Eder: Pandekage fare i mig! Fanden stå fra mig. H. A. Hansen, Hoven.
De unge fra Hinnum vilde gå til Dal til leg. Mig og min broder kom imod dem, og de sagde, at vi skulde vende om igjen, for da de gik gjennem æ Grydderhelld, kom de forbi en hovedløs sø, og de var så forbævrede og angst. Vi gik alligevel, og endelig så vi soen. Min broder pudsede en hund efter den, men den vilde ikke frem. Så kom vi nærmere, men hunden...
Da stavnsbåndet blev løsnet, var der enkelte af bonderne, som rigtig vilde nyde den hidtil ukjendte frihed. Der var da nogle, som fandt på at gå kræmmer. Sådan kom da en ung bondekarl til IAndbjærggård (i Ølgod) med varer, som han gav sig til at handle med folkene om ude i folkestuen. Da husbonden, som nok kjendte karlen, mærkede, at der var uro ude...
I Grene kunde ulvene om aftenen komme ned til åen og tude, te det var grovt. I en gard, der kaldes Billund, havde de et foløg, der sloges med en ulv en hel nat. Det var sa fortumlet om morgenen, at sveden drap ned ad hende. Men hun frelste dog foliet. Søren Vistisen, Hoven.
Aæum og Egvad kirker ved Tårum skal være opkaldt efter Adam og Eva. h. a. h.
Ved Skovsende har der været stor skov. Til nordost herfor er der noget, som kaldes æ Kratbanke, og der har også været skov, men det er længe siden. Der er dygtigt krat endnu, men der kan blot blive som til rivebøvle eller sådan noget. Rødderne står der endnu. søren vistisen, hoven.
I Urup i Grindsted har der været en herregård, der havde samme navn som herremanden. Omkring ved den gård, der nu tilhører Bærtel Jensen, kan man endnu påvise voldene og gravene, og i samme gård har der været opbevaret et par hjortetakker, som skal stamme fra herremandstiden. h. a. h.
På Grindsted mark er der en lille dyb sø, som hedder Grindsted so. Der skal være stinket en gård, og runden om søen er der ligesom agerrene ned til søen. Der blev skikket bud efter præsten . . . Han blev ifrig og røg ud, men glemte kalk og disk i et vindue. Begge dele kom sejlende efter ham. Når det er klar frost, og man kommer ud på isen, kan man se...
I en dal, der kaldes Store-dal mellem Silkeborg og Billund i Grene sogn, der gik en sti, og lige sonden for den stod et lys. Det lys har folk snakket så meget om. De kunde stå hjemme i Silkeborg og Elkjær og se det, og de har også set det i Billund. Man mente, at der var dræbt én der og gravet ned, og det skulde være en greve. Der var nogle rovere i...
I Nollund havde æ tatterer deres bolig under folkenes seng. Sådan kaldte min oldemoder bjærgfolkene. Det var sådan små folk, og de kom en gang og lånte folkenes øltønde. De måtte ikke se i den, de bragte tilbage, men da konen en gang så i den, var den fuld af spindelvæv. Søren Vistisen, Hoven.
Den, der smører i julen, skal smore for øvrigheden, før året er omme.
Der var en forvalter på Vedbygård, der hed Sorte-Morten. Han slog aldrig folk med andet end en burrestilk, for om også han slog et menneske fordærvet, det kunde øvrigheden ikke gjøre ham noget for, når det kun var med en urtestilk. Den tro havde nu folk. C. Grove. L. D.
Her norden gården er en kule. hvor kreaturerne blev kast ned i kvægpesten omtr. 1770. I ét tiår havde vi pesten to gange. Kulen er uberørt endnu. En mand, der samlede ben. vilde have haft dem. men min bedstefader Hk ham det forbøjen af øvrigheden. Gestrup.
Det var præsten Jakobæus i Brede, som ved at grave i sin have stødte på en kobberkjedel, hvori fandtes en 30.000 rigsdaler. Men da han ikke lod det anmælde for øvrigheden, men beholdt alt selv, så siges, at der ingen lykke var ved de penge. Jeg har kjendt en af familien, som endnu havde nogle af de fundne pengestykker i eje. a. l.
Der hver Jordrup mølle ligger, BT begravelsespladsen til det Jordrup fa* under kvægpesten. A bar været med til at samle benene. Det var en grusgrav, og da de jævnede den, kastede de en benrad op, så hjorden er nok bleven begravet med kræet. Det blev nok maddt til øvrigheden, men den vilde ikke gjøre noget ud af det. Jens Væver, Jordrup.
Der var en gang en fæstebonde i Vester-Lem, der slog en anden mand ihjel i Øster-Kjeld hede, og den gang øvrigheden så kom og vilde have fat på ham, så forvarede han sig inde i torvehuset mellem en stabel torv og så væggen. Så kunde de ikke finde ham, og da de ikke ledte efter ham uden den dag, så slap han for straf. Den gang ejendommen så blev udskift,...
For omtrent 40 år siden boede der en mand i Gårrestrup, han var en dygtig landmand og havde gjennemført sommerstaldfodring, noget, der på den tid var uhørt her på egnen. Desuagtet var han en rå person, der slog kone og børn på det skammeligste. Der fortælles, at han en gang slog en af sine sønner fordærvet, og da han var bange for følgerne af...
Det var i den tid de brændte brændevin, da var en gårdmand i Store-Amstok bleven mældt til øvrigheden, og så kom kontrollørerne en dag og skulde se efter. Brændevinstøjet var netop i gang, og konen der stod for det, var lige inde i rummet, hvor de havde gryder og kjedler stilt op. Men hun havde også en lødgryde stående eg idet de nu lukker døren op, så...
I den tid da bønderne selv brændte deres brændevin, var øvrigheden altid ude om at finde ud, hvem der brændte, og så gik det løs med angiveri, og kontrollører var omkring på landet altid spejdende efter lejlighed til at gribe bønderne på fersk gjerning. En dag kom en sådan kontrollør til Jekxcn og gav sig i snak med gamle Frands og begyndte at fritte ham...
Imellem Sætbæk og Varde er en dal, de kalder Lange dal. Der skal en kjøbmand være bleven slået ihjel. Han savnedes, og øvrigheden knnde ikke få det opdaget. Så klædte politiet sig om og gik ind i en kro, hvor han vidste, at alle slags folk søgte til, og der sætter han sig hen ganske stille som en anden rejsendes. Der kommer flere, og de får noget...