSnr_02_D_00045
Der var nogle, der gik nede ved Holme Å og slog Græs. Da hørte de en Røst, der sagde: »Tiden er kommen, men Manden er ikke kommen.« I det samme kom der en Mand ridende, og han springer af Hesten og tæjer hans Hat og løber ned til Åen og fylder den med Vand for at få noget at drikke. Men så falder han i Åen og drukner. Det har min Moder fortalt. Niels...
da.etk.DSnr_02_D_00042
Der går Spøgeri oppe ved Svendsig Bro. Man ser en hovedlos Hest og en sort Hund. Det kommer ovre fra en Mark, der tilhorer Vestergård, og den Mark kaldes Svendsigen, det er Dalsænkningen, der fører ned til Åen. Mange er bange for at gå over Broen om Aftenen, og når Folk har været her hos mig om Aftenen og skal den Vej hjem, har de bedt mig om at følge...
da.etk.DSnr_05_0_01170
En rig Bondekone fra Rørkjær ved Tønder kastede i sin Overmod sin Vielsesring ud i Åen med de Ord, at lige så lidt som denne Ring kunde komme igjen, skulde hendes Penge slippe op. Efter hvad Sagnet fortæller, kom Ringen igjen, da Pigerne var ved at rense Fisk, for der var den inden i en af dem.
Manden i Hovgård i Ølholm havde noget Sølvtøj, som han vilde have gjemt for Svenskerne, og da han hørte, de var i Nærheden, stak han af ned i Ølholm Kjær med det. Der er en lille Forhøjning sønden for Åen, og der traj han det ned. Der er siden gravet flere Gange efter det, men uden Resultat, så det ligger der endnu. Siden den Tid har der brændt Lys på...
Der har gået to Veje ud til Nørrevold i Arrild, den ene har gået fra Volden og strags efter over Åen og mod Sydøst, den anden har gået i Vest. Der er fundet mange gamle Hestesko ved Nørrevold. Peder Madsen, Roost. Arrild S., Haderslev Vester A.
Midt imellem Immervad Bro og Nedre-Hjersdal er der på Strandelhjørne Mark syd for Åen en gammel Borgplads, som kaldes Voldborg. Der er endnu nogen Mark der omkring, der kaldes Voldborg Hede. Pens. Lærer Vodder, Nedre Hjcrsdal. Bevtoft S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_03_0_00713
Der er en Slette ned imod Gudenå, og som hører til Borre, der kaldes llcnsborg. Nede ved Åen findes i Skoven Murbrokker af Ilensborg Slot, og måske da Navnet Borre har sin Oprindelse herfra. Opt. af Thomas Jensen, Borre. Vejerslev S., Hovlbjærg H.
Da Folkene i Hellevad vilde bygge sig en Kirke, kunde de ikke enes om, hvor den skulde ligge. Da var der nogle Mænd, der rådede dem til at lade to Stude gå ud en Aften, og hvor de lå om Morgenen, skulde Kirken lægges. Det gjorde de så, og Studene lå i Engen lige ved Åen. Der blev den så bygget, og fordi den ligger så lavt, er det altid så fugtigt i den....
På en Gravsten, der findes på en Kirkegård imellem Kjærleminde og Nyborg, står følgende Indskrift: Det er så vidt en dårlig Mand, der går over Åen efter Vand, det fik Mads Mule og jeg at bekjende, <;,. vi tog hver en sjællandsk Kvinde. Vindinge H. Fiskehandler Christensen, Kolding. >
Ved Emdrupskov har der standen en Kirke, og Kirkegården er der endnu. Der er endnu et lille Dige kjendt, men det er helt flak. Den Kirke skal Fjenderne have ødelagt. Så rendte Klokken ned i Åen til sønder for. Der ligger den og ringer til hver Hellig-Tid. Gram S., Haderslev Vester A. Jens Thomsen, Bovlund.
Der boede en Troldkvinde på Sletten, og hun hørte Stubberup Kirkeklokke ringe. Den ligger jo så højt. Derover blev hun gal, og en Søndag Morgen tog hun sit Hosebånd og bandt om en Sten, og med den vilde hun slå Klokken i Stykker. Men den kom blot på den anden Side af Åen (Stranden), og der ligger den endnu. Der er Skurer i den af Båndet, og den kaldes...
Der fortælles, at der for en Del År tilbage opholdt sig noget nede ved Åen mellem Karensdal og Brøndsted Mølle. Det skreg så megetdan, og det suste så meget slemt, men ingen vidste, hvad det var. Der var to Mænd i Børkop, der troede fuldt og fast på Spøgeri, de mente jo, det var sådant noget. Men nu er man kommen i Tanker om, hvad det var. Den Gang var...
På Skovridergården Krogslund ved Gram så' man flere Gange et Lys ved Nattetid komme ud af Lunden — det er en Skov, der grændser til Slotshaven i Gram, og så gå med en Sti tværs over Markerne ned til Åen, hvor det altid blev borte. Jeg antager, det var midt i Halvfjerdserne, det Lys blev set. Netop på det samme Sted var en Bøgter fra en Gård i Skjoldager...
da.etk.DSnr_02_J_00126
Folkene på Seemgård var en Formiddag nede at hverve Hø, og da de skulde hjem til Middag, så de én komme i æ bare Skind ud fra Gården og løbe ned efter Åen, der løber tæt forbi. De kunde ikke forstå, hvem det kunde være, den var for stor til at være Kodrengen, og andre var der ikke hjemme. Da de nu kom hjem, forhørte de dem jo om det, men det havde ikke...